< Sam 107 >
1 Kasakkung: panuekhoeh Oe BAWIPA koe lunghawilawk hah dei awh. Bangkongtetpawiteh, ama teh ahawi, a lungmanae teh a yungyoe a kangning.
Halleluja! Lov HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig!
2 BAWIPA ni a ratang tangcoung, taran kut dawk hoi a ratang e naw ni, hottelah dei awh naseh.
Saa skal HERRENS genløste sige, de, han løste af Fjendens Haand
3 Kho tangkuem hoi, kanîtho, kanîloum, aka, atung lahoi koung a pâkhueng.
og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet.
4 Thingyeium ramke lamthung dawk a kâva awh teh, o nahane kho hmawt awh hoeh.
I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By,
5 Vonhlam tui kahran hoi a lung apout awh.
de led baade Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte;
6 Runae koehoi BAWIPA hah a kaw awh teh, rucatnae thung hoi a rasa awh.
men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler
7 Khosaknae hmuen khopui vah a cei thai awh nahanelah, lam kalan dawk a hrawi awh.
og førte dem ad rette Vej, saa de kom til beboet By.
8 Oe taminaw niyah BAWIPA hawinae hoi taminaw hanelah kângairu hno a sak e naw dawkvah, lunghawilawk dei awh haw boipawiteh khe.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
9 Bangtelah tetpawiteh, hringnae ni a rabui e hah kuep sak vaiteh, vonhlamrincinaw hah hawinae hoi a paha sak han.
Thi han mætted den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt.
10 Hmonae hoi duenae tâhlip dawk ka tahung e naw hah, runae sumrui hoi katek lah ao.
De sad i Mulm og Mørke, bundne i Pine og Jern,
11 Bangkongtetpawiteh, Cathut lawk a oun, a taran awh teh, Lathueng Poung e pouknae hai banglah ngâi awh hoeh.
fordi de havde staaet Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Raad.
12 Hatdawkvah, ahnimae lungthin teh karanglah a tabut sak, a rawpkhai awh teh, kabawmkung apihai awm hoeh.
Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp;
13 Hottelah runae koehoi BAWIPA a kaw awh teh, ahni ni amamae rucatnae thung hoi a tâco takhai.
men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
14 Hmonae hoi duenae tâhlip thung hoi a rasa teh, ahnimouh kateknae sumbawtarui hah a rading pouh.
førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Baand.
15 Oe taminaw niyah BAWIPA hawinae hoi taminaw hanelah kângairu hno a sak e naw dawkvah, lunghawilawk dei awh haw boipawiteh khe.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn.
16 Ama ni rahum tho hah a raphoe teh, tarennae sumtaboung hah a raphoe.
Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slaaer af Jern.
17 Tamipathu hah kâtapoenae hoi a payonnae dawk runae khang sak lah ao.
De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld,
18 A hringnae ni ca hane pueng a panuet teh, duenae tho koe a pâtam awh.
de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær;
19 Hottelah runae koehoi BAWIPA a kaw awh teh, ahni ni amamae rucatnae thung hoi a tâco takhai.
men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
20 A lawk patoun lahoi a dam sak teh, a kahmanae koehoi a rungngang.
sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven.
21 Oe taminaw niyah BAWIPA hawinae hoi taminaw hanelah kângairu hno a sak e naw dawkvah, lunghawilawk dei awh haw boipawiteh khe.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn
22 Lunghawilawkdeinae thuengnae poe laihoi a tawk e naw hah lunghawi lahoi pâpho naseh.
og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynde hans Gerninger.
23 Talîpui dawk long hoi kahlawng ka cet e, ka kaw e talîpui dawk hnopai kayawtnaw ni,
De for ud paa Havet i Skibe, drev Handel paa vældige Vande,
24 kadung poung e tui thung vah, kângairu hoi BAWIPA hno sak e hah ouk a hmu awh.
blev Vidne til HERRENS Gerninger, hans Underværker i Dybet;
25 Bangkongtetpawiteh, ama ni kâ a poe teh kahlî a tho sak, hote kahlî ni tuicapa a thaw sak.
han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne taarnedes op;
26 Kalvan totouh a luen teh, adungnae koe bout a bo awh teh, takithonae dawk a lung a pout awh.
mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod;
27 Yamu ka parui e tami patetlah rawrawcu awh teh, bangtelah o nahan panuek awh hoeh.
de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom;
28 Hottelah runae koehoi BAWIPA a kaw awh teh, ahni ni amamae rucatnae thung hoi a tâco takhai.
men de raabte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler,
29 Kahlî a roum sak teh, tuicapa hai a roum.
skiftede Stormen til Stille, saa Havets Bølger tav;
30 Hottelah a roum dawkvah, a lunghawi teh, pha han ngaipoungnae hmuen koe a phakhai.
og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte.
31 Oe taminaw niyah BAWIPA hawinae hoi taminaw hanelah kângairu hno a sak e naw dawkvah, lunghawilawk dei awh haw boipawiteh khe.
Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn,
32 Tamimaya a kamkhuengnae koehai ama teh tawm awh naseh. Kacuenaw hmalah hai pholen awh naseh.
ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds!
33 Ama ni palangpui hah ayawn lah a coung sak teh, tui hah talai kaphui e lah a coung sak.
Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land,
34 Bangtelah tet pawiteh, a thung kaawm e yonnae kecu dawk, ram kahawi teh palawi talai lah ouk a coung sak.
til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som bor der.
35 Ayawn hah tuikamuemnae lah a coung sak teh, ramkenaw hah tui onae hmuen lah a coung sak.
Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder;
36 Khosaknae hmuen khopui lah a kangdue thai nahan, vonkahlamnaw hah ao sak.
der lader han sultne bo, saa de grunder en By at bo i,
37 Moikapap a paw thai nahanelah, misur takha a sak awh.
tilsaar Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt.
38 Yawhawi a poe teh moikapap a pung sak. A paca e saringnaw kahma hane pasoung hoeh.
Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte paa Kvæg.
39 Repcoungroenae hoi runae, pankângainae kecu dawk rahnoumnae hoi, raphoe lah ao navah,
De bliver faa og segner under Modgangs og Kummers Tryk,
40 a tami bawinaw koe, pacekpahleknae a pha sak teh, lamthung ohoehnae kahrawngum vah, a kâva sak.
han udøser Haan over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde.
41 Hottelah hoi tami ka roedeng e hah runae tangkom dawk hoi hmuen rasangnae koe a tawm teh, saringhu patetlah imthung a sak pouh.
Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde;
42 Tamikalannaw ni a hmu awh navah, a lunghawi awh. Payonnae ka sak pueng teh pahni tabuem pouh lah ao.
de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund.
43 A lungkaang pueng ni hete hnonaw heh a pâkuem awh vaiteh, BAWIPA lungpatawnae hah a thai panuek awh han.
Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENS Naade paa Sinde!