Sam 78
1 Kathutkung: Asaph Oe, ka taminaw ka kâlawk hah tarawi awh nateh, ka dei e lawk hah na hnâpakeng awh.
En Maskil af Asaf. Lyt, mit Folk, til min Lære, bøj eders Øre til Ord fra min Mund;
2 Bangnuenae lahoi ka pahni ka ang vaiteh, ayan e lawkkaru hah ka pâpho han.
jeg vil aabne min Mund med Billedtale, fremsætte Gaader fra fordums Tid,
3 Hothateh, ka thai teh, ka panue tangcoung e mintoenaw ni a dei awh e doeh.
hvad vi har hørt og ved, hvad vore Fædre har sagt os;
4 A canaw koehoi kâhrawk mahoeh. Ka tho hane senaw koevah, BAWIPA pholennae, a thaonae, hoi hno kângairu a sak e hah ka dei han.
vi dølger det ikke for deres Børn, men melder en kommende Slægt om HERRENS Ære og Vælde og Underne, som han har gjort.
5 Bangtelah tetpawiteh, mintoenaw hah kâ a poe teh, a ca catounnaw koe a panue sak awh nahanlah, Jakop koe lawkpanuesaknae hah acak sak teh, Isarel koe kâlawk hah a poe.
Han satte et Vidnesbyrd i Jakob, i Israel gav han en Lov, idet han bød vore Fædre at lade deres Børn det vide,
6 Kaawm han rae se hoi ka tâcawt han rae camonaw ni, a catounnaw koe a dei awh vaiteh, a panue awh nahanlah,
at en senere Slægt kunde vide det, og Børn, som fødtes siden, staa frem og fortælle deres Børn derom,
7 Cathut dawk a ngaihawi awh nahan hoi Cathut hnosak hah pahnim laipalah kâpoelawknaw a pahnim awh hoeh nahanlah,
saa de slaar deres Lid til Gud og ikke glemmer Guds Gerninger, men overholder hans Bud,
8 Mintoenaw patetlah lungpatanae, taranthawnae, kalan e hno dawk a lung kaawm hoeh e, Cathut hanelah yuemkamcu hoeh e muitha lah ao awh hoeh nahane doeh.
ej slægter Fædrene paa, en vanartet, stridig Slægt, hvis Hjerte ikke var fast, hvis Aand var utro mod Gud
9 Ephraim catoun teh tarantuknae a khohna teh licung a patuep ei, tarantuk hnin navah a yawng.
— Efraims Børn var rustede Bueskytter, men svigted paa Stridens Dag —
10 Cathut lawkkam tarawi awh hoeh. Kâlawk tarawi e ngai awh hoeh.
Gudspagten holdt de ikke, de nægtede at følge hans Lov;
11 A sak e hoi hno kângairu a sak e hah, a pahnim awh.
hans Gerninger gik dem ad Glemme, de Undere, han lod dem skue.
12 A na mintoenaw e mithmu vah, kângairu hno hah Izip ram Zoan tanghling dawk a sak.
Han gjorde Undere for deres Fædre i Ægypten paa Zoans Mark;
13 Talîpui hah a kapek teh ahnimanaw hah a cei sak. Tui hah hnopai patetlah a pâhlawp.
han kløved Havet og førte dem over, lod Vandet staa som en Vold;
14 Kanîthun hai tâmai hoi a hrawi teh, tangmin karoitawi hmaiang hoi a hrawi.
han ledede dem ved Skyen om Dagen, Natten igennem ved Ildens Skær;
15 Kahrawngum vah, lungsong a bawng teh, talîpui tui patetlah moikapap e tui a pânei.
han kløvede Klipper i Ørkenen, lod dem rigeligt drikke som af Strømme,
16 Lungsong thung hoi tui a tâco sak teh, palangpui patetlah a lawng sak.
han lod Bække rinde af Klippen og Vand strømme ned som Floder.
