Sam 40
1 Kathutkung: Devit BAWIPA teh lungsaw laihoi ka ring. Kai koe lah a kamlang teh, ka hram e lawk hah a thai.
Til Sangmesteren. Af David. En Salme.
2 Rawknae tangkom hoi tangdong thung hoi na rasa. Ka khok hah talung van a hruek teh, kacaklah na kangdue sak.
Jeg biede trolig paa HERREN, han bøjed sig til mig og hørte mit Skrig.
3 Maimae Cathut pholennae la katha hah ka pahni dawk a hruek. Tamimaya ni hot hah hmawt vaiteh, a taki awh vaiteh, BAWIPA a kâuep awh han.
Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod paa en Klippe, gav Skridtene Fasthed,
4 Ka kâoupnaw hoi cathutkaphawk koe lah lam kaphennaw koe lam ka phen hoeh niteh, BAWIPA ka kâuepnaw teh tami yawkahawi e doeh.
en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole paa HERREN.
5 Oe BAWIPA kaie Cathut, kângairu hno na sak e naw hoi, kaimouh hanlah na pouk e naw hah moi apap. Na hmalah boeba hai ka dei thai lek hoeh. Ka dei vaiteh, ka pâpho pawiteh, touk thai e hloilah doeh ao.
Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.
6 Thuengnae hoi poenae hah na ngai e nahoeh. Hmaisawi thuengnae hoi yon thuengnae hah na hei e nahoeh. Ka hnâ teh na ang sak.
Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.
7 Hatnavah, khenhaw! cakalawng dawk kaie kong thut e patetlah kai teh ka tho.
Til Slagt— og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig aabne Ører, Brænd— og Syndoffer kræver du ikke.
8 Oe Cathut, na lungngai sak e heh ka konawmnae doeh. Na kâlawk hai ka lungthung vah ao.
Da sagde jeg: »Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;
9 Kalenpounge kamkhuengnae koe vah, lannae kamthang hah ka pâpho toe. Dei hanelah ka kâcakuep hoeh. Oe BAWIPA, nang nama ni roeroe na panue doeh.
at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre.«
10 Na lannae teh, ka lungthung vah ka hro teh, yuemkamculah na onae hoi na rungngangnae hah ouk ka pâpho. Puenghoi kamkhuengnae koe na pahrennae hoi na lawkkatang teh duem kaawm khai thai hoeh.
I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.
11 Oe BAWIPA, ngai kaawm e na lungmanae teh na pasoung laipalah awm hoeh. Na pahrennae hoi na lawkkatang ni, pout laipalah na ngue lawiseh.
Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Naade og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.
12 Bangkongtetpawiteh, touklek hoeh e runae ni na kalup, ka payonnae ni na tâ. Hatdawkvah, lathueng lah ka khen thai hoeh. Ka lû dawk e sam hlak apap. Hatdawkvah, ka lungthin teh a tâwn.
Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Naade og Sandhed skal altid være mit Værn.
13 Oe BAWIPA, pahren lahoi na rungngang haw. Oe BAWIPA, karanglah na kabawm haw.
Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, saa jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Haar, og Modet har svigtet.
14 Ka hringnae raphoe hanlah katawngnaw teh, kaya laihoi awm awh naseh. Kai thoenae dueng kangainaw teh, kaya laihoi pâlei lah awm naseh.
Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.
15 Eheh, Eheh, katetnaw hah a pouknae kadeng lah kayak awh naseh.
Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;
16 Nang katawngnaw pueng teh, nang dawk konawm laihoi lunghawi awh naseh. Na rungngangnae ka lungpataw naw ni, BAWIPA teh tawmrasang lah awmseh telah pout laipalah tet awh naseh.
Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: »Ha, ha!« til mig!
17 Kai teh tamimathoe hoi tamikavout doeh. Hatei, BAWIPA ni ouk na pouk. Nang teh na kabawmkung hoi rungngangkung doeh. Hnawngcawn hanh lawi a ka Cathut.
Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: »HERREN er stor!« Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke paa mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!
