Sam 102
1 Kasakkung: panuekhoeh Oe BAWIPA ka ratoumnae na thai pouh awh. Ka kanae hai nang koe phat naseh.
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Ka rucat navah kai koe na minhmai na hrawk pouh hanh. Kai koe lah na hnâpakeng nateh, na kaw toteh karanglah na pato haw.
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 Bangkongtetpawiteh, kaie hninnaw teh hmaikhu patetlah a kahma han. Ka hrunaw hah hmaito patetlah a kak.
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 Ka lungthin teh phokahring patetlah, hem lah ao teh a kamyai. Rawca ca hane hai ouk ka pahnim.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 Ka cingounae dawkvah, ka hru hoi ka vuen khik kâbet.
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 Kahrawng e tavaca patetlah ka o teh, ka rawk tangcoung e kho dawk e bukbu patetlah ka o.
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 Ka i nah ka mitmasip thai hoeh, lemphu vah amadueng kaawm e mongmang va patetlah ka o.
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 Ka tarannaw ni kanîruirui na pathoe awh. Kaie avanglah na ka pacekpahlek e naw ni kai hah bangnuenae lah thoe na bo awh.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 Bangtelah tetpawiteh, hraba hah rawca lah ka khan teh, ka nei hane tui hai mitphi hoi a kâkalawt.
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 Na lungkhueknae kecu dawk, na tawm teh na tâkhawng.
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 Kaie hninnaw teh kanîka patetlah ao teh, phokahring patetlah a kamyai.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 Hatei, Oe BAWIPA, nang teh a yungyoe na kangning. Na min pahnimhoehnae teh se pueng dawk a kangning.
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 Na thaw vaiteh, Zion na lungma han, Zion kho rungngang nahane tueng, atueng khoe e teh a pha toe.
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 Na sannaw teh talungnaw dawk a konawm awh teh, hraba totouh a doun awh.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 Miphunlouknaw ni BAWIPA min teh a taki awh han. Talaivan e siangpahrang pueng ni na bawilennae hah a taki awh han.
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 BAWIPA ni Zion kho kangdue sak teh a bawilennae lahoi a kamnue sak.
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 Kavoutnaw e ratoumnae na thai pouh vaiteh, a kâheinae teh noutna laipalah na awm hoeh.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 Hetheh, kaawm hane se hanelah thut lah ao teh kaawm hane tamimaya ni BAWIPA teh a pholen awh han.
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 Thongkabawtnaw kâhram lawk thai hane hoi a due han toe telah pouk e naw hlout sak hane hoi,
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 Zion hoi BAWIPA min pâpho hane hoi Jerusalem hoi ama pholen hanelah,
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 BAWIPA thaw tawk hanlah tami pueng hoi ram pueng hmuen touh koe kamkhueng awh toteh,
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 a rasangnae hmuen kathoung koehoi a khet navah, BAWIPA ni talai heh kalvan hoi a khet.
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 Lamthung dawk ka thaonae a youn teh, kanî hah a duem sak teh,
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 Oe ka Cathut, ka hringyung na lat pouh hanh telah ka ti. Nange na kum teh se pueng hane doeh telah ka ti.
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 Nang ni ahmaloe hoi talai heh na kangdue sak toe. Kalvannaw hah na kut sak doeh.
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 Hotnaw teh rawknae koe ka phat nakunghai, nang teh a yungyoe na kangning. Hotnaw pueng teh, khohna patetlah ka pawn han. Khohna kâthung patetlah na thung vaiteh kâhleng awh nakunghai,
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 nang teh kâhlengnae awm hoeh. Na kum hai bawnae awm hoeh.
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 Na sannaw e ca catounnaw teh, kangning awh vaiteh, catounnaw hai na hmalah caksak lah ao han.
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
