Zekhariah 2

1 Bout kamoung nah, bangnuenae rui ka sin e tami buet touh ka hmu.

Derpaa løftede jeg mine Øjne og skuede, og se, der var en Mand med en Maalesnor i Haanden.

2 Na lah maw na cei han telah ka pacei navah Jerusalem khopui abueng akaw e bangnue hanlah ka cei telah a ti.

Jeg spurgte: »Hvor skal du hen?« Han svarede: »Hen at maale Jerusalem og se, hvor bredt og langt det er.«

3 Kai hoi ka pato roi e kalvantami a cei teh, alouke kalvantami ni na dawn teh, nang ni na yawng vaiteh thoundoun koe na dei pouh hane teh,

Og se, Engelen, som talte med mig, traadte frem, og en anden Engel traadte frem over for ham,

4 Jerusalem khocanaw, tami hoi saringnaw apap poung dawkvah khonaw dawk na o awh han.

og han sagde til ham: »Løb hen og sig til den unge Mand der: Som aabent Land skal Jerusalem ligge, saa mange Mennesker og Dyr skal der være i det.

5 BAWIPA ni a dei e teh, Kai teh khopui kalupnae hmai rapan lah ka o. Khopui lungui haiyah kai teh khopui e bawilennae lah ka o han.

Jeg vil selv, lyder det fra HERREN, være en Ildmur omkring det og herliggøre mig i det.

6 Oe nangmouh, Oe nangmouh, atunglah hoi yawng awh haw, telah BAWIPA ni ati. Kalvan rahim a takin pali touh koe na ka kahei sak awh toe telah BAWIPA ni a ti.

Op, op, fly bort fra Nordlandet, lyder det fra HERREN, thi fra Himmelens fire Vinde samler jeg eder, lyder det fra HERREN.

7 Babilon canu koe kaawm e Zion canunaw puenghoi yawng awh leih.

Op, red jer til Zion, I, som bor hos Babels Datter!

8 ransahu BAWIPA ni a dei e teh, nangmouh na ka raphoe e miphunnaw aonae koe a bawilennae a kamnue hnukkhu kai na patoun. Nangmouh na ka tek e teh ka mitmu ka tek e doeh.

Thi saa siger Hærskarers HERRE, hvis Herlighed sendte mig til Folkene, der hærger eder: Den, som rører eder, rører min Øjesten.

9 Ahnimouh ka tuk vaiteh a sannaw ka thei pouh han. ransahu BAWIPA ni kai na patoun e heh nangmouh ni na panue awh han.

Thi se, jeg svinger min Haand imod dem, og de skal blive til Bytte for dem, som nu er deres Trælle; og I skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig.

10 Oe, Zion canu lunghawi hoi la sak haw, kai nangmouh koe ka tho vaiteh nangmouh lungui ka o han telah BAWIPA ni a ti.

Jubl og glæd dig, Zions Datter! Thi se, jeg kommer og fæster Bo i din Midte, lyder det fra HERREN.«

11 Hatnae tueng dawk, taminaw ni BAWIPA koelah a bawk awh vaiteh, Ka tami lah ao awh han. Nang e na lungui ka o han. ransahu BAWIPA ni kai nangmouh koe na patoun tie hah na panue awh han.

Og mange Folk skal paa hin Dag slutte sig til HERREN og være hans Folk og bo i din Midte, og du skal kende, at Hærskarers HERRE har sendt mig til dig.

12 BAWIPA ni kho kathoung dawk Judah ram hah ama hanlah râw lah a coe vaiteh Jerusalem hah bout a rawi han.

Og HERREN tager Juda til Arvelod paa den hellige Jord og udvælger atter Jerusalem.

13 Oe, taminaw pueng BAWIPA hmalah sairasuepcalah awm awh, kathounge onae hmuen dawk a thaw toe.

Stille, alt Kød, for HERREN, thi han har rejst sig fra sin hellige Bolig.