< Sam 144 >
1 Kathutkung: Devit Kaie lungsong lah kaawm e BAWIPA teh yawhawi lah awm lawiseh. Bawipa ni kaie kut hah tarankâtuk nahanelah a cangkhai teh, ka kutdawnnaw hah kâtuk nahanelah a cangkhai.
Af David. Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid, mine Fingre til Krig,
2 Bawipa teh kai lung na kapatawkung, kaie rapan, kai karasang e imrasang, kai na ka rungngangkung, kaie bahling lah ao. Kai teh ahni a ka kângue. Bawipa ni ka miphunnaw hah ka kut dawk a pha sak.
min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider paa, som underlægger mig Folkeslag!
3 Oe BAWIPA, tami hah banglamouh ao teh, khuet na pouk va. Tami capa teh banglamouh ao teh, alawkpui lah khuet na ta va.
HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter paa ham?
4 Tami teh kâha patetlah doeh ao. Ahnie a hninnaw haiyah tang kaloum e tâhlip patetlah doeh ao.
Mennesket er som et Aandepust, dets Dage som svindende Skygge.
5 Oe BAWIPA, na kalvan rahnoum sak nateh, kum haw. Monnaw dawk hoi hmaikhu a tâco nahanelah kâbet haw.
HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, saa at de ryger;
6 Sumpapalik sak nateh, tarannaw hah kâkapek sak haw, na pala hoi ka nateh, ahnimanaw hah raphoe haw.
slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel;
7 Arasangnae koehoi na kut dâw haw. Moikapap e tui thung hoi thoseh, Jentelnaw e kut dawk hoi thoseh, kai hah na rungngang nateh, na hlout sak haw.
udræk din Haand fra det høje, fri og frels mig fra store Vande,
8 Ahnimanaw e pahni teh laithoe hrawnghrang doeh a dei awh. Ahnimae aranglae kut hai dumyennae kut lah doeh ao.
fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.
9 Oe Cathut, kai teh, nang koe la katha ka sak han. A rui hra touh thueng e ratoung hoi na pholen han.
Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig paa tistrenget Harpe,
10 Bawipa, nang ni siangpahrangnaw hah rungngangnae na poe. Nange san Devit hai tahloi dawk hoi na hlout sak.
du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener.
11 Jentelnaw e kut dawk hoi na rungngang nateh, na hlout sak haw. Ahnimae pahni teh laithoe hrawnghrang a dei awh. Ahnimae aranglae kut hai dumyennae kut lah a o
Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Haand, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehaand.
12 Kaimae capanaw teh a naw awh lahun navah a dawn ka sai lahun e patetlah awm awh naseh. Kaimae canunaw teh hak pathoup tangcoung e takinkhom patetlah awm naseh.
I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil;
13 Kaimae capainaw teh, law dawk e a pawnaw hoi kawi lawiseh. Kaimae tunaw hai talai dawk thong touh, thong hra touh pungdaw lawiseh.
vore Forraadskamre er fulde, de yder Forraad paa Forraad, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder paa vore Marker,
14 Kaimae maitonaw teh thaw tawk hanlah a tha awm naseh. Thama lah kâennae awm hanh naseh, lawpnae awm hanh naseh. kaimae lamthung dawk khuikanae hai awm hanh naseh.
fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen paa Torvene.
15 Hot patetlah e yawhawinae hah ka coe e miphun teh yawhawi ao. BAWIPA hah amae Cathut lah ka bawk e miphun teh yawhawi ao.
Saligt det Folk, der er saaledes stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN!