Sam 88
1 Kasakkung: Korah Capa Heman Oe BAWIPA kaie rungngangnae Cathut, na hmalah karum khodai ka hram.
En Sang. En Salme af Koras Sønner. Til Sangmesteren. Al-mahalat-leannot. En Maskil af Ezraiten Heman. HERRE min Gud, jeg raaber om Dagen, om Natten naar mit Skrig til dig;
2 Na hmalah ka ratoumnae phat naseh, ka hramnae heh na thai pouh haw.
lad min Bøn komme frem for dit Aasyn, til mit Klageraab laane du Øre!
Thi min Sjæl er mæt af Lidelser, mit Liv er Dødsriget nær, (Sheol h7585)
4 Tangkom dawk kâennaw hoi mek touksin lah ka o teh, thaonae ka tawn hoeh e patetlah ka o.
jeg regnes blandt dem, der sank i Graven, er blevet som den, det er ude med,
5 Taran ni a thei teh tangkom dawk pakawp e patetlah, tami kadoutnaw koe tâkhawng lah ka o teh, pouk hoeh e kabawp hoeh e patetlah ka o.
kastet hen imellem de døde, blandt faldne, der hviler i Graven, hvem du ej mindes mere, thi fra din Haand er de revet.
6 Tangkom dawk a dengnae koe, adungnae koe, a hmo poungnae koe vah na ta.
Du har lagt mig i den underste Grube, paa det mørke, det dybe Sted;
7 Na lungkhueknae ni na ratet teh, na tuicapa ni na ramuk. (Selah)
tungt hviler din Vrede paa mig, alle dine Brændinger lod du gaa over mig. (Sela)
8 Ka panue e naw hah kai koehoi ahlanae koe na ta teh, ahnimouh hanlah panuettho e lah na coung sak. na taren sin teh ka tâcawt thai hoeh toe.
Du har fjernet mine Frænder fra mig, gjort mig vederstyggelig for dem; jeg er fængslet, kan ikke gaa ud,
9 Runae kecu ka mit a mom. Hnintangkuem BAWIPA ka kaw teh, ka kut nang koe ka dâw.
mit Øje er sløvt af Vaande. Hver Dag, HERRE, raaber jeg til dig og rækker mine Hænder imod dig.
10 Tami kadoutnaw hanlah kângairu na sak han na maw. Tamikadout thaw vaiteh, na pholen han na maw. (Selah)
Gør du Undere for de døde, staar Skyggerne op og takker dig? (Sela)
11 Na lungpatawnae teh phuen koe pâpho vaiteh, yuemkamcu lah na onae hah duenae hmuen koe pâpho han na maw.
Tales der om din Naade i Graven, i Afgrunden om din Trofasthed?
12 Kângairu na sak e hah hmonae koe panue han na maw. Na lannae teh pahnim e ram dawk panue thai han na maw.
Er dit Under kendt i Mørket, din Retfærd i Glemselens Land?
13 Hatei, Oe BAWIPA, nang koevah ka hram. Amom ka ratoumnae nang koe a pha han.
Men jeg, o HERRE, jeg raaber til dig, om Morgenen kommer min Bøn dig i Møde.
14 BAWIPA bangkongmaw ka hringnae hah na tâkhawng. Bangkongmaw kaimouh koehoi na minhmai na hro.
Hvorfor forstøder du, HERRE, min Sjæl og skjuler dit Aasyn for mig?
15 Ka camo nah hoi runae ka khang teh, due hane coungkacoe ka o toe. Taki na thonae hah ka khang teh kabawmkung ka tawn hoeh.
Elendig er jeg og Døden nær, dine Rædsler har omgivet mig fra min Ungdom;
16 Na lungkhueknae ni na ramuk teh, taki na thonae ni na raphoe toe.
din Vredes Luer gaar over mig, dine Rædsler har lagt mig øde,
17 Hotnaw ni tui patetlah kanîloum totouh pou na ramuk teh na kalup.
som Vand er de om mig Dagen lang, til Hobe slutter de Kreds om mig;
18 Ka pahren e hoi ka huikonaw heh ahlanae koe a ta teh, ka panue e naw hai hmonae koe na o sak.
Ven og Frænde fjerned du fra mig, holdt mine Kendinge borte.
