Cingthuilawk 8
1 Lungangnae ni a kaw teh, thaipanueknae ni a lawk a cai sak nahoehmaw.
Mon ikke Visdommen raaber, og Forstanden opløfter sin Røst?
2 Monsom vah tahungnae a sak teh, lam teng hoi lamtalawi koe ouk a kangdue.
Paa Toppen af Højene ved Vejen, midt paa Stierne staar den;
3 Khopui kâennae longkha koehoi, kâennae thonaw koevah, kacaipounglah a oung.
ved Siden af Portene, ved Udgangen af Staden, ved Indgangen til Portene raaber den:
4 Oe, taminaw, nangmouh hah na kaw awh. Ka lawk hah taminaw hane doeh.
Til eder, I Mænd, vil jeg raabe, og min Røst lyde til Menneskens Børn.
5 Oe kamawngrame, lungangnae hah thaipanuek awh. Nangmouh tamipathunaw thaipanueknae lungthin tawn awh haw.
I uvidende! fatter Vid; og I Daarer! fatter Forstand.
6 Thai awh haw, kahawi poung e hah ka dei vaiteh, ka pahni dawk hoi ka tâcawt e teh, kalan e han doeh.
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting og aabne mine Læber med Retvished.
7 Bangkongtetpawiteh, ka pahni ni lawkkatang a dei han, thoenae teh ka pahni hanelah panuet a tho.
Thi min Gane taler Sandhed, og Ugudelighed er en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Ka pahni hoi ka dei e lawk pueng teh, lannae doeh. Kâcawngmet e hoi ka longkawi e awm hoeh.
I Retfærdighed ere alle min Munds Ord; der er intet fordrejet eller forvendt i dem.
9 Kathaipanueknaw hanelah a kamceng teh, panuenae katawnnaw hanelah a lan.
De ere alle rette for den forstandige og ligefremme for dem, som finde Kundskab.
10 Tangka hlak kaie cangkhainae hah dâw awh. Sui kahawi hlak panuenae heh kârawi awh.
Tager imod min Undervisning og ikke imod Sølv og imod Kundskab fremfor udsøgt Guld.
11 Bangkongtetpawiteh, lungangnae teh Rubies talung hlak ahawihnawn. Ngai kawi e hno pueng hoi hote hno hah bangnue thai mahoeh.
Thi Visdom er bedre end Perler, og alle de Ting, man har Lyst til, kunne ikke lignes ved den.
12 Kai, lungangnae teh lungang laihoi ka o. Panuinae hoi poukthainae hai ka tawn.
Jeg, Visdommen, jeg har taget Bolig i Vidskab og besidder Kundskab om kløgtige Raad.
13 BAWIPA taki e teh yon hmuhma e doeh. Kâoupnae hoi kaisuenae, yonnae lamthung hoi lawk kalan deihoehnae pahninaw heh ka hmuhma.
Herrens Frygt er at hade ondt; Hoffærdighed og Hovmodighed og Ondskabs Vej og den Mund, som taler forvendte Ting, hader jeg.
14 Kâpankhainae hoi lungangnae katang hateh, kaie naw doeh. Thaipanueknae lah ka o teh thaonae ka tawn.
Raad og hvad der har Bestand, hører mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.
15 Kai pawlawk hoi siangpahrangnaw ni a uk awh teh, ukkungnaw ni kalan lah laidei ouk a tâtueng awh.
Ved mig regere Konger, og ved mig beskikke Fyrster Ret.
16 Kai pawlawk hoi ukkungnaw hoi tami kalennaw hoi bari kaawmnaw hoi talai van e lawkcengkung pueng ni uknae kâ a tawn awh.
Ved mig herske Herskere og Høvdinger, alle Dommere paa Jorden.
17 Kai lungpataw e teh, kai ni ka lungpataw van, atangcalah na katawngnaw ni na hmu awh han.
Jeg elsker dem, som elske mig, og de, som søge mig, skulle finde mig.
