< Sam 60 >
1 Kathutkung: Devit Mesopotamia hoi Siria Zabathnaw a tuk teh, Joab a ban teh, Palawi yawn dawk tami 12, 000 touh a thei navah a sak e la Oe Cathut, na lungkhuek dawkvah, kaimouh na pahnawt teh, kho tangkuem na kathek toe. Bout na roung sak haw.
Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;
2 Talai heh na pâyaw sak teh na kâbawng sak. Kâbawng e naw hah bout pâbing haw, pou a kâhuet hei.
der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.
3 Na taminaw heh ka ru e hno na hmu sak teh, runae misur hah na pânei.
Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!
4 Nang kataketnaw hah lawkkatang pâwlawk dawk ung vaiteh, yap hanelah lukkarei na poe.
Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.
5 Na pahren e naw hah rungngang lah ao awh nahanlah, nange aranglae kut hoi rungngang haw.
Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.
6 Cathut ni a thoungnae lahoi a dei toe. Ka konawm vaiteh, Shekhem kho kapek vaiteh, Sakut yawn hah ka bangnue han.
Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)
7 Gilead teh kaie doeh, Manasseh teh kaie doeh. Ephraim hai kaie bawilakhung doeh. Judah teh kaie kâlawk kapoekung doeh.
paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!
8 Moab teh ka kamhluknae kawlung doeh. Edom ram teh, ka khok coungroenae lah ao han. Kai kecu dawk Filistin lathueng tânae hram lawk a tâco han.
Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
9 Kacake khopui dawk, apimaw na hrawi han. Edom vah, apimaw na hrawi han.
Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.
10 Oe Cathut, na kapahnawtkung teh, nang nahoehmaw. Ransanaw koe ka cet hoeh e hah teh, nang nahoehmaw.
Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
11 Runae um vah, na kabawm haw. Bangkongtetpawiteh, tami kabawpnae teh cungkeihoeh.
Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?
12 Cathut pawlawk dawk taranhawi laihoi namnei awh han. Bangkongtetpawiteh, ama ni maimae tarannaw hah rep a coungroe han.
Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.