約伯記 4

1 特曼人厄里法次開始說：

Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:

2 人若和你講話，你能忍受嗎﹖但誰又能忍住不說﹖

Om man vilde forsøge et Ord paa dig, skulde du vel kedes derved? men hvo kan holde sig fra at tale?

3 看，你曾勸戒過許多人，堅固過軟弱無能的人；

Se, du har undervist mange og styrket de trætte Hænder;

4 你的話扶起了跌倒的人，堅固了膝弱無力的人；

dine Ord have oprejst den faldne, og du har styrket de bøjede Knæ;

5 但是現今災禍一臨於你，你就萎靡不振；一接觸你，你就沮喪失意。

men nu, det kommer til dig, da kedes du derved; det rammer dig, og du forfærdes!

6 你敬畏天主之情，豈不是你的依靠﹖你完善的行為，豈不是你的希望﹖

Var ikke din Gudsfrygt dit Haab og dine Vejes Renhed din Fortrøstning?

7 請想：那有無辜者喪亡﹖那有正直者消逝﹖

Kære, tænk dig om, hvor er en uskyldig gaaet til Grunde? eller hvor ere de oprigtige udslettede?

8 照我所見：那播種邪惡的，必收邪惡；散佈毒害的，必收毒害。

Saa vidt jeg har set, komme de, som pløje Uret, og de, som udsaa Møje, til at høste ind derefter:

9 天主一噓氣，他們即滅亡；一發怒氣，他們即消失。

De omkomme for Guds Aande og fortæres af hans Vredes Aand.

10 獅吼豹嗥完全止息，幼獅的牙齒也被打碎；

Løvens Brøl og den grumme Løves Røst hører op, og de unge Løvers Tænder ere knuste;

11 壯獅因缺獵物而滅絕，牝獅幼子各自東西離散。

Løven omkommer af Mangel paa Rov, og Løvindens Unger adspredes.

12 我竊聽到一句話，我耳聽見細語聲。

Men mig er et Ord tilbragt hemmeligt, og mit Øre fattede en sagte Lyd deraf

13 當人沉睡時，夜夢多幻象；

i Tanker, fremkaldte ved Syner om Natten, naar dyb Søvn falder paa Folk;

14 我恐怖戰慄，全身骨頭發抖。

da kom Frygt og Bævelse paa mig og bragte mine Ben til at skælve;

15 寒風掠過我面，使我毛髮悚然。

og en Aand gik frem for mit Ansigt; Haarene rejste sig paa mit Legeme;

16 他停立不動，但我不能辨其形狀；我面前出現形影，我聽見細微的聲音：

den blev staaende, og jeg kunde ikke kende dens Skikkelse; der svævede et Billede for mine Øjne; det var stille, og jeg hørte en Røst:

17 人豈能在天主前自以為義﹖在造他者前，自以為潔﹖

Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud? monne en Mand være ren for den, som skabte ham?

18 看，他的僕役，他還不信；他的使者，他還歸罪，

Se, han tror ikke paa sine Tjenere, og sine Engle tillægger han Daarskab,

19 何況那以泥屋為居所，以塵土為基礎的人! 他們為人踐踏，有如蠹蟲；

endsige da dem, som bo i Lerhuse, og hvis Grundvold er i Støvet; man kan støde dem smaa før Møl;

20 晨昏間即化為齏粉，永遠消亡而無人一顧。

fra Morgen og indtil Aften sønderknuses de; uden at der er nogen, som lægger det paa Hjerte, gaa de til Grunde.

21 幕索如已自斷，他們豈不是因缺少智慧而死亡﹖

Farer ikke deres Herlighed, som var i dem, bort? ja, de dø, men ikke i Visdom.