約伯記 7
1 人生在世，豈不像服兵役﹖人的歲月，豈不像傭工的時日﹖
Har Mennesket paa Jord ej Krigerkaar? Som en Daglejers er hans Dage.
2 有如奴工切望陰涼，傭工期待工資：
Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter paa Løn,
3 這樣，我也只有承受失意的歲月，為我注定的苦痛長夜。
saa fik jeg Skuffelses Maaneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.
4 我臥下時說：「幾時天亮﹖」我起來時又說：「黑夜何時到﹖」我整夜輾轉反側，直到天亮。
Naar jeg lægger mig, siger jeg: »Hvornaar er det Dag, at jeg kan staa op?« og naar jeg staar op: »Hvornaar er det Kvæld?« Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.
5 我的肉身以蛆蟲與泥皮為衣，我的皮膚破裂流膿。
Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.
6 我的日月速於織梭，也因無希望而中斷。
Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Haab.
7 請你記住：我的生命無非像一口氣，我的眼再也見不到幸福。
Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer faar mit Øje Lykke at skue!
8 注目於我的，再也見不到我；你的眼看我時、我已不在了。
Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig — jeg er ikke mere.
Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte, (Sheol h7585)
10 不再回家，本鄉也不認識他。
han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted faar ham aldrig at se igen.
11 為此，我不能再閉口不言，我要吐露我心靈的憂愁，陳述我靈魂的苦楚。
Saa vil jeg da ej lægge Baand paa min Mund, men tale i Aandens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.
12 我豈是海洋或海怪﹖你竟派遣警衛把守我。
Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?
13 我若想：「我的床榻會寬慰我，我的臥舖會減輕我的痛苦。」
Naar jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,
14 你就以噩夢擾亂我，以異像驚嚇我。
da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,
15 我的心靈寧願窒息，寧死不願受此苦痛。
saa min Sjæl vil hellere kvæles, hellere dø end lide.
16 我已筋疲力盡，活不下去。任憑我去罷! 因為我的日月僅是一口氣。
Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!
17 人算什麼，你竟如此顯揚他，將他置諸心頭，
Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,
18 天天早晨看護他，時刻不斷考察他﹖
hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?
19 你到何時纔不注視我，而讓我輕鬆咽一下唾沫﹖
Naar vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?
20 監察人者啊! 我犯罪與你何干﹖為何叫我當你的箭靶，使我成為你的重擔﹖
Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?
21 為何你不肯容忍我的過錯，寬赦我的罪惡﹖不久我將臥在塵土中，任你尋找我，我已不在了。
Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig — og jeg er ikke mere!
