Sam 109
1 Kathutkung: Devit Oe ka pholen e ka Cathut, duem awm hanh.
Til Sangmesteren. Af David. En Salme. Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs!
2 Bangkongtetpawiteh, tamikathoutnaw hoi tami kadumyennaw ni, a pahni na ang sin awh teh, lai na thoe sin awh.
Thi en gudløs, svigefuld Mund har de aabnet imod mig, taler mig til med Løgntunge,
3 Hmuhmanae lawk hoi na kalup awh teh, a khuekhaw awm laipalah na tuk awh.
med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund;
4 Ka lungpataw e naw teh na katarankung lah a coung awh. Hatei, ratoum laihoi ka o.
til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn;
5 Ahnimouh ni hawinae hah hawihoehnae hoi na patho awh teh, ka pahrennae hah hmuhmanae hoi na patho awh.
de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had.
6 Ahnimae lathueng vah tamikathoutnaw tat nateh, aranglah vah tarannaw awm naseh.
Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager staa ved hans højre,
7 Lawkceng navah sung naseh, a ratoumnae teh yonnae lah coung pouh naseh.
lad ham gaa dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd;
8 A hringnae hnin duem naseh, a thaw teh ayâ alouk ni patawm naseh.
hans Livsdage blive kun faa, hans Embede tage en anden;
9 A canaw teh nara lah awm awh naseh, a yu teh lahmai naseh.
hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke;
10 A canaw teh kâva awh naseh, ka rawk tangcoung e amamae hmuen koehoi rawca tawng awh naseh.
hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem;
11 Tangka kacawisaknaw ni a canaw teh laiba dawk lat pouh naseh, a tawk teh a tawn tangcoung e hai apimouh ti panue hoeh e ni koung lat pouh naseh.
Aagerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods;
12 A lathueng vah apinihai lungmanae kamnuek sak hanh naseh. A ca naranaw hai apinihai pahren hanh naseh.
ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse;
13 A ca catounnaw hai dout naseh. A catoun awm laipalah a min kahmat naseh.
hans Afkom gaa til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt;
14 A na mintoenaw e yonnae teh, BAWIPA hmalah pou pâkuem naseh. A manu yonnae raphoe pouh hanh naseh.
lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud,
15 Hotnaw teh BAWIPA hmalah pou kamnuek naseh. Het talai van vah, ahnimouh pahnimhoehnae awm hanh naseh.
altid være de HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden,
16 Bangkongtetpawiteh, lungmanae kamnue sak hanelah, panuek awh hoeh. A lung ka tangpawk e patenghai a thei thai awh nahanelah, a reikathai hoi mathoenaw hah a pacekpahlek awh.
fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde;
17 Thoe a bo awh e hah amamouh lathueng bawt naseh. Banglahai a noutna awh hoeh e yawhawi ni ahla poungnae koe cettakhai naseh.
han elsked Forbandelse, saa lad den naa ham; Velsignelse ynded han ikke, den blive ham fjern!
18 Thoebonae hah angki lah a kho e patetlah, a von dawk tui patetlah kâen naseh. A hru thung satui patetlah kâen naseh.
Han tage Forbandelse paa som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben;
19 A kâkhu e hah a khohna patetlah coung naseh, taisawm patetlah a keng dawk pou kâyeng naseh.
den blive en Dragt, han tager paa, et Bælte, han altid bærer!
20 Hothateh, ka tarannaw koe BAWIPA ni moipathungnae lah awm naseh. Na pathoe awh dawkvah, a pang awh e lah awm naseh.
Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl.
21 Hateiteh Oe Bawipa Jehovah, kai hateh na min kecu dawk hawinae hoi na awmkhai haw. Na lungmanae dawkvah, na rungngang haw.
Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Naade, frels mig for dit Navns Skyld!
22 Tami ka roedeng hoi tami ka vout e lah doeh ka o. Ka thung vah ka lungthin teh hmâ a ca.
Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vaander sig i mig;
23 Kanîka patetlah ka kahma teh, awsi patetlah ka kâhuet.
som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud;
24 Ka khokpakhu teh rawcahai kecu dawk cak hoeh, ka takthai teh a kamsoe.
af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve;
25 Ahnimouh ni na pathoe hanelah ka o teh, na hmu awh toteh lû na saling sin awh.
til Spot for dem er jeg blevet, de ryster paa Hovedet, naar de ser mig.
26 Oe BAWIPA ka Cathut, na kabawm haw. Na lungmanae patetlah na rungngang haw.
Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed,
27 BAWIPA, hethateh na kut hoi sak e doeh tie a panue thai awh nahanlah.
saa de sander, det var din Haand, dig, HERRE, som gjorde det!
28 Ahnimouh ni thoe na bo eiteh, nang ni yawhawi na poe haw. Ahnimouh a thaw awh navah kayak awh naseh. Hatei, na san teh konawm naseh.
Lad dem forbande, du vil velsigne, mine Uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig;
29 Na katukkungnaw teh kayanae ni ramuk awh naseh. Min mathoenae hni ni koung ramuk naseh.
lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe!
30 Ka pahni hoi BAWIPA teh puenghoi ka pholen han. Bokheiyah, maya hmalah ama teh ka pholen han.
Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden;
31 Bangkongtetpawiteh, yon kapennaw kut dawk hoi rungngang hanelah, ka roedengnaw e aranglah a kangdue han.
thi han staar ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl.
