< Sam 63 >
1 Kathutkung: Devit, Judah kahrawngum ao navah a sak e la Oe Cathut, nang teh ka Cathut doeh. Amom vah na tawng han. Ka hringnae ni nang na kahran. Ka takthai ni nang na rabui. Kenae hoi tui kahrannae, tui ohoehnae ram dawk kaawm e lah ka o.
(En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land
2 Na bawilennae hmu hanlah, hmuen kathoung thung na tawng toe.
(således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
3 Na pahrennae teh hringnae hlak hai a hawihnawn dawkvah, ka pahni hoi ka pholen han.
thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
4 Hot patetlah ka hringyung thung na pholen han. Na min lahoi ka kut ka dâw han.
Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
5 Ka hringnae heh rakhing hoi a thaw kaboum lah ca e patetlah a lungkuep han. Hateh, konawm pahni hoi na pholen han.
Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
6 Ka ikhun dawk hoi ka pouk navah, karumsaning totouh ouk ka pouk.
når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;
7 Bangkongtetpawiteh, nang teh na kabawmkung doeh. Hatdawkvah, na rathei rahim vah ka konawm han.
thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
8 Ka hringnae ni kahnaicalah na hruiyun teh, nama e aranglae kut hoi na kuet.
Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
9 Hatei, ka hringnae thei hanlah katawngnaw teh, adungpoungnae koe talai thung vah a cei awh han.
Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,
10 Tahloi hoi dout awh vaiteh, Asuinaw ni ca hanelah, ao han.
gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.
11 Hatei, siangpahrang teh Cathut dawk konawm vaiteh, Cathut noe laihoi thoekâbo e pueng ni, a pholen awh han. Hatei laithoe kadeinaw e pahninaw teh, tabuem lah ao awh han.
Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.