Sam 79
1 Kathutkung: Asaph Oe Cathut, miphun louknaw teh nange râw thung a kâen awh teh, Bawkim kathoung a khin sak awh teh, Jerusalem hah a raphoe awh toe.
Gud! Hedningerne have brudt ind i din Arv, de have besmittet dit hellige Tempel, de have gjort Jerusalem til Stenhobe.
2 Na sannaw e ro hah kalvan tavanaw rawca lah a poe awh teh, na tami kathoungnaw e moi teh kahrawng sarangnaw a paca awh.
De have givet dine Tjeneres døde Kroppe hen som Føde til Fuglene under Himmelen, dine helliges Kød til de vilde Dyr i Landet.
3 A thipaling teh Jerusalem vah tui patetlah a rabawk awh teh, kapakawpkung buet touh boehai awm hoeh.
De have udøst deres Blod som Vand trindt omkring Jerusalem, og der var ingen, som begrov dem.
4 Imrinaw ni pathoe e lah ka o awh teh, tengpam e naw ni na dudam awh teh na panuikhai awh.
Vi ere blevne vore Naboer til en Forsmædelse, dem, som ere trindt omkring os, til Spot og Haan.
5 BAWIPA nâtotouh ne na lungkhuek han vai. Nâtotouh ne na lung roum laipalah, hmai patetlah a kak han vai.
Herre, hvor længe vil du være vred evindelig? skal din Nidkærhed brænde som en Ild?
6 Nang panue hane ka ngai hoeh e miphun hoi na min ka kaw ngaihoeh e ram koevah, na lungkhueknae hah awi haw.
Udøs din Harme over Hedningerne, som ikke kende dig, og over de Riger, som ikke paakalde dit Navn.
7 Bangkongtetpawiteh, Jakop catoun hah a kâphi awh teh, ahnie hmuen hai a raphoe awh.
Thi man har fortæret Jakob og ødelagt hans Bolig.
8 Oe, ayan e payonnae hah kaimouh taran nahanelah pâkuem hanh, na lungmanae ni karang poung lah na kabawm naseh. Bangkongtetpawiteh, puenghoi rahnoum sak lah ka o awh toe.
Kom os ikke Forfædrenes Misgerninger i Hu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os i Møde, thi vi ere blevne saare ringe.
9 Oe rungngangnae Cathut, na kabawm haw. Bangkongtetpawiteh, na min lentoe nahan lah na rungngang haw. Na min kecu dawk ka yonnae hah yonthanae na sak pouh haw.
Hjælp os, vor Frelses Gud! for dit Navns Æres Skyld og fri os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.
10 Bangkong alouke miphunnaw ni, nâmouh ahnimae Cathut te, ati awh. Na sannaw e thipaling phu moi na pathung e hah ka mithmu vah miphun pueng ni, panuek awh naseh.
Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad det kendes paa Hedningerne for vore Øjne, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hævnet.
11 Thongkabawtnaw kâhramnae lawk teh, nang koe phat naseh. Ka lentoe e na hnotithainae patetlah due hanlah a pouk awh e hah, hlout sak haw.
Lad den bundnes Jamren komme for dit Ansigt; hold efter din Arms Vælde dem i Live, som ere Dødens Børn.
12 Oe Jehovah, na min a mathoesaknae hah, ka imrinaw e phai dawk roeroe vah, let sari touh hoi patho haw.
Og betal vore Naboer syvfold i deres Barm deres Forsmædelse, hvormed de forhaanede dig, Herre!
13 Hottelah, nang koe ka pawngpa awh e, tuhu lah kaawm e na tami kaimanaw ni nang teh pou na pholen awh vaiteh, pholennae teh, se pueng koe ka pâpho awh han.
Men vi, dit Folk og din Græsgangs Hjord ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi forkynde din Pris.
