< Sam 106 >

1 Kasakkung: panuekhoeh BAWIPA teh pholen awh. Oe BAWIPA koe lunghawilawk dei awh. Bangkongtetpawiteh, ama teh ahawi. A lungmanae teh a yungyoe a kangning.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 BAWIPA ni a sak e thaonae hah apinimaw a dei thai han. Apinimaw pholennae pueng koung a pholen thai han.
Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
3 Nâtuek haiyah kalan lah ka tawksak e hoi lannae kâuepkhai e teh, tami yawkahawi e lah ao.
Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
4 Oe BAWIPA na rawi e naw e hawinae hah ka hmu thai nahanlah thoseh, na miphun lunghawinae koe ka lunghawi nahan nange râw lah kaawmnaw hoi cungtalah lunghawi nahanelah thoseh,
Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
5 Na taminaw ni a coe awh e na ngaikhainae hah na pahnim hanh lah a. Rungngangnae hoi pâtam haw.
at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
6 Mintoenaw hoi reirei ka payon awh toe. Yonnae hah ka sak awh teh, hnokathout ka sak awh toe.
Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
7 Mintoenaw ni Izip ram vah kângairu hno na sak e hah thaipanuek awh hoeh. na Lungmanae apapnae hai pâkuem awh hoeh. Tuipui paling teng patenghai taran a thaw awh.
Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
8 Hatei, amae min thaonae bahu hoi duengdoeh na rungngang. A hnosakthainae hoi a thaonae panue sak thai nahane doeh.
Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
9 Tuipui paling hai a yue teh rem a hak. Hottelah ka dungpoung e tui a raka awh teh, kahrawngum vah a hrawi.
Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
10 Ama kahmuhmanaw e kut dawk hoi a rungngang teh, tarannaw kut dawk hoi a ratang.
Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
11 Tarannaw hah tui ni koung a muem teh, buet touh hai ka hring e awm hoeh.
Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
12 Hottelah a lawk hah a yuem awh teh, ama pholen hoi la a sak awh.
Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
13 A sak awh e hah tang a pahnim awh teh, a noenae hah coe ngai awh hoeh.
Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
14 Hatei, kahrawngum vah takthai ngainae a len dawkvah, kahrawngum vah Cathut hah a tanouk awh.
Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
15 A hei awh e hah a poe. Hatei, muitha hringnae dawk kamsoenae hah a poe sin.
Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
16 A roe awhnae koe Mosi hah a ut awh teh, Oe BAWIPA tamikathoung Aron hai a ut awh.
Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
17 Talai ni a pahni a ang teh, Dathan hah a payawp. Abiram e taminaw hah koung a ramuk.
Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
18 Ahnimouh koehoi hmai a tâco teh, tamikathoutnaw hmai koung a kak.
Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
19 Horeb vah maitoca meikaphawk hah a sak awh teh, sakhlawn meikaphawk hah a bawk awh.
De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
20 Hottelah a bawilennae teh, phovai ka cat e maitotan patetlah a coung sak awh.
Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
21 Izip vah hno kalennaw a sak e hoi,
De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
22 Ham vah a sak e kângairu hnonaw hoi, tuipuipaling koe e takikatho hno a sak e naw hoi ahnimouh ka rungngangkung Cathut teh a pahnim awh.
underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
23 Hat toteh, a rawi e Mosi ni, a lungkhueknae hah takhoe vaiteh, ahnimanaw raphoe hoeh nahanelah, raphoenae hmuen, a hmalah kangdout hoeh pawiteh, ahnimanaw raphoe han telah a kâcai.
Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
24 Hathnukkhu, kahawi e ram teh a pacekpahlek awh teh, a lawk hah yuem ngai awh hoeh.
De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
25 Amamae rimnaw hah a phuenang sin awh teh, BAWIPA e lawk hah tarawi ngai awh hoeh.
Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
26 Hatdawkvah, ahnimouh teh kahrawngum vah koung due sak hanelah thoseh,
Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
27 A catounnaw hai miphunlouknaw koe tâkhawng hanelah hoi ram tangkuem kâkapek sak hane thoseh, ahnimae a vang lah thoe a bo.
og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
28 Ahnimouh teh Peor e Baal hoi a kâkuet awh teh, tami kadout hmalah thueng e hno hah a ca awh.
Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
29 Hottelah a sak awh e hno ni a lungkhuek sak teh, ahnimouh koe lacik kathout hah a tha pouh.
Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
30 Hatnavah, Phinehas a kangdue teh, lawk a ceng navah lacik teh a roum.
Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
31 Hothateh, ama lannae lah a yungyoe hoi se pueng dawk, pouk pouh e lah ao.
Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
32 Meribah tui koehai a lungkhuek sak awh teh, ahnimouh kecu dawk Mosi koe totouh thoebonae teh a pha.
De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
33 Mosi e a lungthin a tarawk awh dawkvah, pouk laipalah ahni teh lawk a dei.
Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
34 BAWIPA ni a dei e patetlah sak hoeh. Miphunlouknaw raphoe laipalah ao awh.
De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
35 Jentelnaw hoi a kâkalawt awh teh, ahnimae hringnuen hah a kamtu awh.
Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
36 Ahnimae meikaphawk thaw hah a tawk awh. Hothateh ahnimouh hanelah karap doeh.
Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
37 A capanaw hah thueng nahanelah a poe awh teh, a canunaw hah kahrai koe a poe awh.
Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
38 Yon ka tawn hoeh e thi hah a rabawk awh teh, a capanaw hoi a canunaw e thi hoi roeroe vah, Kanaan ram meikaphawk cathut thuengnae lah a hno awh teh, hottelah thipalawng e lahoi ram a khin sak awh.
Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
39 Hottelah a sak awh e hno hoi roeroe a kâkhinsak awh, a sak awh e hoi roeroe a yon awh.
Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
40 Hatdawkvah, BAWIPA lungkhueknae teh a taminaw taran lahoi a kaman teh, a râw lah kaawm e hah a panuet.
Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
41 Ahnimanaw teh Jentel kut dawk a poe teh, a hmuhma e naw ni a uk awh.
Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
42 A taran ni rep a coungroe awh teh, a kut rahim vah ao awh.
Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43 Avai moikapap a rungngang toe. Hatei, amamouh khokhannae dawk hoi taran a thaw awh teh, amamae payonnae ni a rahnoum sak awh.
Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
44 Hatei, runae a kâhmo awh toteh a hram awh e ka thai pouh teh, ahnimouh han pouk pouh laipalah awm thai hoeh.
Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
45 Ahnimouh kecu dawk a lawkkam teh pou a panue teh, a lungmanae apap dawkvah, a pahren awh.
Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
46 San lah kahrawinaw e lungthin dawk hai ahnimouh a pahren sak.
Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
47 Na min kathoung dawk lunghawinae lawk dei hane hoi, na pholennae dawk tânae hmu hanelah, Oe BAWIPA maimae Cathut, na rungngang haw. Jentel miphun thung hoi cungtalah bout na pâkhueng haw.
Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
48 Isarel BAWIPA Cathut teh, a yungyoe hoi a yungyoe totouh, pholen lah awm seh. Tami pueng ni Amen tet naseh. BAWIPA teh pholen awh.
Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!

< Sam 106 >