Sam 73
1 Kathutkung: Asaph Cathut teh Isarel hane hoi lungthin kathoungnaw hanelah ahawi tangngak.
En Salme af Asaf. Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 Hatei, kai raitat meimei ka rawp teh, meimei ka thawn toe.
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 Bangkongtetpawiteh, tamikathoutnaw e yawhawi ka hmu navah, kakaisuenaw hah ka ut toe.
thi over Daarerne græmmed jeg mig, jeg saa, at det gik de gudløse vel;
4 Ahnimouh teh a due awh hoehroukrak patawnae khang awh hoeh, a tha pou ao awh.
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 Ayânaw patetlah runae dawk awm awh hoeh, ayânaw patetlah kuekluek pataw awh hoeh.
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Hatdawkvah, kâoupnae teh awi lah a awi awh teh, rektapnae khohna hah a khohna awh.
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 A thâw awh lawi vah, a mitkatueng awh. A pouk awh e hlak ka paphnawn a tawn awh.
Deres Brøde udgaar af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 Repcoungroenae hah a panuikhai awh teh, kâoupnae lawk a dei awh.
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 A lawk dei e ni kalvan totouh a taran teh, a lai ni talai pueng a katin.
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om paa Jorden.
10 Hatdawkvah, a taminaw teh ahnimouh koe a ban awh teh, tui moikapap e hah koung a nei awh.
(Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.)
11 Bangtelah hoi maw Cathut ni a panue. Lathueng Poung dawk panuenae ao maw telah ati awh.
De siger: »Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?«
12 Khenhaw! hetnaw heh Cathut ka bari hoeh e, banghai pouk laipalah ka hring e lah ao awh teh, hoehoe a tawnta awh.
Se, det er de gudløses Kaar, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 Ka lungthin kathoung sak nakunghai, atangcalah cungkeihoeh. Yon thuengnae lahoi ka kut ka pâsu nakunghai cungkeihoeh.
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 Hnin tangkuem tarawknae hoi amom karoitawi yuenae doeh ka khang.
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset paa ny hver Morgen!
15 Hottelah ka dei han ka tet pawiteh, khenhaw! na catounnaw koe torei teh, tamikalan hoeh lah kaawm han.
Men jeg tænkte: »Taler jeg saa, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt.«
16 Hetheh, thaipanuek nahanelah ka pouk torei teh, hothateh kai hanelah ka pataw katang e lah ao.
Saa grunded jeg paa at forstaa det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 Cathut hmuen kathoung koe kâen toteh, ahnimouh poutnae heh ka thaipanuek katang toe.
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 Ahnimouh teh pâhnannae koe na ta teh, rawkphainae hmuen koe na tâkhawng.
Du sætter dem jo paa glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 Oe, bangtelah, tawkkadek dawk rawknae koe louk a pha awh vaw. Takitho e ni koung louk a ca awh vaw.
Hvor brat de dog lægges øde, gaar under, det ender med Rædsel!
20 Kâhlaw toteh, karum mang patetlah, Bawipa na pâhlaw toteh, ahnimae meikaphawk hah na pacekpahlek pouh han.
De er som en Drøm, naar man vaagner, man vaagner og regner sit Syn for intet.
21 Hot patetlah ka lungthin a pataw teh, ka pouknae hai a ru.
Saa længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 Panuenae ka tawn hoeh e hoi tamipathu lah ka o teh, na hmalah saring patetlah doeh ka o.
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Hatei nakunghai, nang koe pou ka o teh, aranglae kut dawk na kuet pouh.
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 Na mae kâpankhainae lahoi lam na hrawi teh, hathnukkhu bawilennae hah na coe pouh.
du leder mig med dit Raad og tager mig siden bort i Herlighed.
25 Kalvan vah nang laipalah apimouh ka tawn. Talaivan hai nang laipalah, ka ngai e alouke awm hoeh toe.
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attraar jeg intet paa Jorden!
26 Ka takthai hoi ka lungthin teh a tâwn. Hatei, Cathut teh, a yungyoe hoi ka lungthin thaonae hoi ham lah ao.
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 Bangkongtetpawiteh, nang hoi kâhlat e teh, kahmat awh roeroe han doeh. Nang koe kâyawt e pueng teh raphoe lah ao han.
Thi de, der fjerner sig fra dig, gaar under, du udsletter hver, som er dig utro.
28 Hateiteh, kai hanelah teh Cathut hnai e heh ahawi. Na sak e hno pueng heh ka kamnue sak thai nahanlah, Bawipa Jehovah dawk doeh ka kâuep toe.
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