18 Tawntanae hoi barinae teh kai koe kaawm e naw doeh. Kangning e tawntanae hoi lannae doeh.
Rigdom og Ære er hos mig, varigt Gods og Retfærdighed.
19 Kaie a paw teh sui hlak hai ahawihnawn. Bokheiyah, sui kathoung hlak hai ahawihnawn. Hahoi ka hmu e hnopai teh, kahawi e ngun hlak hai ahawihnawn.
Min Frugt er bedre end Guld og ædelt Malm, og at vinde mig er bedre end udsøgt Sølv.
20 Lannae hoi kângingnae lamthung lungui vah ka cei.
Jeg vandrer paa Retfærdigheds Vej, midt paa Rettens Stier,
21 Hottelah, kai lungpataw naw koe hnopai tabu dawk, hno akawi nahanlah hnopai ka coe sak han.
til at lade dem, som elske mig, arve varigt godt og til at fylde deres Forraadskamre.
22 BAWIPA ni a kamtawng lahun nahoi, ayan e thaw a tawk hoehnahlan vah, yo na tawn toe.
Herren ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid.
23 Talai ao hoehnahlan hoi a kamtawng hoehnahlan vah, a yungyoe caksak lah ka o toe.
Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var.
24 Kadungpoung e talî ao hoehnahlan hoi, tuinaw pueng a tâco hoehnahlan vah, yo ka tâco toe.
Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til.
25 Talai hoi vaiphu ao hoehnahlan, talai hoi ramnaw a sak hoehnahlan,
Før Bjergene bleve nedsænkede, før Højene bleve til, er jeg født.
26 Montamnaw ao hoehnahlan vah, yo ka tâco toe.
Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv.
27 Kalvannaw a rakueng lahun navah, yo ka o toe. Kadungpoung e talî dawk e kâheinae a sak navah,
Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden;
28 Kalvan e tâmai a yam sak navah, kadungpoung e talî, ka lawng e palang, tha a poe navah,
der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;
29 Tui ni a kâpoelawk a ek hoeh nahanlah, talîpui hanelah a langri a khuen pouh navah, talai du a ung navah,
der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:
30 Kai teh kawk e capa patetlah ama koe ka o teh, pout laipalah ama lung kahawi sakkung lah ka o. A hmalah ka konawm.
Da var jeg hos ham som Kunstnerinde, og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle Tider;
31 O nahanelah a sak e talai ni, ka konawm sak, taminaw ni ka ko hoe a nawm sak.
jeg legede i Verden paa hans Jord, og min Lyst var hos Menneskens Børn.
32 Hatdawkvah, ka canaw, atu ka lawk thai awh haw. Bangkongtetpawiteh, ka lamthung kadawnnaw teh tami yaw kahawi e lah ao awh.
Og nu, Børn, hører mig! og salige ere de, som tage Vare paa mine Veje.
33 Cangkhainae heh thai awh nateh, lungang awh haw, banglah noutna laipalah awm hanh awh.
Hører Undervisning og bliver vise, og lader den ikke fare!
34 Hnin tangkuem kaie longkha koehoi na ring teh, takhang koehoi na ngaihawi. Ka lawk ka ngâi e teh, tami yaw kahawi e doeh.
Saligt er det Menneske, som hører mig, saa at han dagligt vaager ved mine Døre og tager Vare paa mine Dørstolper.
35 Bangkongtetpawiteh, kai na kahmawt e pueng teh hringnae ka hmawt e lah ao. BAWIPA ni ngaikhainae hai ouk a hmu awh.
Thi hvo mig finder, han finder Livet og faar Velbehag hos Herren.
36 Hatei, kai dawk yonnae kasaknaw ni amae hringnae a raphoe teh, na ka maithoe e pueng teh duenae ka lungpataw naw doeh.
Men hvo, som synder imod mig, skader sin Sjæl; alle, som mig hade, elske Døden.
