< 約伯記 23 >
Så tog Job til Orde og svarede:
2 直到今天,我還是痛苦的哀訴,他沉重的手掌,使我不得不呻吟。
"Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk!
Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone!
Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig;
7 如此,他會分辨出同他爭論的是個正直人,也許我可永久不再受裁判!
da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
8 可是我往東行,他不在那裏;我往西行,也找不到他;
Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
10 他洞悉我所有的行動。他若試驗我,我必如純金出現。
Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.
11 我的腳緊隨著他的足跡,謹守他的道,總沒有偏離。
Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
12 他所發的命令,我總沒有違背;他口中的訓言,我常保存在心中。
fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
13 但他所決定的,誰能變更﹖他所樂意的,必要實行。
Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår.
14 他為我注定的,必要完成;類似的事,還有很多。
Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
17 因為我雖面臨黑暗,幽暗雖遮蓋我的面,我仍不喪氣。
thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm.