Sam 119
1 Kathutkung: Panuekhoeh, tami tangawn ni Ezra a ti awh BAWIPA lawk dawk khosaknae BAWIPA e a lamthung ka phen hoeh niteh, a lawk dawk ka dawn e tami teh a yawhawi.
Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
2 Bawipa e lawkpanuesaknae ka hringkhai niteh, Bawipa hah a lungthin abuemlahoi ka tawng e teh a yawhawi.
Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
3 Ahnimouh teh payonnae sak awh hoeh. Ahnie lamthung dawk a dawn awh.
og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
4 Maimouh ni tarawi awh hanelah, Nang ni kâlawknaw hah na cangkhai awh toe.
Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
5 Bawipa e phunglawknaw dawk ka dawn thai nahanlah, ka lamthungnaw teh lan naseh.
Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
6 Kai ni Bawipa e kâpoelawknaw ka tarawi navah kayak mahoeh.
da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
7 Nange kalan lah lawkcengnae ka kamtu navah, kalan e lungthin hoi nang teh, na pholen han.
Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
8 Nange phunglawknaw hah ka tarawi han. Kai hah khoeroe na hnoun hanh loe.
Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
9 Lawk Nawsai ni amae lamthung hah bangtelamaw a thoungsak han tet pawiteh, Bawipa e a lawk patetlah a tarawi han.
Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
10 Kai ni nang teh, ka lungthin abuemlahoi na tawng. Bawipa nange kâpoelawknaw dawk hoi kai na phensak hanh.
Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 Bawipa koe ka yon hoeh nahanlah, ka lung thung a lawknaw hah ka hmouk toe.
Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
12 Oe BAWIPA, nang teh yawhawi lah na o. Nange phunglawknaw hah na cangkhai haw.
Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
13 Nang ni pahni hoi lawkcengnae pueng hah ka pahni hoi ka pâpho han.
Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
14 Hnopai tawnta e dawk ka lunghawi e patetlah, nange panuesaknae lawk dawk ka konawm han.
Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
15 Nange phunglawk hah luepluep pouk laihoi, na lamthungnaw hah ka bari han.
Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
16 Nange phunglamnaw dawk kho ka sak han. Na lawk hah ka pahnim mahoeh.
Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
17 Panuesaknae Na san ni kahring vaiteh, na lawk ka tarawi thai nahanlah na pahren haw.
Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
18 Nange na kâlawknaw dawk hoi kângairu hno ka hmu thai nahan ka mit ang sak haw.
Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
19 Kai teh het talai van vah imyin lah ka o. Kâpoelawknaw hah hrawk hanh loe.
Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Nange lawkcengnae naw hah pou ka doun e lahoi ka lung a tangpo.
Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
21 Nange kâpoelawknaw dawk hoi ka phen awh niteh, ka kâoupnaw hoi thoebo lah kaawm e naw hah yue haw.
Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
22 Kai teh, nange panuesaknae hah ka tarawi dawkvah, pathoenae hoi banglah noutnahoehnae dawk hoi na hlout sak haw.
Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
23 Kacuenaw ni a tahung awh teh, kai hah na ka taran awh nakunghai, nange na san teh, na phunglamnaw hah luepluep ka pouk han.
Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
24 Nange lawkpanuesaknae teh, ka khosaknae hoi kâpankhaikung lah ao.
Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
25 Ukpadi Ka muitha teh vaiphu dawk rep a kâbet. Na lawk dawk na hring sak haw.
Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
26 Ka lamthung ka pâpho toteh nang ni na thai pouh. Na phunglamnaw hah na cangkhai haw.
Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
27 Na phunglawk hah na panueksak haw, na sak e kângairu hno hah ka pouk han.
Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
28 ka lungmathoe lahoi ka lungthin teh a kamyawt toe. Na lawk patetlah tha na awm sak haw.
Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
29 Payonnae lamthung ka roun thai nahan na pahren nateh, kâlawknaw hah na poe haw.
Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
30 Lam kalan teh ka rawi toe. na lawkcengnae naw teh kahma lah ka hruek toe.
Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
31 Oe BAWIPA, na lawkpanuesaknae hah ka kuet. Na kayak sak hanh.
Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
32 Ka lungthin na kaw sak toteh, na poe e kâpoelawknaw dawk tarawi laihoi ka yawng han.
Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
33 Phunglawk panue nahane Oe BAWIPA, na phunglam hah na cangkhai haw. Apout totouh ka tarawi han.
Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
34 Thaipanueknae hah na poe haw, na kâlawknaw teh ka tarawi han, oe ka lungthin abuemlahoi ka tarawi han.
Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
35 Na poe e kâpoelawknaw hah na dawn sak haw. Bangkongtetpawiteh, hothateh, ka lunghawinae doeh.
Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
36 Ka lungthin hah hounlounnae koe laipalah, na lawkpanuesaknae koe lah pahei haw.
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
37 Ahrawnghrang koe lah ka khet hoeh nahanlah, ka mit heh alouklah kangvawi sak haw. Na lamthung dawkvah, na hring sak haw.
Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
38 Na san koevah, na lawk hah caksak haw. Nang takinae hoi a hring nahanlah.
Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
39 Tamthoe takinae koehoi na kamlang sak haw. Bangkongtetpawiteh, na lawkcengnae teh ahawi.
Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
40 Khenhaw! Na phunglawknaw teh ka rabui, na lannae hoi na roung sak haw.
Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
41 Kâlawk Oe BAWIPA na lawkkam e patetlah na lungmanae hoi na rungngangnae teh kai koe phat lawiseh.
Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
42 Hottelah hoiyah, kai min mathoe ka dei e naw hah ka pathung thai han. Bangkongtetpawiteh, nange lawkkatang doeh ka kâuep.
Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
43 Nange lawkcengnae hah ka ngaihawi dawkvah, lawkkatang lawk hah ka pahni dawk hoi na takhoe pouh hanh loe.
Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
44 Kai teh nange kâlawknaw hah a yungyoe hoi a yungyoe totouh ka tarawi han.
Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
45 Nange phunglawknaw hah ka tawng toung dawkvah, hloutnae dawkvah ka cei han toe.
Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
46 Kai teh nange panuesaknae naw hah siangpahrangnaw hmalah ka pâpho han. Kayakkhai mahoeh.
Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
47 Kai ni ka lungpataw e nange kâpoelawknaw dawkvah, kai teh ka lunghawikhai han.
Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
48 Ka lungpataw e nange kâpoelawknaw hanlah, ka kut ka dâw vaiteh, nange phunglamnaw hah luepluep ka pouk han.
Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
49 Phunglawk Na san koe e lawk hah pahnim hanh. Hote ni doeh ngaihawinae na tawn sak.
Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
50 Hethateh, runae kâhmo navah, ka lungmawngnae doeh. Bangkongtetpawiteh, na lawk ni hringnae na poe.
Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
51 Ka kâoupnaw niteh, lung na paroum nah awh. Hatei, nange kâlawk teh ka phen takhai mahoeh.
De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
52 Oe BAWIPA, yampa e na lawkcengnae teh ka pahnim hoeh Hothateh, ka lungmawngnae doeh.
Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
53 Nange kâlawk kapahnawtnaw kecu dawkvah, ka lung a ro.
Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
54 Kahlawng ka ceinae im dawkvah, na phunglawk teh kaie la lah doeh ao.
Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Oe BAWIPA, karum hai na min teh ka pahnim hoeh. Na kâlawk teh ka tarawi.
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
56 Na phunglawknaw teh ka tarawi dawkvah, kaie lah a coung awh.
Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
57 Bawipa e kâlawk kâuepnae Oe BAWIPA, nang teh kai kaham doeh. Nange na lawk hah ka tarawi han telah ka dei toe.
Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
58 Ka lungthin abuemlahoi na minhmai teh ka tawng. Na lawk patetlah kai na pahren haw.
Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
59 Ka lamthungnaw hah ka pouk teh, ka khoktakannaw teh na panuesaknae koelah ka kamlang sak.
Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Kâpoelawknaw tarawi hanelah, hnawngcawn laipalah, karanglah ka kâroe.
Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
61 Tamikaponaw e tangron ni na katek ei nakunghai, nange kâlawk teh ka pahnim hoeh.
De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
62 Nang ni kalan lah na lawkcengnae dawkvah, karumsaning nang koe lunghawilawk dei hanelah ka thaw han.
Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
63 Nang na ka taket e pueng hoi nange phunglawk katarawinaw e hui lah doeh ka o.
Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
64 Oe BAWIPA, talai hah na lungmanae hoi akawi teh, na phunglam hah na cangkhai haw.
Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
65 Bawipa e kâlawk ahawinae Oe BAWIPA, na lawk patetlah na san kai koe na hawi toe.
Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
66 Kai teh, na lawkcengnae kahawi hoi, panuethainae hah na cangkhai haw. Nange kâpoelawknaw hah ka yuem.
Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
67 Kai teh runae kâhmo hoehnahlan vah lam ka payon. Atuteh nange na lawk heh ka tarawi toe.
Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
68 Nang teh na hawi, hawinae hai na sak. Na phunglam hah na cangkhai haw.
Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
69 Tami kâoupnaw niteh, kai hah laithoe hoi na ka taran nakunghai, kai teh nange phunglawknaw hah ka lungthin abuemlahoi ka tarawi.
De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
70 Ahnimae lungthin teh sathaw patetlah a thâw. Kai teh, nange kâlawk doeh ka lunghawikhai.
Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
71 Nange phunglam ka kamtu thai nahanlah, runae ka kâhmo e naw heh kai hanelah ahawi.
Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
72 Suingun thong moikapap hlakvah, na pahni dawk hoi ka tâcawt e na lawk teh kai han lah ahawihnawn.
Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
73 Bawipa e kâlawk teh a lan Bawipa nange kut ni kai hah na sak teh, meilam hah na poe toe. Nange kâpoelawknaw kamtu thai nahanlah, panuenae hoi na kawi sak haw.
Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
74 Na lawk ka ngaihawinae dawkvah, Bawipa ka taketnaw ni kai na hmu awh toteh, a lunghawi awh han.
De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
75 Oe BAWIPA, na lawkcengnae teh a lan. Runae na kâhmo sak e hai yuemkamcu lahoi na kâhmo sak tie ka panue.
Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
76 Na san kai koe na lawk patetlah na lungmanae teh, ka lungmawngnae lah tho lawiseh telah ka ratoum.
Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77 Na lungmanae teh ka hring nahanlah kai koe kamnuek naseh. Bangkongtetpawiteh, nange kâlawk teh, ka lunghawinae lah ao.
Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
78 Tami kâoupnaw teh, yeiraipo hoi awm awh naseh. Bangkongtetpawiteh, a khuekhaw awm laipalah, kai dawk kamsoum hoeh lah hno a sak awh. Hatei, kai teh, na phunglawknaw hah luepluep ka pouk.
Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
79 Bawipa nang ka taket e nange kampangkhainaw ka panuek e naw teh, kai koe kamlang awh naseh.
Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
80 Kaya hoeh nahanelah, ka lungthin teh na phunglamnaw dawk tounnae awm laipalah awm lawi naseh.
Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
81 Hlout nahanlah ratoumnae Ka muitha teh na rungngangnae pouk laihoi tha a tâwn toe. Hatei, na lawk doeh ka ngaihawi.
Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
82 Nâtuek maw lung na mawng sak han ti hoi ngaihawi laihoi ka mit tha abaw toe.
Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
83 Bangkongtetpawiteh, tungking ka cawt e phaivuen um patetlah doeh ka o. Hatei, na phunglam teh ka pahnim hoeh.
Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
84 Na san ka hringnae hah nâsittouh han na maw. Na ka rektap e naw hah nâtuek maw lawk na ceng han.
Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
85 Tami kâoupnaw nange kâlawk katapoenaw ni kai hanelah tangkomnaw hah a tai awh toe.
De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
86 Na kâlawknaw pueng teh, yuem a kamcu. Ahnimouh ni kamsoum hoeh lah na rektap awh, na kabawm haw.
Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
87 Ahnimouh ni kai teh, talai van meimei na pahma awh toe. Hatei, nange phunglawknaw teh ka pahmat hoeh.
De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
88 Na pahrenlungmanae hoi bout na kâhlaw sak haw. Na lawkpanuesaknae teh ka tarawi han.
Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
89 Bawipa e kâlawk teh yuemkamcu Oe BAWIPA, na lawk teh kalvan kho vah a yungyoe a cak.
Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
90 Yuemkamcunae teh a se tangkuem a kangning. Talai heh na caksak teh a kangning.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
91 Hnocawngca pueng teh na san lah ao awh dawkvah, sahnin ditouh a kangning awh.
De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
92 Na kâlawk heh ka lunghawinae lah awm hoeh pawiteh, yampa runae ka kâhmo navah, kadout han doeh toe.
Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
93 Na phunglawk hah ka pahnim roeroe mahoeh. Bangkongtetpawiteh, hotnaw lahoi doeh hringnae teh na poe.
Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Nange lah ka o, na rungngang haw. Bangkongtetpawiteh, na phunglawk doeh ka tawng.
Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
95 Tamikathoutnaw ni thei hanelah na pawp awh. Hatei, na lawkpanuesaknae hah luepluep ka pouk han.
De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
96 Kuepnae pueng ni poutnae hai ka hmu toe. Hatei, kâpoelawk teh a kaw toungloung.
Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
97 Bawipa e kâlawk teh ka ngai Oe nange kâlawk teh ka lungpataw poung. Hothateh kanîruirui luepluep ka pouk e lah ao.
Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
98 Nange kâpoelawknaw ni ka tarannaw hlak ka lung a ang sak. Bangkongtetpawiteh, kai koe pou ao awh.
Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
99 Nange panuesaknae naw teh, luepluep ka pouk dawkvah, na kacangkhaikungnaw hlak hoe ka thaipanuek.
Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
100 Nange phunglawknaw hah ka tarawi dawkvah, kacuenaw hlak hai ka thaipanuek.
Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
101 Na lawk ka tarawi thai nahanlah, hawihoehnae lamthungnaw pueng heh ka roun.
Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
102 Na lawkceng e naw hah ka roun hoeh. Bangkongtetpawiteh, nama roeroe ni na cangkhai toe.
Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
103 Na lawk teh kai hanlah ka dangka dawk banghloimaw a radip. Kai hanlah ka pahni dawk khoitui hlak hai a radip.
Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
104 Na phunglawknaw lahoi, thaipanueknae ka tawn toe. Hatdawkvah, lampaiheinaw teh ka hmuhma toe.
Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
105 Bawipa e kâlawk teh angnae Na lawk teh ka khok hanlah hmaiim lah ao teh, ka lamthung hanlah angnae lah ao.
Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
106 Na lawkcengnae kalan teh ka tarawi han telah lawk ka kam toe.
Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
107 Oe BAWIPA, kai teh puenghoi rektapnae ka kâhmo. Na lawk patetlah na hring sak haw.
Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
108 Oe BAWIPA, lungthocalah hoi ka pahni hoi thuengnae hah na dâw pouh haw telah ka ratoum. Na lawkcengnae hah na cangkhai haw.
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
109 Ka hringnae heh ka kut dawk pou ao. Hatei, na lawk teh ka pahnim hoeh.
Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
110 Tamikaponaw ni kai hanlah karap teh a patûng awh. Hatei, na phunglawk hah ka phen takhai mahoeh.
De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
111 Na lawkpanuesaknae teh a yungyoe râw lah ka la toe. Bangkongtetpawiteh, lung kahawisakkung doeh.
Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
112 Na phunglamnaw tarawi hanelah, ka lungthin hah pou ka hroecoe toe.
Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
113 Bawipa e kâlawk teh kâhatnae Ayawmyin e taminaw teh ka hmuhma, hatei nange kâlawk teh ka lungpataw.
De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
114 Nang teh, ka kânguenae hoi bahling lah na o teh, na lawk teh ka ngaihawinae lah ao.
Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
115 Nangmouh hawihoehnae kasaknaw kai koehoi kâkhoe awh. Bangkongtetpawiteh, ka Cathut e kâpoelawknaw dueng doeh ka pâkuem han.
Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
116 Ka hring nahanlah na lawk patetlah na kangdout sak haw. Ka hawinae hah yeirai lah coungsak hanh.
Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
117 Na kuen haw, ka hlout han. Na phunglam hah pou ka tarawi han.
Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
118 Na phunglam dawk hoi ka phen e pueng heh koung na pahnawt. Bangkongtetpawiteh, ahnimae dumyennae teh laithoe doeh.
Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
119 Talai tamikaponaw pueng teh, ei patetlah na tâkhawng. Hatdawkvah, nange lawkpanuesaknae teh ka lungpataw han.
Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Nang taki lawi ka takthai a pâyaw teh, na lawkcengnae hah ka bari.
Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
121 Bawipa e kâlawk teh tarawi hane Kai teh lawkcengnae hoi lannae hah katawksak toe. Rep kacuengroenaw koe na cettakhai hanh.
Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
122 Na san kai hanlah kacakpounge kabawmkung lah awm nateh, ka kâoupnaw ni repcoungroe e lah na awm sak hanh.
Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
123 Na rungngangnae hoi lannae lawk ka radoungnae koe ka mit teh tha abaw toe.
Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
124 Na san hanelah na lungmanae kamnuek sak nateh, na phunglam hah na cangkhai haw.
Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
125 Kai teh nange san doeh. Na lawkpanuesaknae hah ka panue thai nahanlah thaipanueknae na poe haw.
Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
126 Oe BAWIPA, na tawk nahane tueng a pha toe. Bangkongtetpawiteh, na kâlawk teh banghai bang hoeh lah a coungsak awh.
Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
127 Hatdawkvah, nange kâpoelawknaw teh sui hlak hai ka lungpataw teh, suituici hlak hai ka lung hoe ka pataw.
Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
128 Hatdawkvah, bangpueng hlak hai na phunglawknaw hah a thuem telah ka pouk. Lampaihei teh ka hmuhma.
Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
129 BAWIPA e kâlawk teh tarawi ka ngai Na lawkpanuesaknae teh kângai lah a ru. Hatdawkvah, ka hringnae ni a pâkuem.
Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
130 Na lawk caisaknae ni angnae a poe teh, kamawngramnaw hah thaipanueknae a poe.
Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
131 Ka kâko ka ang teh puenghoi ka kâha. Bangkongtetpawiteh, nange kâpoelawknaw hah ka rabui poung.
Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
132 Na min kalungpatawnaw na pahrennae patetlah, na khen nateh, na pahren haw.,
Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
133 Ka khoktakannaw hah na lawk hoi caksak haw, ka lathueng vah payonnae ni kâ tawn sak hanh.
Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
134 Na phunglawknaw ka tarawi thai nahanlah, ayâ ni repcoungroenae hmuen koehoi na rasat haw.
Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
135 Na san koevah, na minhmai ang sak nateh, na phunglam hah na cangkhai haw.
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
136 Ayânaw ni nange kâlawk a tarawi awh hoeh dawkvah, ka mitphi teh palang tui patetlah a lawng.
Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
137 BAWIPA E kâlawk teh Lannae Oe BAWIPA, nang teh na lan doeh, na lawkcengnae hai a lan doeh.
Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
138 Na poe e panuesaknae teh a lan teh, yuemkamcu e lah ao.
Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
139 Ka tarannaw ni na lawk a pahnim awh dawkvah, ka lungthaonae ni kai teh na rek.
Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
140 Na lawk teh a thoung tangngak. Hatdawkvah, na san kai ni ka ngai.
Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
141 Kai teh tami titca, hnephnap e lah kaawm ei nakunghai, nange phunglamnaw teh ka pahnim hoeh.
Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
142 Na lannae teh a yungyoe lannae lah ao teh, na kâlawk teh a thuem doeh.
Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
143 Runae hoi mathoenae ni na ka tho sin nakunghai, nange kâpoelawknaw teh ka lunghawinae lah ao.
Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
144 Na panuesaknae lannae teh a yungyoe a kangning, thaipanueknae na poe haw ka hring han.
Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
145 Hlout nahan ratoumnae Ka lungthin abuemlahoi na kaw, Oe BAWIPA na thai pouh haw, na phunglam teh ka tarawi han.
Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
