Papholawk 17
1 Hathnukkhu manang sari touh ka patuem e kalvantami sari touh thung dawk e buet touh ni a tho teh, kai hoi lawk kâpan roi teh, tho haw, tuipui van ka tahung e kalenpounge kâyawt e napui, ni lawkcengnae a khang hane hah na patue han.
Og en af de syv Engle, som havde de syv Skaaler, kom og talte med mig og sagde: Kom! jeg vil vise dig Dommen over den store Skøge, som sidder over mange Vande,
2 Talai siangpahrangnaw teh hote napui hoi kamsoumhoehe napui tongpa yonnae a sak awh toe. Talai van kaawm e naw nihai hote napui e kamsoumhoehe napui tongpa yonnae misur hoi a parui awh toe telah a dei.
med hvem Jordens Konger have bolet, og de, som bo paa Jorden, ere blevne drukne af hendes Utugts Vin.
3 Kai hah muitha lahoi kahrawngum lah na ceikhai. Hatnavah, lû sari touh hoi ki hra touh ka tawn e Cathut dudamnae min hoi ka kawi e ka paling e sarang dawk ka tahung e napui buet touh ka hmu.
Og han førte mig i Aanden ud i en Ørken; og jeg saa en Kvinde siddende paa et skarlagenfarvet Dyr, som var fuldt af Bespottelsens Navne; det havde syv Hoveder og ti Horn.
4 Hote napui teh hni paling hoi palinghup e a kâkhu teh, sui, talung aphu kaawm poung e hoi palenaw hoi a kamthoup teh a kut dawk panuetthopounge hoi kamsoumhoehe napui tongpa yonnae hoi ka kawi e suimanang a patuep.
Og Kvinden var klædt i Purpur og Skarlagen og straalede af Guld og Ædelstene og Perler; hun havde et Guldbæger i sin Haand, fuldt af Vederstyggeligheder og hendes Utugts Urenheder.
5 Ahnie tampa dawk thut e ca teh, HROLAWK, BABILON KHOPUI, KÂYAWT E NAPUINAW HOI TALAI E PANUET KATHOPOUNGE MANU telah a kâthut.
Og paa hendes Pande var skrevet et Navn, en Hemmelighed: Babylon den store, Moderen til Jordens Skøger og Vederstyggeligheder.
6 Hote napui teh tami kathoungnaw e thi, Jisuh kampangkhai naw e thi hoi a parui e ka hmu. Ahni ka hmu nah ka kângai a ru.
Og jeg saa Kvinden, drukken af de helliges Blod og af Jesu Vidners Blod; og jeg undrede mig i stor Forundring, da jeg saa hende.
7 Hatnavah kalvantami ni, Bangkong na kângai a ru. Hote napui hoi ahni ni a kâcuinae lû sari touh hoi ki hra touh ka tawn e sarang e hrolawk hah nang koe na dei pouh vai.
Og Engelen sagde til mig: Hvorfor undrede du dig? Jeg vil sige dig Hemmeligheden med Kvinden og med Dyret, som bærer hende, og som har de syv Hoveder og de ti Horn.
8 Na hmu e sarang teh yampa teh ao ei atuteh awm hoeh. Nâsittouh o hoehnahlan ka dungpoung e tangkom thung hoi luen vaiteh ronae koe a pha han. Talaivan kho ka sak e a taminaw thung dawkvah, talai pek a pâw hoi hringnae cauk dawk min thut hoeh e pueng ni yampa kaawm niteh atu kaawm hoeh e, nâsittouh o hoehnahlan kaawm hane sarang hah hmawt awh vaiteh a kângai a ru awh han. (Abyssos g12)
Dyret, som du saa, har været og er ikke, og det skal stige op af Afgrunden og gaa bort til Fortabelse; og de, som bo paa Jorden, skulle undre sig, de, hvis Navne ikke ere skrevne i Livets Bog fra Verdens Grundlæggelse, naar de se, at Dyret var og er ikke og skal komme. (Abyssos g12)
9 Hitueng vah lungangnae hoi panuenae a ngai. Lû sari touh e teh hote napui ni a tahungnae mon sari touh e hah doeh.
Her gælder det den Forstand, som har Visdom. De syv Hoveder ere syv Bjerge, paa hvilke Kvinden sidder,
10 Siangpahrang sari touh e lahai ao. Panga touh e te a bo toe. Buet touh teh ao rah. Buet touh e teh tâcawt hoeh rah. A tâco torei hai dongdeng ca doeh ao han.
og de ere syv Konger. De fem ere faldne, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og naar han kommer, skal han blive en liden Tid.
11 Yampa kaawm niteh, atu kaawm hoe e sarang te ataroe e siangpahrang doeh. Ahni teh sari touh thung dawk e buet touh lah ao teh rawknae koe ka phat hane doeh.
Og Dyret, som var og er ikke, er baade selv en ottende og er en af de syv og farer bort til Fortabelse.
12 Na hmu e ki hra touh e teh uknaeram kahmawt hoeh rae siangpahrang hra touh e doeh. Hatei ahnimouh teh sarang hoi cungtalah dongdeng ca, atueng buet touh dueng kâ a tawn awh han.
Og de ti Horn, som du saa, ere ti Konger, som endnu ikke have faaet Rige, men faa Magt som Konger een Time sammen med Dyret.
13 Hote siangpahrangnaw teh a lungkânging awh vaiteh, amamae a lennae hoi kâtawnnae hah sarang koe a poe awh han.
Disse have eet Sind, og deres Kraft og Magt give de til Dyret.
14 Ahnimouh ni tuca hoi a kâtuk awh han. Hatei tuca ni ahnimouh teh a tâ han. Bangkongtetpawiteh, ama teh bawi pueng e Bawi, siangpahrang pueng e Siangpahrang lah ao. Ama hoi rei kaawm naw nihai kaw e lah kaawm e, rawi e lah kaawm e, hoi yuemkamcu e telah ati awh.
Disse skulle føre Krig med Lammet, og Lammet skal sejre over dem — fordi det er Herrers Herre og Kongers Konge — og de, som ere med det, de kaldede og udvalgte og trofaste.
15 Hahoi kalvantami ni, na hmu e kâyawt e ni a tahungnae tuinaw teh khoramnaw, lawk cawngca ka pan e taminaw hah doeh.
Og han sagde til mig: De Vande, som du saa, der hvor Skøgen sidder, ere Folk og Skarer og Folkeslag og Tungemaal.
16 Na hmu e ki hra touh e hoi sarangnaw ni hote kâyawt e napui hah a hmuhma vaiteh, a tawnta e naw he raphoe pouh awh vaiteh, caici lah pak a tha awh han. A moi hai cat awh vaiteh hmai a sawi awh han.
Og de ti Horn, som du saa, og Dyret, disse ville hade Skøgen og gøre hende øde og nøgen og æde hendes Kød og opbrænde hende med Ild.
17 Bangkongtetpawiteh, Cathut ni amae a lawk a kuep totouh, ahnimouh ni lung a kânging awh vaiteh, amamae uknaeramnaw hah sarang koe a poe awh e lahoi Cathut pouknae patetlah a sak awh nahane hah ahnimae lungthin dawk a pakhum pouh toe.
Thi Gud har indgivet dem i deres Hjerte at gøre efter hans Sind og at handle af eet Sind og at give Dyret deres Kongemagt, indtil Guds Ord blive fuldbyrdede.
18 Na hmu e napui teh talai siangpahrangnaw ka ukkung khopui doeh telah ati.
Og Kvinden, som du saa, er den store Stad, som har Herredømme over Jordens Konger.
