耶利米書 15
1 上主對我說：「縱使梅瑟和撒慕爾立在我面前，我的的心仍不轉向這人民；你由我面前將他們驅逐，叫他們離去。
Da sagde HERREN til mig: Om så Moses og Samuel stod for mit Åsyn, vilde mit Hjerte ikke vende sig til dem. Jag dette Folk bort fra mit Åsyn!
2 假如人對你說：我們往哪裏去﹖你就對他們說：上主這樣說：「該死的就死，該殺的就殺，該挨餓的就挨餓，該被擄去的，就被擄去。
Og når de spørger dig: "Hvor skal vi gå hen?" så svar dem: Så siger HERREN: Hvo Dødens er, til Død, hvo Sværdets er, til Sværd, hvo Hungerens er, til Hunger, hvo Fangenskabets er, til Fangenskab!
3 我必用四種型罰來懲罰他們──上主的斷語──用刀劍來殺，用野狗來拖，用天空的飛鳥和地上的野獸來吞食，來消滅。
Jeg sætter fire Magter over dem, lyder det fra HERREN: Sværdet til at slå ihjel, Hundene til at slæbe bort, Himmelens Fugle og Jordens Dyr til at æde og ødelægge.
4 我為了猶大王希則克雅的兒子默納舍在耶路撒冷所行的事，必使他們成為地上萬國所恐怖的對象。
Jeg gør dem til Rædsel for alle Jordens Riger for Ezekiass Søns, Kong Manasse af Judas, Skyld, for alt, hvad han gjorde i Jerusalem.
5 耶路撒冷! 誰還憐恤你，誰還同情你，誰還轉身向你安﹖
Hvo føler, Jerusalem, for dig, hvo ynker dig vel, hvo bøjer af fra Vejen og spørger til dig?
6 你既離棄了我──上主的斷語──轉身背著我，我就只有對你伸出我的手，將你消滅；我對寬恕已感厭倦：
Du vragede mig, så lyder def fra HERREN; du veg bort. Jeg udrækker Hånden, udsletter dig, træt af at ynkes.
7 我要在這地的城門口，用簸箕將他們簸散，使他們喪失子女；我要消滅我的人民，因為他們不離開自己的行徑。
Med Kasteskovl kaster jeg dem i Landets Porte, mit Folk gør jeg barnløst og til intet; de vendte ej om.
8 他們的寡婦已多過海邊的沙粒；我要給他們招來午間的破壞者，襲擊英俊勇士的母親，使痛苦和恐怖突然降到她身上。
Flere end Havets Sandskorn bliver deres Enker. Jeg sender over Ynglingens Moder ved Middag en Hærger, brat lader jeg Angst og Rædsel falde på hende.
9 生過七個子女的母親，現已身衰氣絕，還是白天，她的太陽已經西落，她只有絕望惆悵；至於他們的遺民，我必使他們在敵人面前死於刀下──上主的斷語。
Syvsønnemoder vansmægter, opgiver Ånden, hendes Sol går alt ned ved Dag, hun beskæmmes og blues. De overblevne giver jeg til Sværdet for Fjendernes Øjne, lyder det fra HERREN.
10 我的母親! 我真不幸! 你竟生了我這與普世對抗相的人。我沒有向人借貸，人也沒有向我借貸，人卻都辱罵我。
Ve mig, min Moder, at du fødte mig, en Tvistens og kivens Mand for Alerden! Jeg gav eller modtog ej Lån, og de bander mig alle.
11 實在，上主，我豈沒有盡力事奉你﹖我豈沒有在災難禍患時向你懇求﹖
HERREN sagde: Sandelig, jeg løser dig, at det må gå dig vel. Sandelig, jeg lader Fjenden bønfalde dig i Ulykkens og Trængselens Tid.
12 人豈能折斷北方的鐵和銅﹖
Sønderbryder man Jern, Jern fra Norden, og kobber?
13 [我必使你的財產和寶藏，任人搶奪，為補償你在你全境內犯的罪惡，
Din Rigdom og dine Skatte giver jeg hen til Rov, ikke for Betaling, men til Straf for alle dine Synder i alle dine Landemærker;
14 叫你在你不認識的地方，給你的仇敵為奴，因為我的怒火已燃起，必對你們發作] 。
jeg lader dig trælle for dine Fjender i et Land, du ikke kender, thi Ild luer op i min Vrede; den brænder mod eder.
15 上主，你都知道，求你回念我，眷顧我，為我報復迫害我的人，不要因你太忍耐，就讓我死去；你該知道：正是為了你，我才受人侮辱。
Du kender det, HERRE, kom mig i Hu, tag dig af mig; hævn mig på dem, som forfølger mig, vær ikke langmodig, så jeg rives bort! Vid, at for din Skyld bærer jeg Hån
16 你的話一來到，我就去吞下去；你的話成了我的喜悅，我心中的歡樂，上主，萬軍的天主! 因為我是歸於你名下的，
fra dem, der lader hånt om dit Ord; ryd dem ud!" Men mig blev dit Ord til Fryd og til Hjertens Glæde; thi dit Navn er nævnet over mig, HERRE, Hærskarers Gud.
17 我從沒有坐在歡笑者的集會中一同取樂；我卻依你的指示獨自靜坐，因為你使我憤怒填胸。
Ikke sad jeg og jubled i glades Lag; grebet af din Hånd sad jeg ene, thi du fyldte mig med Harme.
18 為什麼我的痛苦如此久長，我的創傷不可醫治，痊愈無望﹖你於我好像是一條不常有水，而變化無常的溪流!
Hvorfor er min Smerte evig, ulægeligt mit Sår? Det vil ikke læges. Du blev mig som en skuffende Bæk, som Vand, der sviger.
19 為此上主這樣說：「你若回來，我必讓你回來，使你能在立在我面前；若能發表高尚而非荒謬的思想，你就可作我的口舌，使他們轉向你，而不是你轉向他們。
Derfor så siger Herren: Omvender du dig, vil jeg omvende dig, så du står for mit Åsyn; giver du det ædle, ej det uædle, Vækst, skal du være som min Mund. De skal vende om til dig, du ikke til dem.
20 這樣，我必使你這人民成為一設防的銅牆，他們能攻打擊你，卻不能制勝你，因為有我與你同在，援助你，解救你──上主的斷語──
Jeg gør dig for dette Folk til en Kobbermur, ingen kan storme; de skal kæmpe mod dig, men ikke få Overhånd over dig, thi jeg er med dig for at frelse og redde dig, lyder det fra HERREN.
21 我必解救你脫離惡人的手，由強暴人的掌握中將你贖回」。
Jeg redder dig af ondes Vold og frier dig af Voldsmænds Hånd.
