Sam 77
1 Kathutkung: Asaph Ka lawk hoi Cathut koe ka hram. Ka lawk roeroe hoi Cathut koe ka hram teh, ama ni na thai pouh.
Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.
2 Runae kâhmo navah Bawipa teh ka kaw. Karum vah ka kut hah pou ka dâw teh, ka hringnae ni duem awm ngai hoeh.
Jeg raaber højt til Gud, højt til Gud, og han hører mig;
3 Cathut ka pouk teh ka cingou. Luepluep ka pouk teh, ka muitha ngawt a tâwn. (Selah)
jeg søger Herren paa Nødens Dag, min Haand er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;
4 Ka mit pou na padai sak teh, pou ka kâroe dawkvah, lawk ka dei thai hoeh.
jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Aand vansmægter. (Sela)
5 Yampa e hninnaw hoi ayan e kumnaw hah ouk ka pouk.
Du holder mine Øjne vaagne, jeg er urolig og maalløs.
6 Karum vah lanaw hah pahnim hoeh nahanlah ka pouk teh, ka lungthung hoi ouk ka pouk. Ka muitha ni hai atangcalah a tawng.
Jeg tænker paa fordums Dage, ihukommer længst henrundne Aar;
7 Bawipa ni pou na pahnim han na maw. Lunghawi laipalah maw ao han aw.
jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Aand.
8 A lungmanae teh ka pout han na maw. A lawkkam hai kuep laipalah maw pou ao han toung.
Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Naade,
9 Cathut ni pahrennae a pahnim han na maw. Lungkhuek laihoi a ngai e lungmanae hah a khan toe khe.
er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,
10 Hete ni ka lung a pataw sak. Hatei, Lathueng Poung aranglae kut a kamnue lahunnae kum hah ka pahnim mahoeh ka ti.
har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)
11 BAWIPA ni ayan e kângairu hno a sak e naw hah ka pahnim mahoeh.
Jeg sagde: Det er min Smerte, at den Højestes højre er ikke som før.
12 Na sak e naw puenghai ka pouk teh, na tawk e hah ka dei han.
Jeg kommer HERRENS Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.
13 Oe Cathut, na lam teh hmuen kathoung koe ao. Ka Cathut patetlah ka lentoe e Cathut teh apimaw.
Jeg tænker paa al din Gerning og grunder over dine Værker.
14 Nang teh, kângairu hno ka sak e Cathut doeh. Tamimaya koe na thaonae hah na kamnue sak.
Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud saa stor som Gud!
15 Na taminaw hoi Jakop hoi Joseph catounnaw hah na kut hoi na ratang. (Selah)
Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,
16 Oe Cathut, tuinaw ni na hmu. Tuinaw ni na hmu awh teh, na taki awh. Kadung poung e tui hai a kâhuet.
udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)
17 Tâmainaw ni tui a rabawk awh teh, kalvannaw a cairing teh, na palanaw teh avoivang lah a yawng awh.
Vandene saa dig, Gud, Vandene saa dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;
18 Na khoparit lawk teh, bongparui dawk ao teh, sumpapalik ni talai pheng a ang sak. Talai teh a kâhuet teh a pâyaw.
Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjalded, dine Pile for hid og did;
19 Na lam teh talîpui dawk ao teh, na lamthung teh kakaw e tui dawk ao teh, na khokhnuk teh panue e lah awm hoeh.
din bragende Torden rulled, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;
20 Mosi hoi Aron kut hoi na taminaw hah tuhu patetlah na hrawi.
din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke. Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Haand.