146 Nang koe ka hramki, na rungngang haw. Na lawkpanuesaknae teh ka tarawi han.
Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
147 Khodai hoehnahlan ka thaw teh, kabawpnae hei laihoi ka hram. Na lawk teh ka ngaihawi.
Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
148 Na lawk lueplueppouk thai nahan, karum tuettuet ip laipalah ka hra.
Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
149 Na lungpatawnae patetlah ka lawk hah na thai pouh haw. Oe BAWIPA na lawkcengnae patetlah na hring sak haw.
Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
150 Hawihoehnae kasaknaw teh hoehoe a hnai awh toe. Na kâlawk hoi ahlanae koe ao awh.
De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
151 Oe BAWIPA, nang teh na hnai teh, nange kâpoelawknaw teh lawkkatang doeh.
Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
152 Na lawkpanuesaknae a yungyoe na ta e hah ahmaloe hoi ka panue toe.
Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
153 Rungngang nahan ratoumnae Ka khang e runae hah khen nateh, na rungngang haw. Bangkongtetpawiteh, nange kâpoelawk teh ka pahnim hoeh.
Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
154 Kai hanelah pouk nateh, na ratang haw. Na lawk patetlah na pâhlaw haw.
Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
155 Rungngangnae teh tami kahawihoehnaw koehoi ahla toungloung. Bangkongtetpawiteh, na phunglam hah tawng awh hoeh.
Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
156 Oe BAWIPA ka kamcu e na lungmanae teh a len tangngak. Na lawkcengnae patetlah na pâhlaw haw.
Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
157 Na ka pacekpahlek e hoi ka taran apap. Hatei, na panuesaknae teh ka phen hoeh.
Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
158 Lawkkam kacakhoehnaw ka hmu nah, ka lung caca a pataw. Bangkongtetpawiteh, na lawk tarawi ngai awh hoeh.
Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
159 Nange phunglawknaw ka lungpatawnae heh na pouk pouh haw. Oe BAWIPA, na pahrenlungmanae patetlah na pâhlaw haw.
Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
160 Na lawk pueng teh lawkkatang doeh, kalan lah lawkcengnae teh, a yungyoe a kangning.
Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
161 Bawipa kâlawk tarawi han ka ngai Bawinaw ni a khuekhaw awm laipalah na rektap awh. Hatei, ka lungthin teh kângaikaru na lawk dawkvah a kangdue.
Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
162 Hnopai moi ka tawnta e patetlah na lawk ni ka konawm sak.
Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
163 Laithoe lawk teh ka hmuhma, ka panuet. Hatei, nange kâlawk teh ka ngai.
Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
164 Na lawkcengnae a lan dawkvah, hnin touh dawk vaisari touh ka pholen.
Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
165 Kâlawk ka lungpataw naw koe lungmawngnae kalen ao. Lungpout nahane awm hoeh.
Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
166 BAWIPA, na rungngangnae heh ka ngaihawi. Na kâpoelawknaw hah ka tarawi.
Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
167 Na panuesaknae heh ka hringnae ni a tarawi teh, ka lungpataw katang doeh.
Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
168 Na phunglawk hoi na lawkpanuesaknae teh ka tarawi. Bangkongtetpawiteh, ka lamthung pueng teh na hmalah ao.
Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
169 TAU: Kabawp heinae ratoum Oe BAWIPA, ka hramnae lawk teh nang koe phat naseh. Na lawk patetlah thaipanueknae na poe haw.
Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
170 Ka kâheinae teh nang koe phat naseh, na lawk patetlah na rungngang haw.
Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
171 Nange phunglawk hah na cangkhai dawkvah, ka pahni ni a pholen han.
Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
172 Ka lai ni na lawk a dei han. Bangkongtetpawiteh, nange kâpoelawknaw pueng teh lannae lah ao.
Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
173 Na kut teh na kabawmkung lah awm seh. Bangkongtetpawiteh, na phunglawk hah ka rawi toe.
Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
174 Oe BAWIPA, na rungngangnae teh ka rabui toungloung. Na kâpoelawk teh ka lunghawinae doeh.
Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
175 Ka hringnae teh hring naseh. Na pholen han. Na lawkcengnae ni na ka bawm naseh.
Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
176 Tu kahmat e patetlah ka kahma. Na san heh na tawng haw. Bangkongtetpawiteh, nange kâpoelawknaw teh ka pahnim hoeh.
Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
