Sam 109
1 Kathutkung: Devit Oe ka pholen e ka Cathut, duem awm hanh.
Min Lovsangs Gud, ti ikke!
2 Bangkongtetpawiteh, tamikathoutnaw hoi tami kadumyennaw ni, a pahni na ang sin awh teh, lai na thoe sin awh.
Thi de have opladt Ugudeligheds Mund og Falskheds Mund imod mig; de have talt imod mig med Løgnens Tunge,
3 Hmuhmanae lawk hoi na kalup awh teh, a khuekhaw awm laipalah na tuk awh.
og de have omringet mig med hadefulde Ord og stridt imod mig uden Aarsag.
4 Ka lungpataw e naw teh na katarankung lah a coung awh. Hatei, ratoum laihoi ka o.
Til Løn for min Kærlighed staa de mig imod, men jeg er stedse i Bøn.
5 Ahnimouh ni hawinae hah hawihoehnae hoi na patho awh teh, ka pahrennae hah hmuhmanae hoi na patho awh.
Og de beviste mig ondt for godt, og Had for min Kærlighed.
6 Ahnimae lathueng vah tamikathoutnaw tat nateh, aranglah vah tarannaw awm naseh.
Sæt en ugudelig over ham og lad en Anklager staa ved hans højre Haand!
7 Lawkceng navah sung naseh, a ratoumnae teh yonnae lah coung pouh naseh.
Naar han dømmes, da lad ham gaa ud som skyldig, og lad hans Bøn blive tir Synd!
8 A hringnae hnin duem naseh, a thaw teh ayâ alouk ni patawm naseh.
Hans Dage vorde faa, en anden annamme hans Embede!
9 A canaw teh nara lah awm awh naseh, a yu teh lahmai naseh.
Hans Børn vorde faderløse og hans Hustru Enke!
10 A canaw teh kâva awh naseh, ka rawk tangcoung e amamae hmuen koehoi rawca tawng awh naseh.
Og lad hans Børn vanke hid og did og tigge, og lad dem fra deres øde Hjem søge om Føde!
11 Tangka kacawisaknaw ni a canaw teh laiba dawk lat pouh naseh, a tawk teh a tawn tangcoung e hai apimouh ti panue hoeh e ni koung lat pouh naseh.
Lad Aagerkarlen kaste Garn ud efter alt det, han har, og fremmede røve Frugten af hans Arbejde.
12 A lathueng vah apinihai lungmanae kamnuek sak hanh naseh. A ca naranaw hai apinihai pahren hanh naseh.
Lad ham ikke finde nogen, som bevarer Miskundhed imod ham, og ingen forbarme sig over hans faderløse!
13 A ca catounnaw hai dout naseh. A catoun awm laipalah a min kahmat naseh.
Hans Fremtid vorde afskaaren, deres Navn vorde udslettet i andet Led!
14 A na mintoenaw e yonnae teh, BAWIPA hmalah pou pâkuem naseh. A manu yonnae raphoe pouh hanh naseh.
Hans Fædres Misgerning vorde ihukommet hos Herren og hans Moders Synd ikke udslettet!
15 Hotnaw teh BAWIPA hmalah pou kamnuek naseh. Het talai van vah, ahnimouh pahnimhoehnae awm hanh naseh.
De være Herren altid for Øje, og han udrydde deres Ihukommelse af Jorden;
16 Bangkongtetpawiteh, lungmanae kamnue sak hanelah, panuek awh hoeh. A lung ka tangpawk e patenghai a thei thai awh nahanelah, a reikathai hoi mathoenaw hah a pacekpahlek awh.
fordi han ikke kom i Hu at gøre Miskundhed, men forfulgte en elendig og en fattig Mand og den, som var bedrøvet i Hjertet, for at dræbe ham.
17 Thoe a bo awh e hah amamouh lathueng bawt naseh. Banglahai a noutna awh hoeh e yawhawi ni ahla poungnae koe cettakhai naseh.
Han elskede Forbandelse, den kom ogsaa over ham, og han havde ikke Lyst til Velsignelse, og den blev ogsaa langt fra ham.
18 Thoebonae hah angki lah a kho e patetlah, a von dawk tui patetlah kâen naseh. A hru thung satui patetlah kâen naseh.
Og han iførte sig Forbandelse som sit Klædebon, og den kom ind i ham som Vand og som Olie i hans Ben.
19 A kâkhu e hah a khohna patetlah coung naseh, taisawm patetlah a keng dawk pou kâyeng naseh.
Den vorde ham som et Klædebon, hvilket han ifører sig, og som et Bælte, hvilket han altid ombinder sig med.
20 Hothateh, ka tarannaw koe BAWIPA ni moipathungnae lah awm naseh. Na pathoe awh dawkvah, a pang awh e lah awm naseh.
Dette er Lønnen fra Herren til dem, som staa mig imod, og som tale ondt imod min Sjæl!
21 Hateiteh Oe Bawipa Jehovah, kai hateh na min kecu dawk hawinae hoi na awmkhai haw. Na lungmanae dawkvah, na rungngang haw.
Men du, Herre, Herre! gøre vel imod mig for dit Navns Skyld; red mig, fordi din Miskundhed er god.
22 Tami ka roedeng hoi tami ka vout e lah doeh ka o. Ka thung vah ka lungthin teh hmâ a ca.
Thi jeg er elendig og fattig, og mit Hjerte er saaret inden i mig.
23 Kanîka patetlah ka kahma teh, awsi patetlah ka kâhuet.
Jeg svinder bort som en Skygge, naar den hælder, jeg bliver jaget bort som en Græshoppe.
24 Ka khokpakhu teh rawcahai kecu dawk cak hoeh, ka takthai teh a kamsoe.
Mine Knæ rave af Faste, og mit Kød er magert og har ingen Fedme.
25 Ahnimouh ni na pathoe hanelah ka o teh, na hmu awh toteh lû na saling sin awh.
Og jeg maa være deres Spot; de se mig, de ryste med deres Hoved.
26 Oe BAWIPA ka Cathut, na kabawm haw. Na lungmanae patetlah na rungngang haw.
Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
27 BAWIPA, hethateh na kut hoi sak e doeh tie a panue thai awh nahanlah.
at de maa kende, at dette er din Haand; du, Herre! du har gjort det.
28 Ahnimouh ni thoe na bo eiteh, nang ni yawhawi na poe haw. Ahnimouh a thaw awh navah kayak awh naseh. Hatei, na san teh konawm naseh.
Forbande de, saa velsigner du, de rejse sig, men blive til Skamme, og din Tjener glædes.
29 Na katukkungnaw teh kayanae ni ramuk awh naseh. Min mathoenae hni ni koung ramuk naseh.
Lad mine Modstandere iføres Forsmædelse og klædes med deres Skam som med en Kappe.
30 Ka pahni hoi BAWIPA teh puenghoi ka pholen han. Bokheiyah, maya hmalah ama teh ka pholen han.
Jeg vil takke Herren højlig med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt mange;
31 Bangkongtetpawiteh, yon kapennaw kut dawk hoi rungngang hanelah, ka roedengnaw e aranglah a kangdue han.
thi han staar ved den fattiges højre Haand for at frelse ham fra dem, som dømme hans Sjæl.
