< Sam 141 >

1 Kathutkung: Devit Oe BAWIPA, nang teh, kai ni na kaw. Karanglah kai koe tho haw. Kai ni nang na kaw nah kaie ka lawk hah na thai pouh haw.
Herre! jeg har raabt til dig, skynd dig til mig, vend dine Øren til min Røst, naar jeg kalder paa dig.
2 Kaie ratoumnae teh na hmalah hmuitui hmaisawi e patetlah thoseh, ka kut ka dâw e teh kanî a khup nah thueng e patetlah thoseh, pouk e lah awm lawiseh.
Lad min Bøn staa som et Røgelseoffer for dit Ansigt, mine Hænders Opløftelse som et Aftenmadoffer.
3 Oe BAWIPA, ka pahni karingkung na tat pouh haw. Ka pahni takhang hai ring haw.
Herre! sæt Vagt for min Mund, tag Vare paa mine Læbers Dør.
4 Payonnae ka sak e taminaw hoi hawihoehnae sak nahanelah, ka lungthin heh hawihoehnae koe lah na kangvawi sak hanh. Ahnimae canei kawi hai na catnet sak hanh.
Bøj ikke mit Hjerte til nogen ond Handel, til at bedrive Misgerninger i Ugudelighed i Samfund med Mænd, som øve Uret; og lad mig ikke æde af deres lækre Mad!
5 Tami kalan ni kai na hem naseh. Hot hateh pahrenlungmanae lah ao. Kai hah na yue naseh. Hot hateh, lû dawk satui awi e lah ao. Ka lû ni hot hateh mat hanh naseh. Bangkongtetpawiteh, kaie ratoumnae niteh, hawihoehnae ka sak e naw hah pou a taran han.
Lad en retfærdig slaa mig i Kærlighed og revse mig; mit Hoved skal ikke vise Hovedolien fra sig; thi min Bøn skal fremdeles møde hines Ondskab.
6 Ahnimouh ka ukkungnaw teh pango dawk tanawt lah ao awh han. Hat toteh, kaie lawknaw teh ngai ao tie hah na panue awh han.
Deres Dommere ere nedstyrtede i Klippens Favn; og de selv have hørt mine Ord, at de vare liflige.
7 Talai tai e laitueng pâpâwn e patetlah, kaie ka hrunaw teh phuen longkha koe a kâyat. (Sheol h7585)
Som naar en pløjer og furer Jorden, saa ere vore Ben spredte ved Dødsrigets Svælg. (Sheol h7585)
8 Hatei, Oe Bawipa Jehovah, kai teh, nang doeh na khet toe. Nang doeh na kângue toe. Ka hringnae hah kângue han kaawm hoeh lah awm sak hanh.
Thi til dig, Herre, Herre! se mine Øjne hen; paa dig forlader jeg mig; giv ikke min Sjæl til Pris!
9 Ahnimouh ni kai hanelah sut patûng e tangkam dawk hoi thoseh, payonnae kasaknaw e karap dawk hoi thoseh, kai hah na khoum haw.
Bevar mig fra Snaren, som de have udstillet for mig, og fra deres Garn, som gøre Uret.
10 Kai ni hote tangkamnaw ka tapoung toteh, tamikathoutnaw teh amamouh ni a patûng awh e tangkam dawk reirei bawt awh naseh.
Lad de ugudelige falde i deres eget Garn, medens jeg derhos slipper forbi.

< Sam 141 >