Sam 95

1 Kasakkung: panuekhoeh Oe, tho awh haw, BAWIPA koe la sak awh sei. Maimae rungngangnae lungsong hah pholen laihoi lunghawi hoi hram awh sei.

Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,

2 Lunghawilawkdeinae lahoi a hmalah cet awh sei. Lunghawinae la hoi ama koe hram awh sei.

møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!

3 BAWIPA teh ka lentoe e Cathut lah ao, cathut pueng e Siangpahrang kalen lah ao.

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

4 Talai a dungpoungnae teh a kut dawk ao teh, mon karasangnaw hai amae doeh.

i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;

5 Talîpui hai a sak teh, amae doeh. Talai hai a kutsak doeh.

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

6 Tho awh, tabo laihoi bawk awh sei. BAWIPA na kasakkung hmalah khokcuengkhuem awh sei.

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

7 Ama teh maimae Cathut doeh. Maimouh hai ama koe ka pawngpa e a kut rahim e tuhu lah o awh.

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

8 Sahnin vah nangmouh teh a lawk na thai awh nahlangva na lungpatak sak hanh awh.

»Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

9 Nangmae mintoenaw ni kum 40 touh thung, kai hah aphunphun lah na tanouk awh teh, kaie thaw a hmunae kahrawngum vah, kai na taran awh teh, na tanouk awh e patetlah awm awh hanh leih.

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

10 Hote miphunnaw hah kai ni ka panuet teh, a lungthin lam pou ka payon e lah ao awh. Kaie lamthung hah panuek thai awh hoeh.

Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

11 Hatdawkvah, ka lungkhuek teh, kaie kâhatnae hmuen koe na kâen awh mahoeh, telah thoe ka bo.

Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«