Sam 94
1 Kasakkung: Panuekhoeh Oe BAWIPA Cathut, moipathungnae katawnkung, Oe Cathut moipathungnae katawnkung, ang haw.
Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
2 Talai taminaw lawkcengkung, thaw haw, ka kâoupnaw hah moipathung haw.
Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
3 Oe BAWIPA, tamikathoutnaw teh nâtotouh ne, nâtotouh ne a lunghawi awh han vai.
Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
4 A ngai patetlah lawk a dei awh teh, a lawk a hram awh teh, nâtotouh ne a kâoup awh han vai.
De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
5 Oe BAWIPA, na taminaw hah a pacekpahlek awh teh, nange râw hah a rektap awh.
Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
6 Lahmainu hoi imyinnaw hah a thei awh teh, na pa kaawm hoeh e naw hah ouk a thei awh.
De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
7 BAWIPA ni hmawt mahoeh, Jakop Cathut ni hai panuek mahoeh ati awh.
Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
8 Maya thung dawk e tamipathunaw, panuek awh haw, Nâtuek maw na lungang awh han vai.
Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
9 Thainae hnâ kasakkung ni thai mahoeh ou. Mit kasakkung ni hmawt mahoeh ou.
Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede Øjet, ikke skulde se?
10 Miphunnaw kacangkhaikung hoi panuenae kacangkhaikung ni panuek mahoeh ou.
Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffe? han, som lærer et Menneske Kundskab!
11 BAWIPA ni taminaw e pouknae banghai bang hoeh e hah a panue.
Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
12 Oe BAWIPA, na kâlawk dawk hoi na cangkhai teh, na yue e naw teh a yawkahawi e lah ao.
Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
13 Tamikathout hanelah tangkom tai hoehroukrak, runae dawk hoi na kâhat sak thai mahoeh.
for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.
14 Bangkongtetpawiteh, BAWIPA ni a taminaw hah hnoun mahoeh, a râw takhoe mahoeh.
Thi Herren skal ikke opgive sit Folk og ej forlade sin Arv.
15 Hatei, tamikalan koe lawkcengnae ban vaiteh, a lungthin kalan e pueng ni a tarawi awh han.
Thi Retten skal vende tilbage til Retfærdighed, og alle de oprigtige af Hjertet skulle efterfølge den.
16 Yonnae kasaknaw taran hanelah apimouh kai hanlah ka thaw han. Payonnae kasaknaw taran hanelah apimaw kai yueng lah kangdout han.
Hvo staar hos mig imod de onde? hvo stiller sig hos mig imod dem, som gøre Uret?
17 BAWIPA teh kabawmkung lah awm hoeh pawiteh, duem onae koe ka hringnae yout kahmat han doeh toe.
Dersom Herren ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.
18 Kangduenae hawihoeh ka tet pawiteh, Oe BAWIPA, na lungmanae ni na kuet han.
Der jeg sagde: Min Fod snublede, da opholdt, o Herre! din Miskundhed mig.
19 Ka lung mak pathu navah, lung na pahawinae ni ka lung ahawi sak.
Der jeg havde mange Bekymringer i mit Inderste, da forlystede din Trøst min Sjæl.
20 Payonnae bawitungkhung, hawihoehnae phung hai a sak awh e teh, nang hoi kâhuiko thai han vaimoe.
Skulde Ondskabens Trone have Samkvem med dig? den, som gør Uret tvært imod, hvad Ret er?
21 Ayânaw hringnae taranlahoi a kâhmo teh, yonnae ka tawn hoeh naw hah yon a pen awh.
De slaa sig sammen skarevis imod en retfærdigs Sjæl, og de fordømme uskyldigt Blod.
22 Hatei, BAWIPA teh ka kânguenae doeh. Ka Cathut teh ka lungsong doeh.
Men Herren blev mig en Befæstning, og min Gud blev mig en Tilflugts Klippe.
23 A payonnae hah amamouh lathueng phat sak nateh, hawihoehnae a sak awh lahun nah koung a tâtueng awh han. BAWIPA maimae Cathut ni koung a tâtueng awh han.
Og han har ladet deres Uret falde tilbage over dem og skal udrydde dem for deres Ondskab; Herren vor Gud skal udrydde dem.
