哥林多前書 13

1 若能說人間的語言，和能說天使的語言，但我沒有愛，我就成了個發響的鈸。

Taler jeg med Menneskers og Engles Tunger, men ikke har Kærlighed, da er jeg bleven et lydende Malm eller en klingende Bjælde.

2 我若能先知之恩，又明白一切奧秘和各種知識；我若有全備的信心，甚至能移山，但我沒有愛，我什麼也不算。

Og har jeg profetisk Gave og kender alle Hemmelighederne og al Kundskaben, og har jeg al Troen, saa at jeg kan flytte Bjerge, men ikke har Kærlighed, da er jeg intet.

3 我若把全部的財產全施捨了，我若拾身投火被焚；但我沒有愛，為我毫無益利處。

Og uddeler jeg alt, hvad jeg ejer, til de fattige og giver mit Legeme hen til at brændes, men ikke har Kærlighed, da gavner det mig intet.

4 愛是含忍的，愛是慈祥的，愛不嫉妒，不誇張，不自大，

Kærligheden er langmodig, er velvillig; Kærligheden bærer ikke Nid; Kærligheden praler ikke, opblæses ikke,

5 不作無禮的事，不求己益，不動怒，不圖謀惡事，

gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, forbitres ikke, tilregner ikke det onde;

6 不以不義為樂，卻與真理同樂：

glæder sig ikke over Uretfærdigheden, men glæder sig ved Sandheden;

7 凡事包容，凡事相信，凡事盻望，凡事忍耐。

den taaler alt, tror alt, haaber alt, udholder alt.

8 愛永存不杇，而先知之恩，終必消失；語言之恩，終必停止；知識之恩，終必消逝。

Kærligheden bortfalder aldrig; men enten det er profetiske Gaver, de skulle forgaa, eller Tungetale, den skal ophøre, eller Kundskab, den skal forgaa;

9 因為我們現在所知道的，只是局部的；

thi vi kende stykkevis og profetere stykkevis;

10 及至圓滿的一來到，局部的，就必要消逝。

men naar det fuldkomne kommer, da skal det stykkevise forgaa.

11 當我是孩子的時候，說話像孩子，看事像孩子，思想像孩子；幾時我月成了人，就把孩子的事丟棄了。

Da jeg var Barn, talte jeg som et Barn, tænkte jeg som et Barn, dømte jeg som et Barn; efter at jeg er bleven Mand, har jeg aflagt det barnagtige.

12 我們現在是藉著鏡子觀看，模糊不清，到那時，就要面對面的觀看了。我現在所認識的，只是是局部的，那時我就要全認清了，如同我被全認清一樣。

Nu se vi jo i et Spejl, i en Gaade, men da skulle vi se Ansigt til Ansigt; nu kender jeg stykkevis, men da skal jeg erkende, ligesom jeg jo blev erkendt.

13 現今存在的，有信、望、愛這三樣，但其中最大的是愛。

Saa bliver da Tro, Haab, Kærlighed, disse tre; men størst iblandt disse er Kærligheden.