使徒行傳 27
1 定了要我們坐船往義大利去，就將保祿和一些別的囚犯，交給皇家營裏的一個百夫長，他名叫猶里約。
Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de baade Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.
2 有一隻由阿得辣米特來的船，要開往亞細亞沿岸一帶地方去。我們上去，便開了船，同我們一起的，還有馬其頓的得撒洛尼人阿黎斯塔苛。
Vi gik da om Bord paa et adramyttisk Skib, som skulde gaa til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.
3 第二天，我們在漆冬靠了岸，猶里約優待保祿，准他到朋友那裏去獲得照應。
Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt, tilstedte ham at gaa hen til sine Venner og nyde Pleje.
4 我們又從那裏開了船，因為是逆風，便沿塞浦路斯背風的海面航行，
Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.
5 橫渡基里基雅和旁非里雅一帶的海面，便到了里基雅的米辣。
Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.
6 百夫長在那裏找到一隻由亞歷山大里亞來，要開往義大利的船，便叫我們上了那船。
Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.
7 我們一連多日緩慢航行，僅到了克尼多對面，因為風阻止我們，我們就靠著克里特背風的海面，在撒耳摩訥旁邊航行，
Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe naaede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.
8 我們沿岸而行，方纔來到一個名叫良港的地方，拉撒雅城就在附近。
Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes „Gode Havne‟, nær ved Byen Lasæa.
9 歷時既久，航海已很危險，因為禁食節已過了，保祿就勸告他們說：
Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, saasom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:
10 「諸位同人！我看這次航行，不但貨物和船，就是連我們的性命，也將要遭受災害和重大的損失。」
„I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene paa Ladning og Skib, men ogsaa paa vort Liv.‟
11 可是，百夫長寧信從舵手和船主，不聽保祿所說的話。
Men Høvedsmanden stolede mere paa Styrmanden og Skipperen end paa det, som Paulus sagde.
12 又因為這港口不適於過冬，大多數人便提議由這裏開船，或者能到腓尼斯去過冬，腓尼斯是克里特的一個港口，面朝西南和西北。
Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde naa hen og overvintre i Føniks, en Havn paa Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest.
13 那時，南風徐徐吹來，大家以為對目的地已有了把握，就起錨沿著克里特航行。
Da der nu blæste en Søndenvind op, mente de at have naaet deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.
14 可是，過了不久，有一種稱為「東北風」的颶風，向島上衝來。
Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den saakaldte „Eurakvilo‟.
15 船被颶風捲去，不能頂風而行，我們只好任風飄流。
Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.
16 當我們貼著一個名叫克勞達小島的背風處疾駛時，纔能將小艇把持住，
Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formaaede vi med Nød og næppe at bjærge Baaden.
17 水手們把小艇拉上來，用纜索把船綁好、又怕撞在敘爾提淺灘上，便落下船具，這樣任船飄蕩。
Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig saaledes drive.
18 我們被風浪巔簸得太厲害，第二天我們便將貨物拋去；
Og da vi maatte kæmpe haardt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.
19 第三天他們又親手把船上的用具也拋棄了。
Og paa den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.
20 好多天看不見太陽，看不見星辰，狂暴的風仍不見小，從此我們獲救的希望，全都消失了。
Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os, som ikke var ringe, blev fra nu af alt Haab om Redning os betaget.
21 眾人好久已沒有吃飯，保祿便站在他們中間說：「諸位同人，你們本該聽我的話，不該從克里特開船，而遭受這場災害和損失。
Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, saa stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: „I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke være sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.
22 雖然如此，我現在仍勸你們放心，因為除這隻船外，你們中沒有一個會喪命的，
Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgaa, men alene Skibet.
23 因為我所歸屬和所事奉的天主的使者，今夜曾顯現給我，
Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg ogsaa tjener, og sagde:
24 說保祿! 不要害怕，你必要站在凱撒面前。看，一切和你同船的人，天主都已賜給你了。
„Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se, Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig.‟
25 因此，諸位同人！請放心好了，因為我信天主對我怎樣說，也必怎樣成就；
Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske saaledes, som der er blevet talt til mig.
26 不過我們必要擱淺在一個島上。」
Men vi maa strande paa en Ø.‟
27 到了第十四天夜裏，我們在亞得里亞海飄來飄去；約在半夜時分，水手們猜想離一處陸地近了，
Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.
28 便拋下測鉛，得知水深二十尋；隔了一會，又拋下測鉛，得知水深十五尋。
Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.
29 他們又怕我們碰在礁石上，就從船尾拋下四個錨，切望天亮。
Og da de frygtede, at vi skulde støde paa Skær, kastede de fire Ankere ud fra Bagstavnen og bade til, at det maatte blive Dag.
30 水手想法離船逃走，便將小艇繫到海裏，假裝要從船頭拋錨的樣子，
Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg paa at flygte fra Skibet og firede Baaden ned i Søen under Paaskud af, at de vilde lægge Ankere ud fra Forstavnen,
31 保祿就給百夫長和士兵說：「這些人若不留在船上，你們便不能獲救。」
da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: „Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes.‟
32 那時，士兵便割斷小艇的纜索，任它沉沒。
Da kappede Stridsmændene Baadens Tove og lode den falde ned.
33 從那時直到天亮，保祿一直勸眾人用飯說：「你們一直忍饑期待，沒有吃什麼，到今天已是第十四天了。
Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: „Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.
34 所以我勸你們用飯；這與你們獲救有關，因為連你們頭上的頭髮也不會失掉一根。」
Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Haar paa Hovedet skal gaa tabt for nogen af eder.‟
35 保祿說了這話，便拿起餅來，在眾人前，感謝了天主，然後擘開，開始吃。
Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.
36 於是眾人都放了心，也都用了飯。
Da bleve de alle frimodige og toge ogsaa Næring til sig.
37 當時我們在船上的，共有二百七十六人。
Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.
38 眾人都吃飽了飯，便把麥子拋在海裏，使船輕些。
Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.
39 當天亮時，他們不認得那陸地，但瞥見一個有岸邊的海灣，如果可能，就願意把船駛進去。
Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind paa.
40 於是將錨割斷，棄在海裏，同時鬆開舵繩，拉上前帆，順著風，向岸邊前進。
Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Raasejlet til for Vinden, holdt de ind paa Strandbredden.
41 不料卻碰到一道沙灘，兩邊有海，竟把船擱淺了，船頭陷入，膠定不動，船尾卻被浪濤猛力衝壞。
Men de stødte paa en Grund med dybt Vand paa begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.
42 那時士兵主張要把囚犯殺掉，免得有人泅水逃走；
Det var nu Stridsmændenes Raad, at man skulde ihjelslaa Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.
43 可是百夫長卻願救保祿，便阻止他們任意行事，遂命令會泅水的先跳入水中，先行登陸，
Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,
44 至於其餘的人，有的用木板，有的憑船上的零碎東西：這樣眾人都登了陸，得了救。
og de andre bjærge sig, nogle paa Brædder, andre paa Stykker af Skibet. Og saaledes skete det, at alle bleve reddede i Land.