17 Hatei, ama taranlahoi hoehoe a yon awh teh, kahrawngum vah Lathueng Poung taranlahoi taran a thaw awh.
Men de blev ved at synde imod ham og vække den Højestes Vrede i Ørkenen;
18 Ca han a ngai poung awh e hah a hei awh teh, a lungthin hoi Cathut hah a tanouk awh.
de fristede Gud i Hjertet og krævede Mad til at stille Sulten,
19 Bokheiyah, Cathut taranlahoi a dei awh e teh, kahrawngum vah Cathut ni rawca na poe thai awh han na maw, telah ati awh.
de talte mod Gud og sagde: »Kan Gud dække Bord i en Ørken?
20 Khenhaw! tui a tâco teh, tuiko muen ka kawi lah a lawng nahan lah lungsongpui hah a hem. Rawca hai a poe thai namaw. A taminaw hah moi a poe thai han na ou, telah ati awh.
Se, Klippen slog han, saa Vand flød frem, og Bække vælded ud; mon han ogsaa kan give Brød og skaffe Kød til sit Folk?«
21 Hatdawkvah, BAWIPA ni hote lawk hah a thai teh a lungkhuek. Hat toteh, Jakop taranlahoi hmaito a tâco teh, Isarel taranlahoi a lungkhuek.
Det hørte HERREN, blev vred, der tændtes en Ild mod Jakob, ja Vrede kom op mod Israel,
22 Bangkongtetpawiteh, Cathut hah yuem awh hoeh. A rungngangnae hai kâuep awh hoeh.
fordi de ikke troede Gud eller stolede paa hans Frelse.
23 Hottelah nahlangva, lathueng lae tâmai hah kâ a poe teh, kalvan longkha hah a paawng pouh.
Da bød han Skyerne oventil, lod Himlens Døre aabne
24 Ca hane mana hah ahnimouh lathueng a rak sak teh, kalvanlae rawca hah a poe.
og Manna regne paa dem til Føde, han gav dem Himmelkorn;
25 Taminaw ni thaonae rawca hah a ca awh teh, kaboumlah ca hane a patawn.
Mennesker spiste Englebrød, han sendte dem Mad at mætte sig med.
26 Kanîtholae kahlî hah kalvan a tho sak teh, a hnotithainae lahoi a cum lae kahlî hah a tho sak.
Han rejste Østenvinden paa Himlen, førte Søndenvinden frem ved sin Kraft;
27 Vaiphu patetlah moi hah a rak sak teh, rathei ka tawn e tavanaw hah tuirai e sadi yit touh apap awh.
Kød lod han regne paa dem som Støv og vingede Fugle som Havets Sand,
28 A roenae tengpam petkâkalup lah a bo pouh.
lod dem falde midt i sin Lejr, rundt omkring sine Boliger;
29 Hateh, a ca awh teh king a boum awh. Bangkongtetpawiteh, a ngai awh e patetlah a poe.
Og de spiste sig overmætte, hvad de ønsked, lod han dem faa.
30 Hatei, a ngai awh e rawca a hmawt awh hoehnahlan, a ca awh lahun navah,
Men før deres Attraa var stillet, mens Maden var i deres Mund,
31 Cathut lungkhueknae teh ahnimouh koe a pha. A tami tha kaawmnaw hah a thei teh, Isarel thoundounnaw hah koung a rawp sak.
rejste Guds Vrede sig mod dem; han vog deres kraftige Mænd, fældede Israels Ynglinge.
32 Hottelah nahlangva, hoehoe a yon awh teh, hno kalen a sak awh e hai bout yuem awh hoeh.
Og dog blev de ved at synde og troede ej paa hans Undere.
33 Hatdawkvah, hringyung hnin hah ayawmyin lah a coung sak awh teh, lungpuennae hoi a kum teh a baw sak awh.
Da lod han deres Dage svinde i Tomhed og endte brat deres Aar.
34 Ahnimanaw hah a thei awh teh, a ma tawng hanelah a ban awh teh, atangcalah Cathut heh a tawng awh.
Naar han vog dem, søgte de ham, vendte om og spurgte om Gud,
35 Cathut teh amamae lungsongpui doeh tie a panue awh teh, Lathueng Poung Cathut teh na karatangkung doeh tie a panue awh.
kom i Hu, at Gud var deres Klippe, Gud den Allerhøjeste deres Genløser.
