Sam 89
1 Kasakkung: Ethan BAWIPA lungmanae teh la hoi pou ka sak han. Yuemkamcu lah na onae teh se pueng dawk ka pahni ni a pholen han.
En Maskil af Ezraiten Etan. Om HERRENS Naade vil jeg evigt synge, fra Slægt til Slægt med min Mund forkynde din Trofasthed.
2 Lungmanae teh a kangning. Yuemkamcu lah na onae teh kalvan roeroe vah, acak telah ka dei toe.
Thi du har sagt: »En evig Bygning er Naaden!« I Himlen har du grundfæstet din Trofasthed.
3 Ka rawi e koevah lawk ka kam toe. Ka san Devit koe thoe ka bo toe.
Jeg slutted en Pagt med min udvalgte, tilsvor David, min Tjener:
4 Na catoun hah pou ka caksak han. Na bawitungkhung hah se pueng dawk kangdue sak han. (Selah)
»Jeg lader din Sæd bestaa for evigt, jeg bygger din Trone fra Slægt til Slægt!« (Sela)
5 Oe BAWIPA, kalvannaw ni kângairu lah na onae hah a pholen awh teh, tamikathoungnaw kamkhuengnae koe yuemkamcu lah na onae hai, a pholen awh han.
Og Himlen priser dit Under, HERRE, din Trofasthed i de Helliges Forsamling.
6 Bangkongtetpawiteh, kalvan vah BAWIPA hoi bangnue thai e apimouh kaawm. Athakaawmnaw thung dawk BAWIPA patet e ao han na ou.
Thi hvem i Sky er HERRENS Lige, hvo er som HERREN iblandt Guds Sønner?
7 Tamikathoungnaw kamkhuengnae koe Cathut teh, lentoe poung lahoi taki hanelah ao. A tengpam e tami pueng ni a bari awh hanelah ao.
En forfærdelig Gud i de Helliges Kreds, stor og frygtelig over alle omkring ham.
8 Oe, kalvan ransabawi Cathut BAWIPA, nang patetlah athakaawm ao nama, Oe, BAWIPA, yuemkamcu lah na onae ni koung na kalup.
HERRE, Hærskarers Gud, hvo er som du? HERRE, din Naade og Trofasthed omgiver dig.
9 Talîpui tuicapa ka thaw e hai na uk teh, tuicapa a thaw teh na roum sak.
Du mestrer Havets Overmod; naar Bølgerne bruser, stiller du dem.
10 Tami ni taran a thei e patetlah, Rahab hah na raphoe teh, koung na kayei. Na taran hah na kut thaonae hoi koung na pâlei.
Du knuste Rahab som en fældet Kriger, splitted dine Fjender med vældig Arm.
11 Kalvannaw hah nange lah ao teh, talai hai nange doeh. Talaivan hoi a thung kaawm e pueng hah na kangdue sak toe.
Din er Himlen, og din er Jorden, du grunded Jorderig med dets Fylde.
12 Atung aka heh na sak e lah ao teh, Tabor hoi Hermon teh na min dawk a konawm.
Norden og Sønden skabte du, Tabor og Hermon jubler over dit Navn.
13 Athakaawme kutbuembue hah na tawn. Na kut heh a tha a sai teh aranglae kut teh hoe a rasang.
Du har en Arm med Vælde, din Haand er stærk, din højre løftet.
14 Lannae hoi kângingnae teh, na bawitungkhung kamtuenae lah ao teh, lungmanae hoi lawkkatang teh na hmalah a cei.
Retfærd og Ret er din Trones Grundvold, Naade og Sandhed staar for dit Aasyn.
15 Lunghawinae kamthang ka thai e teh, tami yawkahawi e doeh. Oe BAWIPA, ahnimouh teh na minhmai angnae dawk kho a sak awh.
Saligt det Folk, der kender til Frydesang, vandrer, HERRE, i dit Aasyns Lys!
