Sam 139
1 Kathutkung: Devit Oe BAWIPA, nang ni na pâphue teh na panue toe.
Til Sangmesteren. Af David. En Salme. HERRE, du ransager mig og kender mig!
2 Kai ka tahungnae, ka thawnae pueng hah na panue. Kaie ka pouknae pueng hai ahlanae koehoi na panue.
Du ved, naar jeg sidder, og naar jeg staar op, du fatter min Tanke i Frastand,
3 Ka ceinae lamthung hai thoseh, ka inae hai thoseh, na pâphue teh, ka coungnae puenghai na panue.
du har Rede paa, hvor jeg gaar eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
4 Kai ni lawk kam touh boehai ka dei hoeh nakunghai Oe BAWIPA, nang ni koung na panue.
Thi før Ordet er til paa min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
5 Nang ni kai pet na kalup teh, kaie van vah na kut hah na toung toe.
Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Haand paa mig.
6 Hot patet e panuenae teh kângairu, arasang, kai ni ka phat thai hoeh.
At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
7 Nange Muitha hoi hlout nahanelah nâmouh ka cei thai han va. Na hmalah hoi ka hlout nahanelah nâmouh ka cei thai han va.
Hvorhen skal jeg gaa for din Aand, og hvor skal jeg fly for dit Aasyn?
8 Kalvan ka luen pawiteh hawvah nang teh na o. Phuen koe yannae ka phai nakunghai hawvah nang teh na o. (Sheol h7585)
Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, saa er du der; (Sheol h7585)
9 Amom ratheinaw ka lat niteh, tuipui avanglae rai koe kaawm nakunghai,
tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
10 hote hmuen koehai Bawipa e kut ni na thak teh, aranglae kut ni na kuet han.
da vil din Haand ogsaa lede mig der, din højre holde mig fast!
11 Hmonae ni ka ramuk nakunghai, karum hai kaie tengpam vah angnae lah ao han.
Og siger jeg: »Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!«
12 Bawipa hmalah hmonae ni banghai ramuk thai mahoeh. Karum teh khodai patetlah a ang. Hmonae hoi angnae teh reikâvan.
saa er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 Bawipa ni kaie kuen hah a sak teh, anu von thungvah kai hah na ramuk toe.
Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
14 Kai ni na pholen han. Bangkongtetpawiteh, takikatho lah, kângailah a ru. Ka hringnae ni kacaicalah a panue.
Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
15 Kai hah arulahoi na sak teh, talai thung vah na pahlawm navah, ka tak teh na hmalah hro lah awm hoeh.
Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
16 Nange mit niteh, kamnuek hoeh rae ka tak hai na hmu toe. Kai hanelah na hmoun e hninthanaw hnin touh boehai ao hoehnahlan hoiyah nama e cauk dawk ngit na thut e lah ao toe.
som Foster saa dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
17 Oe Cathut, kai dawkvah nange pouknae teh aphu o poung. Banghloi apap tangngak.
Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
18 Hote pouknae teh parei han pawiteh, sadi hlak hai apap han doeh. Ka kâhlaw toteh nang hoi pou ka o.
Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vaagner — og end er jeg hos dig.
19 Oe Cathut, tamikaponaw hah na thet pawiteh ahawi han doeh. Tami thei hanlah thi ka phuen e naw, kai koehoi tâcawt awh.
Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, maatte Blodets Mænd vige fra mig,
20 Ahnimouh teh, ponae lahoi Bawipa tarannae lawk a dei awh. Nange tarannaw ni na min hah ayawmyin lah a hno awh.
de, som taler om dig paa Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
21 Oe BAWIPA, nang ni na hmuhma e naw hai kai ni hai ka hmuhma nahoehmaw. Nang ka tarannaw hai kai ni ka panuet nahoehmaw.
Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der staar dig imod;
22 Kai ni ahnimouh hah puenghoi ka hmuhma. Ka taran lah doeh ka pouk.
med fuldt Had hader jeg dem, de er ogsaa mine Fjender.
23 Oe Cathut, kai hah na pâphue teh, kaie ka lungthin hah hmawt haw. Kai hah na noumcai nateh ka pouknae pueng panuek haw.
Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
24 Kai ni lamthung kathout dawk ka dawn ou, ka dawn hoeh ou tie na khen nateh, a yungyoe e lamthung dawk na hrawi haw.
Se, om jeg er paa Smertens Vej, og led mig paa Evigheds Vej!
