以賽亞書 64

1 望你衝破諸天降下，諸山在你面前震盪。

Gid du sønderrev Himlen og steg ned, saa Bjergene vakled for dit Aasyn!

2 有如火怎樣燒乾了水，火也怎樣燒毀你的敵人，好使你的敵人認識你的名，使萬民在你面前戰慄，

Som Vokset smelter i Ild, saa lad Ild fortære dine Fjender, at dit Navn maa kendes iblandt dem og Folkene bæve for dit Aasyn,

3 因為你行了誰也想不到的驚人事蹟；【你下降，使山嶺在你面前震盪。】

naar du gør Undere, vi ikke vented, — du stiger ned, for dit Aasyn vakler Bjergene —

4 是人從未聽過的，耳朵從未聽過，眼睛從未見過你以外，有一個神對依靠自己的人如此行事的。

og som ingen Sinde er hørt. Intet Øre har hørt, intet Øje har set en Gud uden dig, som hjælper den, der haaber paa ham.

5 你是歡迎那些履行正義和紀念你道路的人；但是，看，你發了怒，我們仍犯罪如初，仍照舊違叛你。

Du ser til dem, der øver Retfærd og kommer dine Veje i Hu. Men se, du blev vred, og vi synded, og skyldige blev vi derved.

6 我們都好像成了不潔的人，所行的正義好似染了經血的內衣，又似乾枯的葉子；我們的罪惡好似狂風一般將我們捲去，

Som urene blev vi til Hobe, som en tilsølet Klædning al vor Retfærd. Vi visnede alle som Løvet, vor Brøde bortvejred os som Vinden.

7 沒有一個呼求你名的，或奮起契合於你的，因為你掩面不顧我們，將我們委棄於我們罪惡的權下。

Ingen paakaldte dit Navn, tog sig sammen og holdt sig til dig; thi du skjulte dit Aasyn for os og gav os vor Brøde i Vold.

8 如今，上主啊！你是我們的父親；我們只是泥土，你是的我們的陶工，我們都是你手中的作品。

Men du, o HERRE, er dog vor Fader, vi er Leret, og du har dannet os, Værk af din Haand er vi alle.

9 上主啊！不要嚴加忿怒，不要時常記念我們的罪惡；求你垂顧！我們都是你的子民。

Vredes ej, HERRE, saa saare, kom ej evigt Brøde i Hu, se dog til, vi er alle dit Folk!

10 你的聖城都已成了荒地，熙雍已變為曠野，耶路撒冷成 了廢墟。

Dine hellige Byer er Ørk, Zion er blevet en Ørk, Jerusalem ligger i Grus;

11 我們那華美的聖殿，即我們祖先讚頌你的所在，已被火焚燒，我們所喜愛的器皿都成了垃圾。

vort hellige, herlige Tempel, hvor Fædrene priste dig, er blevet Luernes Rov, en Grushob er alt, hvad vi elsked.

12 上主，對這些事你還忍得住嗎﹖你還緘默，重重難為我們嗎﹖

Ser du roligt HERRE, paa sligt, kan du tie og bøje os saa dybt?