Sam 17
1 Kathutkung: Devit Oe BAWIPA, lannae koe lah awm nateh, ka hramnae hah na thai pouh haw. Dumnae ka dei boihoeh e pahni hoi ka ratoumnae hah na thai pouh haw.
En Bøn af David. HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage, laan Øre til Bøn fra svigløse Læber!
2 Ka kong dawk lawk tâtuengnae hah na hmalah tâcawt naseh, na mit teh kalan e hno dawk um naseh.
Fra dig skal min Ret udgaa, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
3 Ka lungthin teh na tanouk toe. Karum vah na pai toe. Na tanouk teh banghai na hmawt hoeh. Ka pahni ni payon hoeh nahanelah ka noe toe.
Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
4 Taminaw ni sak e kong dawk, karaphoekungnaw e lam hah na lawk lahoi ouk ka roun toe.
Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
5 Na lamthung dawk ka dawn lahun nah ka tâlaw payon hoeh nahanlah, na ka bawm haw.
mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej paa min Gang.
6 Oe Cathut, nang ni na thai pouh dawkvah, kai ni ka hei. Na hnâ pakeng nateh, ka lawk hah na thai pouh haw.
Jeg raaber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør paa mit Ord!
7 Nang kâuepnaw hah, katarankungnaw e kut dawk hoi, rungngangkung Cathut, pahrenlungmanae hah kamnuek sak haw.
Vis dig underfuldt naadig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
8 Kai rep na kacuengroe e tamikayonnaw hoi kai thei hanlah na kalup e tarannaw kut dawk hoi,
Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
9 Mitmu patetlah kai hah na ring haw. Na rathei rahim vah na ramuk haw.
for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
10 Ahnimouh teh amamae thâwnae hah a kâuep awh teh, kâoup laihoi lawk a dei awh.
de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
11 Ka ceinae lam hah a kalup awh teh, talai dawk rawp sak hanelah a mit pakhap laipalah na khet awh.
De omringer os, overalt hvor vi gaar, de sigter paa at slaa os til Jorden.
12 Sendek ni a kei e moi ca han thouk a ngai e patetlah thoseh, sendek kanaw ni arulahoi a pawp e patetlah thoseh ao awh.
De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger paa Lur.
13 Oe BAWIPA, thaw haw. Kangdout sin nateh, rawm sak haw. Tamikathoutnaw e kut dawk hoi na tahloi hoi na rungngang haw.
Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
14 Oe BAWIPA, talai tami lah kaawm e hotnaw e kut dawk hoi na rungngang haw. Ahnimouh teh atuvah, amamouh hanelah, a pang awh toe. Ahnimae ngainae hah hnopai hoi a kawi sak. A canaw hai a tawnta awh teh, a catounnaw koe a hnopainaw hah a parâw pouh awh.
fra Mændene, HERRE, med din Haand, fra dødelige Mænd — lad dem faa deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forraad af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
15 Kai niteh, lannae lahoi na minhmai ka hmu han. Nang patetlah ka kâhlaw toteh ka lung a kuep han.
Men jeg skal i Retfærd skue dit Aasyn, mættes ved din Skikkelse, naar jeg vaagner.