16 Na min dawkvah hnintangkuem a lunghawi awh teh, na lannae dawkvah tawm lah ao awh.
De lovsynger Dagen igennem dit Navn, ophøjes ved din Retfærdighed.
17 Bangkongtetpawiteh, nang teh ka sungren e a thaonae lah na o.
Thi du er vor Styrkes Stolthed, du løfter vort Horn ved din Yndest;
18 Bangkongtetpawiteh, BAWIPA teh maimae bahling lah ao teh, Isarelnaw e Kathoung E, maimae siangpahrang lah ao.
thi vort Skjold er hos HERREN, vor Konge er Israels Hellige!
19 Hottelah, na tamikathoung koe kamnuenae lahoi lawk na dei teh, athakaawme hah kabawp teh, tamimaya thung hoi rawi e teh ka pholen.
Du taled engang i et Syn til dine fromme: »Krone satte jeg paa en Helt, ophøjed en Yngling af Folket;
20 Ka san Devit hah ka hmu teh, kathounge satui hoi ka awi toe.
jeg har fundet David, min Tjener, salvet ham med min hellige Olie;
21 Ka kut hoi kacaklah ka kuet vaiteh, ka kutbuembue ni a tha ao sak han.
thi min Haand skal holde ham fast, og min Arm skal give ham Styrke.
22 Taran ni na dum thai mahoeh, tami ni patawnae na poe thai mahoeh.
Ingen Fjende skal overvælde ham, ingen Nidding trykke ham ned;
23 Ama ka tarannaw hah a hmalah ka parawp vaiteh, ama kahmuhmanaw hah ka hem han.
jeg knuser hans Fjender foran ham og nedstøder dem, der hader ham;
24 Ama koe yuemkamcu lah ka onae hoi, lungmanae teh pou ao han. Ka min kecu dawk a ki hah tawm lah ao han.
med ham skal min Trofasthed og Miskundhed være, hans Horn skal løfte sig ved mit Navn;
25 A kut hai talîpui dawk ka ta vaiteh, aranglae kut hah palangpui dawk ka ta han.
jeg lægger Havet under hans Haand og Strømmene under hans højre;
26 Ama ni kai koe vah, nang teh apa ka Cathut, ka rungngangnae lungsongpui lah na o telah a hram han.
mig skal han kalde: min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.
27 Ama teh ka camin lah ka coung sak vaiteh, talai siangpahrang ka rasang poung lah ka coung sak han.
Jeg gør ham til førstefødt, den største blandt Jordens Konger;
28 Ka lungmanae hoi pou ka ring vaiteh, ahni koe ka lawkkam teh kacaklah a kangdue han.
jeg bevarer for evigt min Miskundhed mod ham, min Pagt skal holdes ham troligt;
29 A catoun hai yungyoe ka kangning sak vaiteh, a bawitungkhung hai kalvan a kangning roukrak ka kangning sak han.
jeg lader hans Æt bestaa for evigt, hans Trone, saa længe Himlen er til.
30 A canaw ni ka kâlawk a kamlang takhai awh teh, ka lawkcengnae patetlah awm laipalah,
Hvis hans Sønner svigter min Lov og ikke følger mine Lovbud,
31 ka phunglam a tapoe awh teh, kaie kâpoelawknaw tarawi awh hoeh pawiteh,
hvis de bryder min Vedtægt og ikke holder mit Bud,
32 Kâtapoenae dawk sumtaboung hoi ka rek vaiteh, payonnae dawk ka hem awh han.
da hjemsøger jeg deres Synd med Ris, deres Brøde med haarde Slag;
33 Hatei, ka lungmanae teh ahni koehoi koung ka lat pouh mahoeh. Yuemkamcu lah ka onae hah ayawmyin lah ao hane ka pasoung hoeh.
men min Naade tager jeg ikke fra ham, min Trofasthed svigter jeg ikke;
34 Ka lawkkam ka raphoe mahoeh, ka pahni dawk hoi ka tâcawt e lawk heh ka thung mahoeh toe.
jeg bryder ikke min Pagt og ændrer ej mine Læbers Udsagn.
