Sam 90
1 Kasakkung: Mosi BAWIPA nang teh se pueng dawk ka onae doeh.
En Bøn af den Guds Mand Moses. Herre, du var vor Bolig Slægt efter Slægt.
2 Montamnaw na sak hoehnahlan, talai hoi talai hnonaw na sak hoehnahlan hoi, nang teh a yungyoe hoi a yungyoe e Cathut lah na o.
Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
3 Tami teh rawkphainae koe na ban sak teh, tami canaw ban awh leih na ti.
Mennesket gør du til Støv igen, du siger: »Vend tilbage, I Menneskebørn!«
4 Bangkongtetpawiteh, na mithmu vah kum 1,000 touh heh kaloum tangcoung e paduem patetlah ao teh, tangmin buet touh patetlah ao.
Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt.
5 Ahnimouh teh tuikalen patetlah na loum sak teh, vai touh muet ka ip e patetlah na o sak. Amom e phokahring ka nâw e patetlah doeh ao.
Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
6 Amom vah dikhring lah a nâw teh, tangmin lah tâtueng lah ao teh a kamyai awh.
ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
7 Bangkongtetpawiteh, na lungkhueknae lahoi rawkphainae koe pha awh toe. Na lungkhueknae lahoi na pakhi awh toe.
Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
8 Ka payonnae teh na hmalah thoseh, ka hro awh e yonnae teh, na minhmai angnae koe thoseh, pheng dan lah ao.
Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Aasyns Lys.
9 Bangkongtetpawiteh, ahninnaw teh na lungkhueknae dawk a loum awh teh, ka kumnaw teh cingounae dawk ka baw sak awh.
Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk.
10 Hringyung teh kum 70 touh doeh. Thao dawkvah, kum 80 touh hai a pha thai. Hatei, kum sawnae teh, thatawnnae hoi lungmathoenae lah doeh ao. Bangkongtetpawiteh, tang a loum teh maimouh hai tang due awh.
Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted.
11 Na lungkhuek thaonae heh apinimouh a panue. Na lungkhueknae heh taki han totouh apinimaw a taki.
Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
12 Hottelah lungangnae lungthin tawn thai awh nahanelah, ahnintha pareinae na cangkhai haw.
At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet!
13 Oe BAWIPA, bout ban haw. Nâtotouh maw na o han. Na sannaw heh pahren haw.
Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
14 Ka hringyung thung ka lunghawi awh teh, kanawm thai awh nahanelah, na lungmanae hoi karanglah lung na kuep sak haw.
mæt os aarle med din Miskundhed, saa vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
15 Hno kathout hmonae kum pueng hoi, na rektapnae hninthapa pueng hah ka lunghawinae lah coung sak haw.
Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Aaremaal, da vi led ondt!
16 Na sak e hah na sannaw koe kamnue sak nateh, na bawilennae teh a canaw koe kamnuek naseh.
Lad dit Værk aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
17 BAWIPA Cathut na lunghawinae teh, kai koe awm naseh. Ka kut ni a tawk e naw teh, maimouh hanlah cak seh. Ka kut ni a tawk e naw teh, caksak lah awm lawiseh.
HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!
