Sam 40
1 Kathutkung: Devit BAWIPA teh lungsaw laihoi ka ring. Kai koe lah a kamlang teh, ka hram e lawk hah a thai.
Til Sangmesteren; en Psalme af David.
2 Rawknae tangkom hoi tangdong thung hoi na rasa. Ka khok hah talung van a hruek teh, kacaklah na kangdue sak.
Jeg har biet taalmodigt efter Herren, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.
3 Maimae Cathut pholennae la katha hah ka pahni dawk a hruek. Tamimaya ni hot hah hmawt vaiteh, a taki awh vaiteh, BAWIPA a kâuep awh han.
Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, han befæstede mine Skridt.
4 Ka kâoupnaw hoi cathutkaphawk koe lah lam kaphennaw koe lam ka phen hoeh niteh, BAWIPA ka kâuepnaw teh tami yawkahawi e doeh.
Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lovsang til vor Gud; mange skulle se og frygte og forlade sig paa Herren.
5 Oe BAWIPA kaie Cathut, kângairu hno na sak e naw hoi, kaimouh hanlah na pouk e naw hah moi apap. Na hmalah boeba hai ka dei thai lek hoeh. Ka dei vaiteh, ka pâpho pawiteh, touk thai e hloilah doeh ao.
Salig den Mand, som sætter sin Tillid til Herren og ikke vender sig til de hovmodige og til dem, som bøje sig til Løgn.
6 Thuengnae hoi poenae hah na ngai e nahoeh. Hmaisawi thuengnae hoi yon thuengnae hah na hei e nahoeh. Ka hnâ teh na ang sak.
Herre, min Gud! du har gjort dine underfulde Ting og dine Tanker mangfoldige imod os; ingen kan opregne dem for dig, ellers skulde jeg kundgøre og udsige dem; de ere flere, end man kan tælle dem.
7 Hatnavah, khenhaw! cakalawng dawk kaie kong thut e patetlah kai teh ka tho.
Du har ikke Lyst til Slagtoffer og Madoffer; du har aabnet mig Ørene; du har ikke begæret Brændoffer eller Syndoffer.
8 Oe Cathut, na lungngai sak e heh ka konawmnae doeh. Na kâlawk hai ka lungthung vah ao.
Da sagde jeg: Se, jeg er kommen; i Bogens Rulle er det foreskrevet mig.
9 Kalenpounge kamkhuengnae koe vah, lannae kamthang hah ka pâpho toe. Dei hanelah ka kâcakuep hoeh. Oe BAWIPA, nang nama ni roeroe na panue doeh.
Jeg har Lyst til at gøre din Villie, min Gud! og din Lov er midt i mit Inderste.
10 Na lannae teh, ka lungthung vah ka hro teh, yuemkamculah na onae hoi na rungngangnae hah ouk ka pâpho. Puenghoi kamkhuengnae koe na pahrennae hoi na lawkkatang teh duem kaawm khai thai hoeh.
Jeg har bebudet Retfærdighed i en stor Forsamling; se, jeg vil ikke lukke mine Læber; Herre! du ved det.
11 Oe BAWIPA, ngai kaawm e na lungmanae teh na pasoung laipalah awm hoeh. Na pahrennae hoi na lawkkatang ni, pout laipalah na ngue lawiseh.
Jeg har ikke skjult din Retfærdighed inden i mit Hjerte, jeg har talt om din Trofasthed og din Frelse; jeg har ikke dulgt din Miskundhed og din Sandhed for en stor Forsamling.
12 Bangkongtetpawiteh, touklek hoeh e runae ni na kalup, ka payonnae ni na tâ. Hatdawkvah, lathueng lah ka khen thai hoeh. Ka lû dawk e sam hlak apap. Hatdawkvah, ka lungthin teh a tâwn.
Du, Herre! vil ikke holde din Barmhjertighed tilbage fra mig; din Miskundhed og din Sandhed ville altid bevare mig.
13 Oe BAWIPA, pahren lahoi na rungngang haw. Oe BAWIPA, karanglah na kabawm haw.
Thi Ulykker have omspændt mig, saa der er intet Tal derpaa, mine Misgerninger have grebet mig, og jeg kan ikke se; de ere flere end Haarene paa mit Hoved, og mit Hjerte har forladt mig.
14 Ka hringnae raphoe hanlah katawngnaw teh, kaya laihoi awm awh naseh. Kai thoenae dueng kangainaw teh, kaya laihoi pâlei lah awm naseh.
Herre! lad det behage dig at udfri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig.
15 Eheh, Eheh, katetnaw hah a pouknae kadeng lah kayak awh naseh.
Lad dem til Hobe blues og blive til Skamme, som søge efter mit Liv for at tage det bort; lad dem vige tilbage og forhaanes, som ville mig ondt.
16 Nang katawngnaw pueng teh, nang dawk konawm laihoi lunghawi awh naseh. Na rungngangnae ka lungpataw naw ni, BAWIPA teh tawmrasang lah awmseh telah pout laipalah tet awh naseh.
Lad dem forfærdes over deres egen Skændsel, dem, som sige om mig: Ha, ha!
17 Kai teh tamimathoe hoi tamikavout doeh. Hatei, BAWIPA ni ouk na pouk. Nang teh na kabawmkung hoi rungngangkung doeh. Hnawngcawn hanh lawi a ka Cathut.
Lad dem frydes og glædes i dig, alle som søge dig; lad dem altid sige: Herren være storlig lovet! dem, som elske din Frelse. Men jeg er elendig og fattig; Herren vil tænke paa mig; du er min Hjælp og den, som udfrier mig; min Gud! tøv ikke.
