< Sam 122 >

1 Kathutkung: Devit BAWIPA e im dawk cet awh sei telah, kai koe ati awh navah, ka lunghawi.
Jeg glædede mig ved dem, som sagde til mig: Vi ville gaa til Herrens Hus.
2 Oe Jerusalem, kaimae khok teh, nange takhang thungvah a kangdue han.
Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!
3 Jerusalem teh kacakpounglah sak e lah ao.
Jerusalem, du, som er bygget op som en Stad, der er tæt sammenbygget,
4 BAWIPA e miphunnaw teh hote kho dawk a cei awh katang. Isarelnaw e phung patetlah BAWIPA e a miphunnaw teh BAWIPA min pholen hanelah, BAWIPA min pholen nahanelah a ceitakhang awh.
hvorhen Stammerne droge op, Herrens Stammer efter Israels Lov, for at prise Herrens Navn.
5 Bangkongtetpawiteh, hote hmuen koevah, bawitungkhungnaw, Devit imthung bawitungkhungnaw lawkceng nahanelah a hruek awh.
Thi der var Stole satte til Dom, Stole for Davids Hus.
6 Jerusalem a roum nahanlah ratoum awh. Nang lungpataw naw teh a hmacawn awh naseh.
Beder om Jerusalems Fred; Ro finde de, som elske dig.
7 Nange rapannaw roumnae awmseh. Na impui hawinae coe awh naseh.
Der være Fred paa din Mur, Ro i dine Paladser!
8 Ka hmaunawngha han hoi ka huikonaw hanelah, nang dawk roumnae awm seh telah ka dei han.
For mine Brødres og mine Venners Skyld vil jeg sige: Fred være i dig!
9 Maimae BAWIPA Cathut im hane dawkvah, nange hawinae hah ka tawng han.
For Herrens vor Guds Hus's Skyld vil jeg søge dit Bedste.

< Sam 122 >