傳道書 1
1 達味之子耶路撒冷的君王「訓道者」的語錄：
Ord af Prædikeren, Davids Søn, Konge i Jerusalem.
2 虛而又虛，訓道者說：虛而又虛，萬事皆虛。
Endeløs Tomhed, sagde Prædikeren, endeløs Tomhed, alt er Tomhed!
3 人在太陽下辛勤勞作，為人究有何益﹖
Hvad Vinding har Mennesket af al den Flid, han gør sig under Solen?
4 一代過去，一代又來，大地仍然常在。
Slægt går, og Slægt kommer, men Jorden står til evig Tid.
5 太陽升起，太陽落下，匆匆趕回原處，從新再升。
Sol står op, og Sol går ned og haster igen til sin Opgangs Sted.
6 風吹向南，又轉向北，旋轉不息，循環周行。
Vinden går mod Syd og drejer mod Nord, den drejer atter og atter og vender tilbage til samme Kredsløb.
7 江河流入大海，大海總不滿溢；江河仍向所往之處，川流不息。
Alle Bække løber i Havet, men Havet bliver ikke fuldt; det Sted, til hvilket Bækkene løber, did bliver de ved at løbe.
8 萬事皆辛勞，無人能盡言：眼看，看不夠；耳聽，聽不飽。
Alting slider sig træt; Mand hører ikke op med at tale, Øjet bliver ikke mæt af at se, Øret ej fuldt af at høre.
9 往昔所有的，將來會再有；昔日所行的，將來會再行；太陽之下決無新事。
Det, der kommer, er det, der var, det, der sker, er det, der skete; der er slet intet nyt under Solen.
10 若有人指著某事說：「看，這是新事。」豈不知在我們以前早就有過。
Kommer der noget, om hvilket man siger: "Se, her er da noget nyt!"det har dog for længst været til i Tiderne forud for os
11 只是對往者，沒有人去追憶；同樣，對來者，也不會為後輩所記念。
Ej mindes de svundne Slægter, og de ny, som kommer engang, skal ej heller mindes af dem, som kommer senere hen.
12 我訓道者，曾在耶路撒冷作過以色列的君王。
Jeg, Prædikeren, var Konge over Israel i Jerusalem.
13 我曾專心用智慧考查研究過天下所發生的一切；－－這實在是天主賜與人類的一項艱辛的工作。
Jeg vendte min Hu til at ransage og med Visdom udgranske alt, hvad der sker under Himmelen; det er et ondt Slid, som Gud har givet Menneskens Børn at slide med.
14 我觀察了在太陽下所發生的一切：看，都是空虛，都是追風。
Jeg så alt, hvad der sker under Solen, og se, det er alt sammen Tomhed og Jag efter Vind.
15 彎曲的，不能使之正直，虧缺的，實在不可勝數。
Kroget kan ej blive lige, og halvt kan ej blive helt.
16 我心裏自語說：「看，我獲得了又大又多的智慧，勝過了所有在我以前住在耶路撒冷的人，我的心獲得了許多智慧和學問。」
Jeg tænkte ved mig selv: "Se, jeg har vundet større og rigere Visdom end alle de, der før mig var over Jerusalem, og mit Hjerte har skuet Visdom og Kundskab i Fylde."
17 我再專心研究智慧和學問，愚昧和狂妄，我纔發覺：連這項工作也是追風。
Jeg vendte min Hu til at fatte, hvad der er Visdom og Kundskab, og hvad der er Dårskab og Tåbelighed; jeg skønnede, at også det er Jag efter Vind.
18 因為，智慧愈多，煩惱愈多；學問越廣，憂慮越深。
Thi megen Visdom megen Græmmelse, øget Kundskab øget Smerte.