36 Hateiteh, ama teh a pahni hoi a pholen teh, lai hoi laithoe a dei awh.
De hyklede for ham med Munden, løj for ham med deres Tunge;
37 Bangkongtetpawiteh, ahnimae lungthin teh a hmalah lan hoeh, a lawkkam dawk yuemkamcu awh hoeh.
deres Hjerter holdt ikke fast ved ham, hans Pagt var de ikke tro.
38 Hatei, ama teh lungmanae hoi akawi teh, a payonnae heh a ngaithoum teh, koung raphoe hoeh. Bokheiyah, avai moikapap lungkhueknae a roum sak teh, a lungphuennae kaman sak ngai hoeh.
Og dog er han barmhjertig, han tilgiver Misgerning, lægger ej øde, hans Vrede lagde sig Gang paa Gang, han lod ikke sin Harme fuldt bryde frem;
39 Bangkongtetpawiteh, takthai lah ao awh teh, bout ban hoeh hanelah, kâha a poe e tie hah pahnim awh hoeh.
han kom i Hu, de var Kød, et Pust, der svinder og ej vender tilbage.
40 Thingyeiyawn vah vai nâyittouh maw a lungkhuek sak awh teh, ramke vah avai nâyittouh maw a lungmathoe sak awh toe.
Hvor tit stod de ham ikke imod i Ørkenen og voldte ham Sorg i det øde Land!
41 Bokheiyah, atuhoitu Cathut a tanouk awh teh, Isarelnaw e Tami Kathoung hah a taran awh.
De fristede atter Gud, de krænkede Israels Hellige;
42 A thaonae pâkuem ngai awh hoeh, a tarannaw koehoi a rungngang ei nakunghai, pâkuem ngai awh hoeh.
hans Haand kom de ikke i Hu, den Dag han friede dem fra Fjenden,
43 Izip ram hoi Zoan yawn dawk kângairu hno a sak e hoi.
da han gjorde sine Tegn i Ægypten, sine Undere paa Zoans Mark,
44 Ahnimae palang hah thipaling lah a coung sak teh, ahnimae tuikhunaw hai nei thai hoeh hanlah thipaling lah koung a coung sak.
forvandled deres Floder til Blod, saa de ej kunde drikke af Strømmene,
45 Ahnimouh ka kei e bitseinaw hoi, ahnimouh karaphoekung ekkanaw hah a tha pouh.
sendte Myg imod dem, som aad dem, og Frøer, som lagde dem øde,
46 Ahnimae a pawhiknaw hah, ahri ni ca hanelah a poe teh, a tawksak awh e a pawhik hah samtongnaw a poe pouh.
gav Æderen, hvad de avlede, Græshoppen al deres Høst,
47 Ahnimae misurnaw teh roun ni koung a raphoe pouh teh, thailahei kungnaw hai tadamtui ni koung a thei pouh.
slog deres Vinstokke ned med Hagl, deres Morbærtræer med Frost,
48 Ahnimae saringnaw hai roun ni dêi hanelah a poe pouh teh, saringnaw hah kei ni a ka pouh.
prisgav Kvæget for Hagl og deres Hjorde for Lyn.
49 Takitho e a lungkhueknae hah ahnimouh lathueng a rabawk teh, lungkhueknae, lungpoutnae, hoi runae hah ahnimouh koe thoenae kaphawtkung kalvan tami totouh a tha pouh.
Han sendte sin Vredesglød mod dem, Harme, Vrede og Trængsel, en Sendefærd af Ulykkesengle;
50 A lungkhueknae hanlah lamthung a sak, a hringnae hah duenae hlak pasai laipalah, lacik mathout hah letlang a poe.
frit Løb gav han sin Vrede, skaaned dem ikke for Døden, gav deres Liv til Pris for Pest;
51 Izip vah camin pueng hoi Ham e rim a thaonae hmaloe poung e hoi koung a raphoe.
alt førstefødt i Ægypten slog han, Mandskraftens Førstegrøde i Kamiternes Telte,
52 Hatei, a taminaw teh tu patetlah a hrawi teh, saringnaw patetlah kahrawngum vah a hrawi.
lod sit Folk bryde op som en Hjord, leded dem som Kvæg i Ørkenen,
53 Karoumcalah a hrawi teh, taki hane banghai awm hoeh. A tarannaw teh talîpui ni koung a ramuk.
leded dem trygt, uden Frygt, mens Havet lukked sig over deres Fjender;
54 Hahoi, ramri kathoung, aranglae kut hoi a tawn e, mon totouh a hrawi.
han bragte dem til sit hellige Land, de Bjerge, hans højre vandt,
55 Ahnimae hmalah, alouke miphunnaw hah a pâlei pouh. A pang awh hane râw hah a bangnue pouh teh, alouklouk lah hmuen a poe.
