< 約伯記 13 >
1 的確,這一切我親眼見過,我親耳聽過,是我熟悉的事。
Ja, allting hev mitt auga set og øyra høyrde og forstod;
alt det de veit, det veit eg og; for dykk eg ei tilbake stend.
Men eg til Allvalds Gud vil tala, med Gud eg vil til retten ganga;
Men de vil dekkja til med lygn, er berre ugagnslækjarar.
Å, gjev de vilde tegja still, so kunde det for visdom gjelda.
Høyr på den skrapa eg vil gjeva, merk når mi lippa åtak gjer!
Vil de forsvara Gud med lygn? Vil de hans sak med urett verja?
Vil de for honom gjera mismun, og spela Guds sakførarar?
9 他揭穿了你們,難道為你們有益﹖難道你們能欺騙他如人之欺騙人﹖
Gjeng det dykk vel, når han dykk prøver? Kann de han narra som eit mennesk’?
Han skal so visst dykk straffa strengt, um de slik mismunn gjer i løynd.
11 他的尊嚴能不使你們恐怖﹖他的威嚇能不落在你們身上﹖
Med høgdi si han skræmar dykk, hans rædsla yver dykk skal falla.
12 你們的古諺都是些腐朽之談,你們的答辯都是些泥製的盾牌。
Og dykkar kraft-ord vert til oska, og dykkar prov til blaute leir.
13 你們且住口,讓我來發言:不要管我有什麼遭遇。
Teg stilt, lat meg tala ut, so fær det gå meg som det kann!
14 我已將我的肉放在我的牙齒中,已將我的性命放在我手中;
Kvi skuld’ eg ta mitt kjøt i tenner? Og halda livet mitt i handi?
Han drep meg, ei eg ventar anna, mi ferd for han lik’vel eg hævdar.
Men ogso det skal hjelpa meg; hjå han fær ingen urein møta.
So høyr då det eg segja vil; lat meg for dykkar øyro tala!
Eg saki hev til rettes lagt; eg skal få rett, det veit eg visst.
Kven er det som med meg kann strida? Eg skulde tegja stilt og døy.
Tvo ting må du spara meg for; då løyner eg meg ikkje for deg:
21 請將你的手由我身上撤回,莫讓你的威嚴恐嚇我。
Di hand lyt burt frå meg du taka, lat ei di rædsla skræma meg!
22 那時你若召喚,我必回答;或者我說,你回答我。
Stemn meg so inn! eg stend til svars; eller eg talar og du svarar.
23 我的邪惡罪過,究有多少﹖讓我認識我的過犯和罪過。
Kor mange brot og synder hev eg? Seg meg mi misgjerd og mi synd!
Kvifor vil du di åsyn løyna og for ein fiend’ halda meg?
25 難道你要喝走被風吹落的樹葉,要追逐已枯乾的碎湝﹖
Vil eit burtblåse blad du skræma? Forfylgja du eit visna strå? -
26 你寫下了我受苦的判詞,使我承當我青年時的罪過。
Når du idømer meg slik straff og let meg erva ungdoms synder
27 你把我的腳縛在木樁上,窺察我的一切行動,又為我的腳步劃定界限。
og legg i stokken mine føter, og vaktar alle mine vegar, slær krins um mine foteblad.
Og det mot ein som morkna er, lik klædeplagg som mol et upp.