Sam 39
1 Kathutkung: Devit Lawk hoi boehai ka payon hoeh nahanelah, kai teh ka kâhruetcuet han. Tamikathoutnaw ka hmalah ao awh lahun nah, ka pahni ka moum han telah ka ti.
Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
2 Lawk dei laipalah duem ka o. Hawinae boehai dei laipalah duem ka o teh, ka lung hoehoe a mathoe.
Jeg sagde: »Mine Veje vil jeg vogte paa, saa jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, saa længe den gudløse er mig nær!«
3 Ka lungthin teh ka thung vah a kâan. Luepluep ka pouk lahun nah, hmai a kak. Hat toteh, ka kâko hoi lawk ka dei.
Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgaa tomme Ord, men min Smerte naged,
4 BAWIPA ka thayounnae ka panue thai nahan, ka poutnae na panuek sak haw. Ka hringnae hnin hai na panuek sak haw.
mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.
5 Bokheiyah, ka hringyung heh khap touh dueng na sak teh, ka kumnaw hai na hmalah, banghai bang hoeh lah doeh ao.
Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Maal af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!
6 Tami pueng teh tâhlip patetlah doeh koung a loum awh. Banghai bang hoeh e doeh a pâlei awh. Hnopai thouk a pâkhueng awh teh, apie lah maw ao han vai tie panuek awh hoeh.
Se, i Haandsbredder maalte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Aandepust staar hvert Menneske der. (Sela)
7 Bawipa, atu ka panue e heh bang na maw. Nang teh ka ngaihawi e lah na o.
Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der faar det.
8 Kâtapoenae pueng thung hoi na rasat haw, tamipathunaw ni panuikhai hanelah na awm sak hanh.
Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Haab staar ene til dig.
9 Nang teh, kasakkung lah na o dawkvah, ka kâko ka ang laipalah duem ka o.
Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Daarer!
10 Na reknae heh na takhoe pouh leih, na kut hoi hemnae ni koung na raphoe toe.
Jeg tier og aabner ikke min Mund, du voldte det jo.
11 Taminaw e payonnae hah na yue teh, na rek pawiteh ahriai ni a ca e patetlah, taminaw e taluenae teh, na kahma sak. Atangcalah, tamipueng ahrawnghrang doeh.
Borttag din Plage fra mig, under din vældige Haand gaar jeg til.
12 Oe, BAWIPA, ka ratoumnae na thai pouh haw. Ka hramnae lawk koelah, na hnâpakeng haw. Ka mintoenaw patetlah imyin hoi kahlawng ka cet rumram e lah ka o.
Naar du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Aandepust er hvert Menneske. (Sela)
13 Kaawm toung laipalah, ka khup hoehnahlan vah, ka ko bout a nawm nahanelah, na pasai haw.
Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Taarer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, saa jeg kvæges, før jeg gaar bort og ej mer er til!
