約伯記 14
1 婦女所生的人，壽命不長，且飽嘗煩惱。
Mennesket, født af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mættes af Uro;
2 他生出像花，瞬息凋謝；急馳如影，不得停留。
han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, staar ikke fast.
3 這樣的人，豈配你睜眼注視一下﹖或傳他到你面前聽審﹖
Og paa ham vil du rette dit Øje, ham vil du stævne for Retten!
4 誰能使潔淨出於不潔﹖沒有一人!
Ja, kunde der komme en ren af en uren! Nej, end ikke een!
5 他的時日既已注定，他的歲數既由你掌管，他決不能越過你定下的期限：
Naar hans Dages Tal er fastsat, hans Maaneder talt hos dig, og du har sat ham en uoverskridelig Grænse,
6 請你別看他，讓他安息，好像傭工度過自己的日期。
tag saa dit Øje fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag som en Daglejer!
7 若是一棵樹被砍伐了，仍有希望生出新芽，嫩枝叢出不窮。
Thi for et Træ er der Haab: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;
8 它的根雖老於地下，枝幹縱枯死地上，
ældes end Roden i Jorden, dør end Stubben i Mulde:
9 但一有水氣，立即生芽，好似幼苗發出枝葉。
lugter det Vand, faar det nye Skud, skyder Grene som nyplantet Træ;
10 但是人一死，立即僵臥；人一斷氣，他究竟在何處﹖
men dør en Mand, er det ude med ham, udaander Mennesket, hvor er han da?
11 海水能乾涸，江河能枯竭；
Som Vand løber ud af Søen og Floden svinder og tørres,
12 同樣，人一僵臥，即不能起立，直到天不存在，仍不能醒起，仍不能由永眠中起來。
saa lægger Manden sig, rejser sig ikke, vaagner ikke, før Himlen forgaar, aldrig vækkes han af sin Søvn.
Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu! (Sheol h7585)
14 人若死了，豈能再生﹖我在整個從軍之日，要堅持到底，直到換班的時期到來。
Om Manden dog døde for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Afløsning kom;
15 你若呼喚我，我必回答你：你對你手所造的，必有一種懷念。
du skulde kalde — og jeg skulde svare — længes imod dine Hænders Værk!
16 你現今既數了我的腳步，不必再監察我的罪過。
Derimod tæller du nu mine Skridt, du tilgiver ikke min Synd,
17 請把我的罪過封閉在囊中，滌淨我的一切過犯。
forseglet ligger min Brøde i Posen, og over min Skyld har du lukket til.
18 但是，山能崩裂離析，盤石能由原處挪移，
Nej, ligesom Bjerget skrider og falder, som Klippen rokkes fra Grunden,
19 流水能穿過石頭，驟雨能沖出泥沙：你也照樣消滅了人的希望。
som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, saa har du udslukt Menneskets Haab.
20 你時常攻擊他，使他消逝；改變他的容貌，遣他離去。
For evigt slaar du ham ned, han gaar bort, skamskænder hans Ansigt og lader ham fare.
21 此後，他的兒子受尊榮與否，他也不知；他們受輕賤與否，他也不覺。
Hans Sønner hædres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, han mærker det ikke;
22 他只覺自己肉身的痛苦，他的心靈只為自己悲哀。
ikkun hans eget Kød volder Smerte, ikkun hans egen Sjæl volder Sorg.