drev Folkeslag bort foran dem, udskiftede ved Lod deres Land og lod Israels Stammer bo i deres Telte.
56 Hat nahlangva, Lathueng Poung Cathut hah a tanouk awh teh, a lungkhuek sak awh teh, a panuesaknae lawk hah tarawi awh hoeh.
Dog fristed og trodsede de Gud den Allerhøjeste og overholdt ikke hans Vidnesbyrd;
57 A na mintoenaw patetlah a kamlang awh teh, yuemkamcu hoeh lah a kâroe awh. Dumyennae licung patetlah a kâkamei awh.
de faldt fra, var troløse som deres Fædre, svigtede som en slappet Bue,
58 Bangkongtetpawiteh, ahnimae hmuerasangnaw ni a lungkhuek sak teh, a sak awh e meikaphawknaw ni dipma sinnae a tâco sak.
de krænked ham med deres Offerhøje, ægged ham med deres Gudebilleder.
59 Hetheh Cathut ni a thai toteh, puenghoi a lungkhuek teh, Isarel hah puenghoi a panuet.
Det hørte Gud og blev vred, følte højlig Lede ved Israel;
60 Hatdawkvah, taminaw koe a ta e Shiloh rim koe totouh a ceitakhai.
han opgav sin Bolig i Silo, det Telt, hvor han boede blandt Mennesker;
61 A thaonae teh san lah a coung sak teh, a lentoenae teh a tarannaw kut dawk a poe.
han gav sin Stolthed i Fangenskab, sin Herlighed i Fjendehaand,
62 A taminaw tahloi a kâhmo sak teh, râw lah a coe e naw koe a lungkhuek.
prisgav sit Folk for Sværdet, blev vred paa sin Arvelod;
63 A thoundounnaw teh hmai ni a kak awh teh, a tanglanaw ni vâ kâhmo awh hoeh.
Ild fortæred dets unge Mænd, dets Jomfruer fik ej Bryllupssange,
64 A vaihmanaw teh tahloi hoi a thei awh eiteh, lahmainaw ni khui awh hoeh.
dets Præster faldt for Sværdet, dets Enker holdt ikke Klagefest.
65 BAWIPA teh ka ip e patetlah a kâhlaw teh, misurtui kecu dawk ka hram e athakaawme tami patetlah a hram.
Da vaagned Herren som en, der har sovet, som en Helt, der er døvet af Vin;
66 A taran hah a pâlei teh, a yungyoe min mathoenae hah a poe.
han slog sine Fjender paa Ryggen, gjorde dem evigt til Skamme.
67 Hothloilah Joseph rim hah a pahnawt teh, Ephraim miphun hah rawi ngai hoeh.
Men han fik Lede ved Josefs Telt, Efraims Stamme udvalgte han ikke;
68 Ama koehoi Judah miphun, Zion mon ka pahren e heh a rawi.
han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elsker;
69 A hmuen kathoung hah karasang e patetlah a sak teh, talai patetlah a yungyoe acak sak.
han bygged sit Tempel himmelhøjt, grundfæsted det evigt som Jorden.
70 A san Devit hai a rawi teh tutakha thung hoi a la.
Han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarenes Folde,
71 Tumanu, a canaw ouk a hrawi e patetlah, a tami Jakop hoi a coe e râw Isarelnaw khenyawnkung hanelah a la.
hentede ham fra de diende Dyr til at vogte Jakob, hans Folk, Israel, hans Arvelod;
72 Hothloilah, a lungthin ahawi e patetlah, a khetyawt teh, a thoumnae kut hoi a hrawi awh.
han vogtede dem med oprigtigt Hjerte, ledede dem med kyndig Haand.
