< 約伯記 17 >
Brudt er min Aand, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
2 我豈不是成了笑罵的對象﹖我的眼睛豈不是在酸苦中過夜﹖
visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje maa skue.
3 求你將我的抵押放在你那裏! 誰還敢與我擊掌作保﹖
Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Haandslag?
4 因為你蒙蔽了他們的心,不叫他們明白,他們纔不敢舉起手來。
Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
5 人請自己的朋友分享所有,但自己的子女卻餓的眼目昏花。
den, der forraader Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
men den retfærdige holder sin Vej, en renhaandet vokser i Kraft.
10 你們眾人,請你們再回來,但在你們中我找不到一個智者。
Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand finder jeg ikke iblandt jer!
11 我的時日已過去,我志所謀,我心所愛,都已落空。
Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
13 若是我還有希望,即以陰府為我的家;在憂暗之處,舖設我的床榻。 (Sheol )
vil jeg haabe, faar jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol )
14 我對墓穴說:你作我父! 對蛆蟲說:你作我母,我妹!
Graven kalder jeg Fader, Forraadnelsen Moder og Søster.
Hvor er da vel mit Haab, og hvo kan øjne min Lykke?
16 這一切只有和我一同降入陰府,一同安息在灰塵中。 (Sheol )
Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet? (Sheol )