Solomon La 4
1 Ka pahren e, nang teh na meihawipoung. Na meihawi tangngak na mit teh minhmai ramuk thung kaawm e Bakhu e mit hoi a kâvan. Nange na sam teh, Gilead mon hoi ka kum e hmaehu patetlah ao.
Se, du er dejlig, min Veninde! se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer imellem dine Lokker; dit Haar er som en Gedehjord, der kommer op fra Gileads Bjerg.
2 Nange na hânaw teh a muen ngaw teh thoung sak hnukkhu, ka takhang e tuhu patetlah ao. Buet touh hai kahmat hoeh. Suetalah a kamphek awh.
Dine Tænder ere som en Hjord klippede Faar, som komme op af Svømmestedet, som alle sammen føde Tvillinger, og iblandt hvilke intet er ufrugtbart.
3 Nange na pahni teh langsanrui hoi a kâvan. Nange na lawk teh a pâdingsue. Nange na minhmai ramuk thung kaawm e, nange na hnâlakheng teh tale paw tangawntangai hoi a kâvan.
Dine Læber ere som en Skarlagens Snor, og din Tale er liflig; dine Tindinger ere som et Stykke af et Granatæble imellem dine Lokker.
4 Na lahuen hai Devit ni a sak e imrasang hoi a kâvan. Athakaawme taminaw e bahlingnaw pueng, hawvah bahling 1,000 touh a bang awh.
Din Hals er som Davids Taarn, bygget til Rustkamre; der er hængte tusinde Skjolde derpaa, alle de vældiges Skjolde.
5 Na sanu roi teh ayawn dawk ka pouh e sayuk sakhi samphei hoi a kâvan.
Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger, som græsse iblandt Lillier.
6 Kanî a khup hoi kanîka suirasai totouh, Murah mon hoi frankinsen mon totouh ka cei han.
Indtil Dagens Luftning kommer, og Skyggerne fly, vil jeg gaa til Myrrabjerget og til Virakshøjen.
7 Ka pahren e nang dawk toun hane banghai awmhoeh. Na meihawi toungloung.
Hel dejlig er du, min Veninde! og der er ingen Lyde paa dig.
8 Ka imlawinu, kai hoi lebanon mon hoi tho haw. Kai hoi Lebanon mon hoi kum haw. Amana monsom, Senir mon hoi, Hermon monsom, sendek e kâkhu, takainaw a onae mon dawkvah khenhaw!
Med mig, o Brud! fra Libanon, med mig fra Libanon skal du komme; du skal skue ned fra Amanas Top, fra Senirs og Hermons Top, fra Løvers Boliger, fra Parders Bjerge.
9 Kaie ka tangla, ka tawncanu, nang ni ka lungmuenti sak toe. Na mit hoi vai touh na khet e hoi lahuen vai touh na pahei e ni, kaie ka lungthin teh muen na ti sak toe.
Du har opfyldt mit Hjerte, min Søster, o Brud! du har opfyldt mit Hjerte med et af dine Øjekast, med en af dine Halskæder.
10 Kaie ka tangla, ka tawncanu, nange lungpatawnae teh a radip poung. Nange lung na patawnae teh misurtui hlak hoe ahawi. Hmuituinaw hlak hai na tui.
Hvor liflig er din Kærlighed, min Søster, o Brud! hvor meget bedre end Vin er din Kærlighed og Duften af dine Salver fremfor alle vellugtende Urter.
11 Kaie tangla, nange na pahni teh khoipha patetlah a lawi. Na lai rahim sanutui hoi khoitui ao.
Dine Læber, o Brud! dryppe af Honning; der er Honning og Mælk under din Tunge, og Duften af dine Klæder er ligesom Duften af Libanon.
12 Kaie tangla, ka tawncanu, ka khan e takha ka tungdum e tuiim, tacikkin e tuiphuek lah ao.
Min Søster og Brud er en tillukt Have, et tillukt Væld, en forseglet Kilde.
13 Nange thingthainaw teh, ka radip e a paw hoi talepawnaw onae takha, hennakung hoi a hmuituinaw,
Dine Vækster ere en Lysthave med Granatæbler, med kostelig Frugt, Koferblomster med Narder;
14 Hmuitui, spiknard hoi saffron, kalamus, nakzik thing hoi, frankinsen, murah, aloe hmuitui, phunkuep ao.
Nardus og Safran, Kalmus og Kanel, med alle Haande Viraks Træer, Myrra og Aloe, samt alle de bedste Urter;
15 Takha thung e naw, tui bu nahanelah tuiim, tuiphueknaw, lebanon mon hoi ka lawng e tuinaw hai ao.
en Kilde i Haverne, en Brønd med levende Vande og Strømme fra Libanon!
16 Tung lae kahlî thaw haw, akalae kahlî tho haw. Kaie takha dawkvah tho awh haw. A hmuituinae naw teh kâkahei naseh. Ka pahren e ni takha thung kâen vaiteh ka radip e paw hah cat naseh.
Vaagn op, Nordenvind! og kom, Søndenvind! blæs igennem min Have, at dens Vellugt maa brede sig ud; min elskede komme i sin Have og æde sine kostelige Frugter!
