約伯記 30
1 但現今年紀小於我的人，都嘲笑我；這些人的父親，我都不屑於列在守我羊群的狗中。
Nu derimod ler de ad mig, Folk, der er yngre end jeg, hvis Fædre jeg fandt for ringe at sætte iblandt mine Hyrdehunde.
2 他們的精力已經喪失，他們手臂的力量，對我還有何用﹖
Og hvad skulde jeg med deres Hænders Kraft? Deres Ungdomskraft har de mistet,
3 他們因貧乏和饑饉而消瘦，咀嚼曠野裏的草根，以及荒山野嶺所生的荊棘。
tørrede hen af Trang og Sult. De afgnaver Ørk og Ødemark
4 他們由叢莽中採取鹹菜，以杜松根做自己的食物。
og plukker Melde ved Krattet, Gyvelrødder er deres Brød.
5 人將他們由人群中逐出，在他們後面喊叫有如追賊；
Fra Samfundet drives de bort, som ad Tyve raabes der efter dem.
6 他們只得避居於深谷，住在山洞和岩穴中；
De bor i Kløfter, fulde af Rædsler, i Jordens og Klippernes Huler.
7 在荊棘叢中哀歎，在葛藤下蝟縮。
De brøler imellem Buske, i Tornekrat kommer de sammen,
8 這些人都是流氓的後代，都是無名氏之子孫，由本國驅逐境外的。
en dum og navnløs Æt, de joges med Hug af Lande.
9 但現今我竟成了他們的歌謠，做了他們的話柄。
Men nu er jeg Haansang for dem, jeg er dem et Samtaleemne;
10 他們因憎惡我而遠離我，竟任意向我臉上吐唾沫。
de afskyr mig, holder sig fra mig, nægter sig ikke af spytte ad mig.
11 他們解開了韁繩以攻擊我，在我面前除掉了轡頭。
Thi han løste min Buestreng, ydmyged mig, og foran mig kasted de Tøjlerne af.
12 下流之輩在我右邊起來，向我投擲石頭，築成一條使我喪亡的路。
Til højre rejser sig Ynglen, Fødderne slaar de fra mig, bygger sig Ulykkesveje imod mig;
13 他們破壞了我的道路，使我跌仆，卻沒有人阻止他們。
min Sti har de opbrudt, de hjælper med til mit Fald, og ingen hindrer dem i det;
14 他們由寬大的缺口進入，輾轉於廢墟之中。
de kommer som gennem et gabende Murbrud, vælter sig frem under Ruiner,
15 恐怖臨於我身，我的尊榮如被風吹散，我的救恩如浮雲逝去。
Rædsler har vendt sig imod mig; min Værdighed joges bort som af Storm, min Lykke svandt som en Sky.
16 現今我的心神已頹廢，憂患的日子不放鬆我。
Min Sjæl opløser sig i mig; Elendigheds Dage har ramt mig:
17 夜間痛苦刺透我骨，我的脈絡都不得安息。
Natten borer i mine Knogler, aldrig blunder de nagende Smerter.
18 天主以大力抓住我的衣服，握緊我長衣的領口，
Med vældig Kraft vanskabes mit Kød, det hænger om mig, som var det min Kjortel.
19 將我投入泥中，使我變成灰土。
Han kasted mig ud i Dynd, jeg er blevet som Støv og Aske.
20 天主啊! 我向你呼號，你不回答我；我立起來，你也不理睬我。
Jeg skriger til dig, du svarer mig ikke, du staar der og ænser mig ikke;
21 你對我變成了暴君，用你有力的手迫害我。
grum er du blevet imod mig, forfølger mig med din vældige Haand.
22 你將我提起，乘風而去，使我在狂風中飄搖不定。
Du løfter og vejrer mig hen i Stormen, og dens Brusen gennemryster mig;
23 我知道你要導我於死亡，到眾生聚集的家鄉。
thi jeg ved, du fører mig hjem til Døden, til det Hus, hvor alt levende samles.
24 若窮人遇到不幸向我求救，我豈不伸手去援助他﹖
Dog, mon den druknende ej rækker Haanden ud og raaber om Hjælp, naar han gaar under?
25 他人遭難，我豈沒有流淚﹖人窮乏，我的心豈沒有憐憫﹖
Mon ikke jeg græder over den, som havde det haardt, sørgede ikke min Sjæl for den fattiges Skyld?
26 我希望幸福，來的卻是災禍；我期待光明，黑暗反而來臨。
Jeg biede paa Lykke, men Ulykke kom, jeg haabed paa Lys, men Mørke kom;
27 我內心煩惱不安，痛苦的日子常臨於我。
ustandseligt koger det i mig, Elendigheds Dage traf mig;
28 我憂悶而行，無人安慰我，我要在集會中起立喊冤。
trøstesløs gaar jeg i Sorg, i Forsamlingen rejser jeg mig og raaber;
29 我成了豺狼的兄弟，成了駝鳥的伴侶。
Sjakalernes Broder blev jeg, Strudsenes Fælle.
30 我的皮膚變黑，我的骨頭因熱灼焦，
Min Hud er sort, falder af, mine Knogler brænder af Hede;
31 我的琴瑟奏出哀調，我的簫笛發出哭聲。
min Citer er blevet til Sorg, min Fløjte til hulkende Graad!