35 Vai touh kaie thoungnae hoi thoe ka bo teh, Devit koe laithoe ka dei mahoeh.
Ved min Hellighed svor jeg een Gang for alle — David sviger jeg ikke:
36 A catoun hah a yungyoe a kangning vaiteh, a bawitungkhung teh ka hmalah, kanî patetlah a kangdue han.
Hans Æt skal blive for evigt, hans Trone for mig som Solen,
37 Thapa patetlah a yungyoe hanelah caksak lah awm vaiteh, kalvan yuemkamcu panuekkhaikung patetlah ao han. (Selah)
staa fast som Maanen for evigt, og Vidnet paa Himlen er sanddru.« (Sela)
38 Hatei, nang ni hnamthun takhai hoi na panuet teh, satui awi e dawkvah na lungkhuek.
Men du har forstødt og forkastet din Salvede og handlet i Vrede imod ham;
39 Na san hoi lawkkamnae na raphoe teh, a bawilakhung talai dawk a bo teh banglah na ngai pouh hoeh.
Pagten med din Tjener har du brudt, vanæret hans Krone og traadt den i Støvet;
40 Kalupnae tapangpueng na raphoe teh, na rapanim hah he na raphoe.
du har nedbrudt alle hans Mure, i Grus har du lagt hans Fæstninger;
41 Lam dawk ka cet e pueng ni hno a la pouh awh teh, a tengpam e naw ni a pathoe awh.
alle vejfarende plyndrer ham, sine Naboer blev han til Spot.
42 A tarannaw e kut tha na o sak teh, a tarannaw pueng hah a lung na tho sak.
Du har løftet hans Uvenners højre og glædet alle hans Fjender;
43 Ka hran e tahloi hah na ban sak teh, tarantuknae koe na kabawm hoeh toe.
hans Sværd lod du vige for Fjenden, du holdt ham ej oppe i Kampen;
44 A lentoenae hah na pout sak teh, a bawitungkhung hah talai dawk na tâkhawng pouh.
du vristed ham Staven af Hænde og styrted hans Trone til Jorden,
45 A nawsainae tueng na duem sak teh, yeirai hni hah na kâkhu sak.
afkorted hans Ungdoms Dage og hylled ham ind i Skam. (Sela)
46 BAWIPA bangkong ngailawi na o han. Pou na kâhro han maw. Na lungkhueknae teh hmai patetlah pou a kaman han maw.
Hvor længe vil du skjule dig, HERRE, for evigt, hvor længe skal din Vrede lue som Ild?
47 Ka tueng a duemnae hah na pahnim pouh hanh. Bangkongtetpawiteh, tami catounnaw hah cungkeihoeh lah na sak.
Herre, kom i Hu, hvad Livet er, til hvilken Tomhed du skabte hvert Menneskebarn!
48 Apipatet mouh duenae kâhmo laipalah ka hring thai. Phuen thaonae dawk hoi kârungngang thai e apimouh kaawm. (Sheol h7585)
Hvo bliver i Live og skuer ej Død, hvo frelser sin Sjæl fra Dødsrigets Haand? (Sela) (Sheol h7585)
49 BAWIPA, Devit koe thoe na bo e ahmaloe e lungpatawnae teh, nâne ao toung.
Hvor er din fordums Naade, Herre, som du i Trofasthed tilsvor David?
50 BAWIPA, na sannaw pathoe lah a onae pahnim hanh. Athakaawme tami moikapap ni pathoenae hah kai ni ka khang.
Kom, Herre, din Tjeners Skændsel i Hu, at jeg bærer Folkenes Spot i min Favn,
51 Oe BAWIPA, na taran ni na pathoe teh, satui awi e a cei nah pueng koe a pathoe awh.
hvorledes dine Fjender haaner, HERRE, hvorledes de haaner din Salvedes Fodspor.
52 BAWIPA teh a yungyoe hoi a yungyoe pholen lah awm lawiseh. Amen hoi Amen.
Lovet være HERREN i Evighed, Amen, Amen!
