< 約伯記 11 >
Saa tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
2 難道喋喋不休,就不需要答覆﹖難道多嘴多舌的人,就證明有理﹖
Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
3 你的空談,豈能叫人緘默﹖你如此謾罵,難道無人使你羞愧﹖
Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke faa Skam?
4 你說過:「我的品行是純潔的,我在你眼中是清白的。」
Du siger: »Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!«
Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
6 將智慧的秘密,-即那難以理解的事-啟示給你,那麼你便知道,天主還忽略了你的一些罪過。
kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
Har du loddet Bunden i Gud og naaet den Almægtiges Grænse?
8 完美高於諸天,你能作什麼﹖深於陰府,你能知道什麼﹖ (Sheol )
Højere er den end Himlen — hvad kan du? Dybere end Dødsriget — hvad ved du? (Sheol )
Den overgaar Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
10 天主若經過,誰能扣留他﹖他若下了逮捕令,誰能阻擋他﹖
Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpaa,
12 如此,愚蠢者纔可獲得智慧,野性驢駒纔能變為馴良。
saa tomhjernet Mand faar Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
Hvis du faar Skik paa dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
14 你若將手中的罪惡除掉,不容不義留在你的帳幕內;
hvis Uret er fjern fra din Haand, og Brøde ej bor i dit Telt,
15 那麼你定能仰首無愧,一定站立穩定,一無所懼;
ja, da kan du lydefri løfte dit Aasyn og uden at frygte staa fast,
ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
dit Liv skal overstraale Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
18 因有希望,你纔感覺安全;因有保護,你纔坦然躺臥;
Tryg skal du være, fordi du har Haab; du ser dig om og gaar trygt til Hvile,
19 你躺臥,無人敢來擾亂你,反而有多人來奉承你。
du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
20 然而惡人的眼必要昏花,他們安身之所必全毀壞,他們的希望只在吐出最後的一口氣。
Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Haab er blot at udaande Sjælen!