約伯記 16
1 約伯回答說：
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 像這樣的話，我聽了許多；你們的安慰反使人煩惱。
Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
3 這些風涼話何時了﹖或者有什麼事迫你非說不可﹖
Faar Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
4 若是你們處在我的境遇中，我也會說像你們所說的話，也會花言巧語譏笑你們，向你們搖頭。
Ogsaa jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste paa Hovedet ad jer,
5 我也會以口舌寬慰你們，搖唇鼓舌來減輕你們的痛苦。
styrke jer med min Mund, ej spare paa ynksomme Ord!
6 我若講話，痛苦並不停止；我若閉口不言，難道痛苦就離開我﹖
Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring faar jeg?
7 現今天主的確叫我厭倦，使我每個親人都遠離了我；
Dog nu har han udtømt min Kraft, du har ødelagt hele min Kreds;
8 使我憔悴，以指證我；使我消瘦，當面非難我。
at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
9 他在憤怒中撕裂我，窘迫我，向我咬牙切齒；我仇人鋒利的眼睛常盯著我。
Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
10 他們張開大口想吞噬我，責罵著打我的面頰，一起擁上前來攻擊我。
de opspiler Gabet imod mig, slaar mig med Haan paa Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
11 天主將我交於不義之人，將我丟在惡人手中。
Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
12 我原來安寧，他卻折磨我，抓住我的脖子，粉碎我，又拿我當作他的箭靶。
Jeg leved i Fred, saa knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
13 他的箭矢四面射擊我，射穿我的腰，毫不留情，使我的膽傾流於地。
hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skaansel, udgyder min Galde paa Jorden;
14 他將我撕裂粉碎，有如武士向我跑來。
Revne paa Revne slaar han mig, stormer som Kriger imod mig.
15 我縫麻衣包裹我的皮膚，使我額角插入塵土。
Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvet;
16 我的臉因哭泣發紅，我睫眉間滿是暗影；
mit Ansigt er rødt af Graad, mine Øjenlaag hyllet i Mørke,
17 我的手雖沒有行過殘暴的事，而我的祈禱，又往往純正。
skønt der ikke er Vold i min Haand, og skønt min Bøn er ren!
18 地啊! 不要掩蓋我的血。願我的呼聲無休息的餘地!
Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
19 看啊! 連現今在天上有我的見證，在高處有我的中保。
Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
20 我的哀號上徹於天，在天主前我的雙目流淚不止。
gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Taarer til Gud,
21 惟願人與天主之間有一中人，猶如人與人之間一樣!
at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
22 因為我的年數將盡，快要走上那條一去不返的路途。
Thi talte er de kommende Aar, jeg skal ud paa en Færd, jeg ej vender hjem fra.
