約伯記 29

1 約伯繼續他的言論說：

Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:

2 誰能賜我似以前的歲月，像以往天主護守我的時日呢﹖

Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,

3 那時他的燈，光照在我頭上，藉他的光明，我走過黑暗。

da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,

4 惟願我如壯年之時，那時天主護佑我的帳幕；

som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,

5 全能者與我相偕，我的子女環繞著我；

da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,

6 那時我以奶油洗腳，崖石流油成河。

da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,

7 當我走出城門，在市井設我座位之時，

da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.

8 少年人看見我都迴避，老年人都起身站立；

Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,

9 王侯停止講話，用手堵住自己的口；

Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,

10 首領不敢出聲，舌頭緊貼上顎。

Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;

11 凡有耳聽見我的，必稱我有福；凡有眼看見我的，都必稱讚我。

Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.

12 因為我援助了呼救的窮人，和無依無靠的孤兒。

Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;

13 那受喪亡之痛的人稱謝我，我使寡婦的心歡樂。

den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;

14 我披上正義，正義就如我衣；我的公正，猶如我的長袍和冠冕。

jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.

15 我作了盲人的眼，跛者的腳。

Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;

16 我成了窮人之父，我調查過素不相識者的案件。

jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;

17 我打碎惡人的燎牙，由他牙齒中奪出了獵物。

den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.

18 我心想：我必壽終正寢，我的壽數必如塵沙。

Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;

19 我的根蔓延到水邊，夜間甘露落在我的枝葉上。

min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;

20 我的榮耀不斷更新，我手中的弓日新月異。

min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"

21 聽我講話的人，屏息等待，靜聽我的指教。

Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;

22 我講話之後，無人再敢講話，我的話像水珠滴在他們身上。

ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;

23 他們期待我如望甘霖，張著大口如渴盼春雨。

de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.

24 我向他們微笑，他們不敢相信；我和善的面容，他們必不放過。

Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.

25 我為他們選擇了道路，身居前導，一如立在軍中的君王；我引他們到那裏，他們就去。

Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.