Sam 91
1 Kasakkung: Panuekhoeh Lathueng Poung ni nguenae hmuen koe kaawm e teh, Athakasaipounge a tâhlip dawk ao han.
Den der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,
2 Ama teh ka kânguenae hoi ka rapanim, ka Cathut, ka kâuep e lah ao, telah BAWIPA hah ka dei han.
siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, på hvem jeg stoler.
3 Ama ni karap dawk hoi thoseh, lacik kathout dawk hoi thoseh na rungngang han.
Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;
4 A rathei hoi na ramuk vaiteh, a rathei rahim na lung a mawng han. A lawkkatang teh na lungmawngnae bahling lah ao han.
han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.
5 Karum lae runae hoi khodai lae pala hai na taket mahoeh.
Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen der flyver om Dagen
6 Khohmo nah ka tho e lacik na taket mahoeh, kanîthun ka tho e rawkphainae hai na taket mahoeh.
ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.
7 Na teng vah thong touh kamlet niteh, aranglah thong hra touh kamlet nakunghai, nang koe hnai mahoeh.
Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Hånd, til dig når det ikke hen;
8 Na mit hoi khen nateh, tamikathoutnaw ni a kâhmo awh e teh, na hmu han doeh.
du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;
9 BAWIPA teh kânguenae lah ao telah na dei teh, Lathueng Poung dawk na o nahanelah na sak dawkvah,
(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.
10 thoenae banghai nang koe phat mahoeh. Na onae koe lacik kathout tho mahoeh.
Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;
11 Na lamthung pueng khenyawnkung lah, kalvan taminaw hah kâ a poe han.
thi han byder sine Engle at vogte dig på alle dine Veje;
12 A kut hoi na tawm vaiteh, na khok hoi talung na kamthui mahoeh.
de skal bære dig på deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod på nogen Sten;
13 Sendek hoi hrunthoe van na luen vaiteh, Sendek hoi khorui hah na khok hoi na coungroe han.
du skal træde på Slanger og Øgler, trampe på Løver og Drager.
14 Ahni ni na lungpataw dawkvah, kai ni ka rungngang han. Ka min a panue dawkvah ka tawm han.
"Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;
15 Na kaw toteh ka pato han. Runae a kâhmo toteh, ahni koe ka o vaiteh, ka rungngang vaiteh, ka bari han.
kalder han på mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære:
16 Hringsawnae hoi a lung ka kuep sak vaiteh, ka rungngangnae hah ka pâtue han.
med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!"
