Sam 22
1 Kathutkung: Devit Ka Cathut, ka Cathut, bangkongmaw na cei takhai. Bangkongmaw ka kâhramnae lawk thai laipalah, na kabawp hoeh nahanlah ahlanae koe na o.
Til Sangmesteren; til „Morgenrødens Hind‟; en Psalme af David.
2 Oe Cathut, khodai lah kâhram ei, nang ni na thai pouh hoeh. Karum lahai duem ka onae awm hoeh.
Min Gud, min Gud! hvorfor har du forladt mig, du er fjern fra min Frelse, fra mit Klageskrig.
3 Hatei, nang teh, na thoung. Isarelnaw ni pholen e lah na o.
Min Gud! jeg raaber om Dagen, og du svarer ikke; og om Natten, og jeg kan ikke være stille.
4 Ka mintoenaw ni na kâuep teh, na rungngang.
Men du er hellig, du, som bor iblandt Israels Lovsange!
5 Na kaw awh teh, na rungngang. Na kâuep awh teh, yeiraipo boi awh hoeh.
Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.
6 Hatei, kai teh tangraet lah doeh ka o. Ayâ ni pathoe e hoi pacekpahlek e lah ka o.
Til dig raabte de og frelstes; de forlode sig paa dig, og bleve ikke beskæmmede.
7 Na ka hmawt e pueng ni na panuikhai, a pahni na ke sin awh. A lû na saling sin awh.
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, Menneskens Spot og Folks Foragt.
8 BAWIPA a kâuep nahoehmaw, ama ni rungngang na haw seh. Ahni dawk a ngainae awm pawiteh, atu roeroe rungngang na haw seh, telah ati awh.
Alle de, som se mig, spotte mig; de vrænge Mund, de ryste med Hovedet:
9 Hatei, nang teh anu von thung hoi na karasatkung doeh. Sanu ka nei lahun nah puennae na takhoe pouh.
„Vælt det paa Herren, han befri ham; han redde ham, efterdi han har Lyst til ham‟!
10 Pek khe hoi nang dawk hruek e lah ka o. Anu von thung hoi patenghai, nang teh ka Cathut lah yo la na o toe.
Du er dog den, som drog mig af Moders Liv, du lod mig hvile trygt ved min Moders Bryster.
11 Kai koehoi ahlanae koe awm hanh. Bangkongtetpawiteh, runae a hnai teh kabawmkung awm hoeh.
Paa dig er jeg kastet fra Moders Liv af; du er min Gud fra min Moders Skød.
12 Maitotan moikapap ni na kalup. Bashan ram e athakaawme maitotannaw ni na kalup.
Vær ikke langt fra mig, thi Angest er nær; thi der er ingen Hjælper.
13 A pahni na ang sin awh teh, sendek patetlah a cairing awh.
Mange Øksne have omgivet mig; Basans Tyre have omringet mig.
14 Tui patetlah rabawk lah ka o teh, ka hruhrawng pueng teh koung a kâla. Ka lungthin teh khoilai patetlah ka thung vah, a kamyawt toe.
De oplode deres Gab imod mig som en Løve, der river og brøler.
15 Ka tharui teh ampaikei patetlah a ke teh, ka lai hai ka dangka dawk a kâbet teh, duenae vaiphu dawk na ceikhai.
Jeg er udøst som Vand, og alle mine Ben adskille sig; mit Hjerte er som Voks, det smelter midt i mit Liv.
16 Bangkongtetpawiteh, uinaw ni na kalup awh. Tamikathoutnaw ni na kalup awh. Ka kut hoi ka khok pawkkayawng lah a thut awh.
Min Kraft er tørret som et Potteskaar, min Tunge hænger ved mine Gummer, og du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 Ka hru pueng koung ka touk thai. Pout laipalah na khet awh teh, a lungkhuekti awh.
Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.
18 Ka khohna a kârei awh teh, ka angki hah cungpam a rayu awh.
Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.
19 Oe BAWIPA na hlat takhai hanh. Oe ka thaonae karanglah na kabawm haw.
De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.
20 Senehmaica hoi na rungngang haw, ka hringnae ka sungren e heh uinaw thaonae koehoi na rungngang haw.
Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!
21 Sendek kâko dawk hoi na rungngang nateh, savi ki dawk hoi na rungngang haw. Na pato leih.
Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!
22 Ka hmaunawnghanaw koe na min ka pâpho vaiteh, kamkhuengnaw koe na pholen han.
Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.
23 Nangmouh BAWIPA kataketnaw, ama teh pholen awh. Jakop catounnaw pueng ama teh tawmrasang awh nateh, Isarel catounnaw pueng ama teh taket awh.
Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingen vil jeg love dig.
24 Bangkongtetpawiteh, runae ka khang e runae hah, dudam hoeh niteh, ahni koehoi a minhmai hai hrawk hoeh. Hatei, ahni koe a hram toteh a thai.
I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!
25 Kalen e kamkhuengnae koe ka pholen e teh nang han doeh. Ama kataketnaw hmalah ka lawkkam hah ka kuep sak han.
Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.
26 Tami ka roedeng ni cat vaiteh a von a paha han. Ama katawngnaw ni BAWIPA teh a pholen han. Na lungthin hah pou kâhlaw seh.
Fra dig begynder min Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.
27 Talai poutnae pueng ni a pâkuem awh teh, BAWIPA koe a kamlang awh vaiteh, miphun pueng ni na bawk awh han.
De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!
28 Bangkongtetpawiteh, uknaeram teh BAWIPA e doeh. Miphunnaw hah a uk.
Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
29 Talaivan katawntanaw pueng ni cat awh vaiteh a bawk awh han. Ma e hringnae ring thai awh hoeh. Vaiphu lah ka ban e pueng a hmalah a tabo awh han.
Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.
30 Ahnimae catounnaw ni hai a bawk awh vaiteh, catounnaw ni hai BAWIPA e kamthang hah a dei awh han.
Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.
31 A lannae, pâpho hanelah a tho awh vaiteh, khe lah kaawm hane naw koe BAWIPA ni hetheh a sak telah a pâpho awh han.
Efterkommerne skulle tjene ham; der skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.
