< Sam 138 >
1 Kathutkung: Devit Oe BAWIPA, kai teh nange pahrennae hah ka lungthin abuemlahoi ka pholen han, cathutnaw hmalah nang koe pholennae la ka sak han.
Jeg vil prise dig af mit ganske Hjerte; over for Guderne vil jeg lovsynge dig.
2 Kai teh nange kathounge Bawkim koelah kangvawi laihoi ka bawk vaiteh, nange pahrenlungmanae hoi nange lawkkatang hanelah, na Min teh ka pholen.
Jeg vil kaste mig ned for dit hellige Tempel og prise dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du har gjort dit Ord herligt over al dit Navns Herlighed.
3 Bangkongtetpawiteh, nang teh nama ni na dei e naw hah na min onae lathueng vah na tawm toe. Kai ni na kawnae hnin navah, nang ni na pato teh, ka hringnae teh tha hoi na kawisak.
Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.
4 Oe BAWIPA talai van e siangpahrang pueng ni, nange lawk a thai awh toteh, na pholen awh han.
Herre! alle Konger paa Jorden skulle prise dig; thi de have hørt din Munds Ord.
5 BAWIPA e lamthungnaw dawk la a sak awh han. Bangkongtetpawiteh, BAWIPA e bawilennae teh a len poung.
Og de skulle synge om Herrens Veje; thi stor er Herrens Ære.
6 Atangcalah BAWIPA teh arasang ei nakunghai, ka rahnoum e naw hah a khetyawt. Hatei, kâoupnaw teh ahlanae koehoi a panue toe.
Thi Herren er høj og ser til den ringe, og den stolte kender han i det fjerne.
7 Kai teh runae um ka cet ei nakunghai, Bawipa ni na hring sak han. Bawipa ni a kut dâw vaiteh, ka tarannaw e lungkhueknae hah ngang vaiteh, Bawipa e aranglae kut hoi kai hah na rungngang han.
Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live; du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig.
8 BAWIPA ni kai hanlah a noenae a kuep sak han. Oe BAWIPA nange pahrenlungmanae teh a kangning. Na kut hoi na sak e naw heh hnoun hanh lah a.
Herren skal fuldføre det for mig; Herre! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger.