< 約伯記 41 >
Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
2 你豈能以鼻圈穿過牠的鼻子,以鉤子刺透牠的腮骨﹖
Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
Mon den vil indgaa en Pagt med dig, saa du faar den til Træl for evigt?
5 你豈能玩弄牠像玩弄小鳥,將牠縛著作你女兒的玩物﹖
Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
8 將你的掌撫在牠身上罷! 若你想到惡鬥,決不敢再撫。
Læg dog engang din Haand paa den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
Det Haab vilde blive til Skamme, alene ved Synet laa du der.
10 沒有一個勇敢的人敢觸犯牠,有誰還敢站立在牠前面呢﹖
Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
12 論牠的四體百肢,我不能緘默;論牠的力量,我要說:沒有可與牠相比的。
Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
Hvem har aabnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
Dens Nysen fremkalder straalende Lys, som Morgenrødens Øjenlaag er dens Øjne.
Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
Em staar ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
Dens Aande tænder som glødende Kul, Luer staar ud af dens Gab.
22 牠的力量集中在牠的頸上,在牠面前,沒有不恐怖的。
Styrken bor paa dens Hals, og Angsten hopper foran den.
Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
Naar den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling gaar de af Skræk.
Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevaaben, Spyd eller Pil.
Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
Buens Søn slaar den ikke paa Flugt, Slyngens Sten bliver Straa for den,
Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
Paa Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
Dybet faar den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhaar.
Dens Lige findes ikke paa Jord, den er skabt til ikke at frygte.
Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.