< Sam 144 >
1 Kathutkung: Devit Kaie lungsong lah kaawm e BAWIPA teh yawhawi lah awm lawiseh. Bawipa ni kaie kut hah tarankâtuk nahanelah a cangkhai teh, ka kutdawnnaw hah kâtuk nahanelah a cangkhai.
Lovet være Herren, min Klippe! han, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,
2 Bawipa teh kai lung na kapatawkung, kaie rapan, kai karasang e imrasang, kai na ka rungngangkung, kaie bahling lah ao. Kai teh ahni a ka kângue. Bawipa ni ka miphunnaw hah ka kut dawk a pha sak.
han, som er Miskundhed imod mig og min Befæstning, min faste Borg og min Befrier, mit Skjold og den, paa hvem jeg har forladt mig; han, som tvinger mit Folk under mig.
3 Oe BAWIPA, tami hah banglamouh ao teh, khuet na pouk va. Tami capa teh banglamouh ao teh, alawkpui lah khuet na ta va.
Herre! hvad er et Menneske, at du kendes ved ham? et Menneskes Barn, at du agter paa ham?
4 Tami teh kâha patetlah doeh ao. Ahnie a hninnaw haiyah tang kaloum e tâhlip patetlah doeh ao.
Mennesket er ligt et Aandepust, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.
5 Oe BAWIPA, na kalvan rahnoum sak nateh, kum haw. Monnaw dawk hoi hmaikhu a tâco nahanelah kâbet haw.
Herre! bøj dine Himle og far ned, rør ved Bjergene, saa at de ryge.
6 Sumpapalik sak nateh, tarannaw hah kâkapek sak haw, na pala hoi ka nateh, ahnimanaw hah raphoe haw.
Lad Lynet lyne og adspred dem, udskyd dine Pile og forfærd dem!
7 Arasangnae koehoi na kut dâw haw. Moikapap e tui thung hoi thoseh, Jentelnaw e kut dawk hoi thoseh, kai hah na rungngang nateh, na hlout sak haw.
Udræk dine Hænder fra det høje, udfri mig og red mig af de store Vande, af de fremmedes Haand,
8 Ahnimanaw e pahni teh laithoe hrawnghrang doeh a dei awh. Ahnimae aranglae kut hai dumyennae kut lah doeh ao.
hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand.
9 Oe Cathut, kai teh, nang koe la katha ka sak han. A rui hra touh thueng e ratoung hoi na pholen han.
Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig til Psalteren med ti Strenge,
10 Bawipa, nang ni siangpahrangnaw hah rungngangnae na poe. Nange san Devit hai tahloi dawk hoi na hlout sak.
ham, som giver Konger Frelse, som udriver sin Tjener David fra det grumme Sværd!
11 Jentelnaw e kut dawk hoi na rungngang nateh, na hlout sak haw. Ahnimae pahni teh laithoe hrawnghrang a dei awh. Ahnimae aranglae kut hai dumyennae kut lah a o
Udfri mig og red mig af de fremmedes Haand, hvis Mund taler Falskhed, og hvis højre Haand er Løgnens højre Haand,
12 Kaimae capanaw teh a naw awh lahun navah a dawn ka sai lahun e patetlah awm awh naseh. Kaimae canunaw teh hak pathoup tangcoung e takinkhom patetlah awm naseh.
at vore Sønner maa være som Planter, der ere komne til Frodighed i deres Ungdom; vore Døtre som Hjørnepiller, der ere udhuggede efter Templets Stil;
13 Kaimae capainaw teh, law dawk e a pawnaw hoi kawi lawiseh. Kaimae tunaw hai talai dawk thong touh, thong hra touh pungdaw lawiseh.
at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader;
14 Kaimae maitonaw teh thaw tawk hanlah a tha awm naseh. Thama lah kâennae awm hanh naseh, lawpnae awm hanh naseh. kaimae lamthung dawk khuikanae hai awm hanh naseh.
at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa vore Gader.
15 Hot patetlah e yawhawinae hah ka coe e miphun teh yawhawi ao. BAWIPA hah amae Cathut lah ka bawk e miphun teh yawhawi ao.
Saligt er det Folk, som det gaar saaledes; saligt er det Folk, hvis Gud Herren er!