約伯記 2
1 又有一天，天主的眾子都前來侍立在上主面前，撒殫也夾在他們當中，侍立在上主面前。
Så hendte det en dag at Guds sønner kom og stilte sig frem for Herren, og blandt dem kom også Satan og stilte sig frem for Herren.
2 上主向撒殫說：「你從那裏來﹖」撒殫回答上主說：「我走遍了世界，周遊了各地回來。」
Og Herren sa til Satan: Hvor kommer du fra? Satan svarte Herren: Jeg har faret og flakket omkring på jorden.
3 上主對撒殫說：「你曾留心注意到我的僕人約伯嗎﹖世上沒有一個像他那樣十全十美，生性正直，敬畏天主，遠避邪惡的人。你雖然激動我加害他，無端叫他傾家蕩產，但他依然保持自己的完善。」
Da sa Herren til Satan: Har du gitt akt på min tjener Job? For det er ingen på jorden som han - en ulastelig og rettskaffen mann, som frykter Gud og viker fra det onde; ennu er han like ulastelig, og du har uten grunn egget mig til å ødelegge ham.
4 撒殫回答上主說：「那只不過是以皮換皮罷了! 人都肯捨棄所有，去保全自己的性命。
Men Satan svarte Herren: Hud for hud, men alt det en mann har, gir han for sitt liv.
5 但是，你若伸手打擊他的骨和肉，他必定當面詛咒你。」
Men rekk bare ut din hånd og rør ved hans ben og hans kjøtt! Da vil han visselig si dig farvel like i ditt ansikt.
6 上主向撒殫說：「看，任你處置他，但要保留他的性命。」
Da sa Herren til Satan: Se, han er i din hånd; spar bare hans liv!
7 撒殫從上主那裏出來，就使約伯從足踵到頭頂都長了毒瘡。
Så gikk Satan bort fra Herrens åsyn, og han slo Job med onde bylder fra fotsålen til issen.
8 約伯坐在灰土堆中，用瓦片刮身。
Og han tok sig et potteskår og skrapte sig med, der han satt midt i asken.
9 他的妻子向他說：「你還保持你的完善嗎﹖你倒不如詛咒天主，死了算了! 」
Da sa hans hustru til ham: Holder du dig ennu like ulastelig? Si Gud farvel og dø!
10 約伯向她說：「你說話，真像一個糊塗女人! 難道我們只由天主那裏接受恩惠，而不接受災禍嗎﹖」就這一切事而論，約伯沒有犯失言的過錯。
Men han svarte: Du taler som en av de uforstandige kvinner; skal vi bare ta imot det gode av Gud og ikke også det onde? Under alt dette syndet Job ikke med sine leber.
11 約伯的三位朋友，特曼人厄里法次、叔亞人彼耳達得、納阿瑪人左法爾，聽說他遭遇了災禍，就各從本地起程，來到一起，去慰問他、勸勉他，
Da Jobs tre venner fikk høre om all denne ulykke som var kommet over ham, kom de fra hver sitt hjemsted: Elifas fra Teman, Bildad fra Suah og Sofar fra Na'ama; og de avtalte med hverandre å gå til ham for å vise ham medynk og trøste ham.
12 他們從遠處舉目一望，已認不得他，就放聲大哭，撕破了自己的外衣，把灰揚起，落在自己頭上。
Men da de så op et stykke ifra, kjente de ham ikke, og de brast i gråt og sønderrev sine kapper og kastet støv op imot himmelen, ned over sine hoder.
13 他們於是同他在灰土中，坐了七天七夜，因見他受苦太大，沒有人敢向他說一句話。
Og de satt hos ham på jorden i syv dager og syv netter, og ingen talte et ord til ham; for de så at hans pine var såre stor.
